L.N. Hvidt

Lauritz Nicolai Hvidt

Lauritz Nicolai Hvidt (27. oktober 1777 i København – 16. marts 1856 sammesteds) var en dansk minister, nationalbankdirektør, forretningsmand og medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling. L.N. Hvidt var nærmest nationalliberal. Han arvede i 1799 sin fars grossererforretning, men tabte sin formue i forbindelse med Napoleonskrigene. Derefter begyndte han at studere jura, men udnævntes allerede i 1809 til børskommisær, og blev også medlem af flere kommisioner: Kommisionen om fjendtlig ejendom, og i 1812 Varekontrolkommisionen. Hvidt genoptog sin forretningsvirksomhed, men blev i 1830 medlem af Nationalbankens repræsentantskab, og fra 1835 til sin død i 1856 var han Nationalbankdirektør.

I Den Grundlovgivende Rigsforsamling blev L.N. Hvidt valgt til vicepræsident, og var medlem af finansudvalget og med til at udarbejde grundlovs- og valgudkast. Han var minister uden portefølge i den første valgte regering, Ministeriet Moltke I. Han blev valgt til Landstinget i 1849, men ville ikke modtage valget.

Andre poster

Blandt andet:

• Meddirektør i Københavns Sparekasse
• Medlem af Landhusholdningsselskabet fra 1815, og formand fra 1850
• Formand for Grosserer-Societetets kommité fra 1842
• Borgerrepræsentant fra 1840, formand 1841-1853
• Medlem af direktionen i Vajsenhuset 1838 – 1854
• Medstifter af Athenæum i 1824
• Medstifter af Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug 1835
• Var stænderdeputeret fra 1834 – 1848

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Eksterne kilder/henvisninger

• Rigsdagens Medlemmer gennem hundrede år, 1848-1948 Emil Elberling og Victor Elberling, 1949

Stub Denne artikel om en dansk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.