Assistens Kirkegård

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Assistens Kirkegård (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Assistens Kirkegård)
Den centrale allé på Assistens Kirkegård

Assistens Kirkegård (latin assistens = assisterende) er en kirkegårdNørrebro i København. Den blev oprettet 6. november 1760, fordi det kneb med pladsen på kirkegårdene inden for de københavnske volde. Den er særlig kendt, fordi en række kendte personer ligger begravet her. I mange andre byer er der også assistenskirkegårde.

Kirkegårdens historie[redigér | redigér wikikode]

I 1711 var København blevet ramt af endnu en epidemi, kaldet "Den sorte død", som alene tog 23.000 liv, og der måtte i hast anlægges seks pest- eller assistenskirkegårde i byens udkant, men stadig indenfor voldene. Disse var imidlertid slet ikke fyldestgørende. Bare på Holmens Kirkes gravplads lå kisterne ovenpå jorden og udbredte sådan en stank, at Søværnet fik besked om at affyre kanoner på området for at skabe bevægelse i luften og tilsløre stanken noget med krudtrøg.

Det var dog først i 1760, lang tid efter epidemiens ophør, at man besluttede sig til at sløjfe de seks overfyldte og sanitært set potentielt farlige pestkirkegårde. En sumpet mark på den anden side af Søerne blev udlagt til en ny og større assistenskirkegård. Der blev dyrket tobak på marken, men nu blev den forsynet med en ringmur og udlagt som kirkegård.[1] Det bedre borgerskab afholdt sig imidlertid fra at blive begravet på et så fjernt og øde sted, så kirkegården var fortrinsvis fattigkirkegård. Dette ændredes dog i 1785 da krigskancellisekretær Johan Samuel Augustin selv bad om at blive stedt til hvile på Assistens Kirkegård. Flere fra de øvre klasser fulgte hans eksempel og efter den tid blev stedet mondænt. Det udviklede sig endda således at københavnerne begyndte at tage på udflugt til kirkegården med madkurv og medbragt te.

I 1804 opdagedes ved en tilfældighed at graverne på kirkegården var involveret i organiseret gravrøveri fra gravene. Bl.a. florerede senere den historie at den unge Giertrud Birgitte Bodenhoff som blev begravet på kirkegården i 1798, kun havde været skindød, og natten efter sin begravelse var blevet vækket af gravrøverne da de ville tage hendes smykker, hvorefter de myrdede hende.[2] Året efter gravrøvernes anholdelse blev en kommission nedsat der skulle se på de generelle forhold på kirkegården. Kommissionen formulerede bl.a. en instruks hvor det blev forbudt at "Æde- og Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme holdes Musik eller foretages noget, der ligner Lystighed." I samme forbindelse blev de store massive træporte ind til kirkegården udskiftet med de store gitterlåger som stadig anvendes. Dette udførtes så det var sværere for folk at snige sig rundt uset på kirkegården om natten.[3] Derudover blev det i 1813 forbudt graverne at sælge spiritus til besøgende.

Som det største grønne område på Nørrebro er Assistens Kirkegård blevet et yndet opholdssted for bydelens beboere. Om sommeren ses således solbadende både på selve kirkegården og i Hans Tavsens Park, som ligger langs med kirkegårdens sydvestlige side.

Fremtidsplaner[redigér | redigér wikikode]

Der er en metrostation under anlæg tæt ved Nørrebros Runddel på den såkaldte Cityring. Stationen, Nørrebros Runddel Station, som kommer til at opsluge en del af Assistens Kirkegårds Afdeling G[4][5][6][7], planlægges at åbne ca. i 2017.

Inden 2020 skal en fjerdedel af Assistens Kirkegård omdannes til park. Det drejer sig om området omkring blandt andet H.C. Andersens grav, der skal omdannes til almindelig park, hvor aktiviteter, som i dag ikke er tilladt på kirkegården, kan foregå, f.eks. boldspil. H.C. Andersens grav og andre bevaringsværdige grave vil blive omkranset af beskyttende buske og træer, således at publikum stadigvæk vil kunne se, at de er på en kirkegård.

Projektet har mødt modstand fra Nørrebro-borgere, der ønsker, at kirkegården fortsat skal være et fredeligt og roligt sted midt i en travl bydel.

Assistens Kirkegård i populærkultur[redigér | redigér wikikode]

  • Assistens Kirkegård er igennem årene blevet brugt som location til diverse filmoptagelser, bl.a. i filmen Bleeder.
  • Kirkegårdens gule mur ses blandt andet på omslaget til Thomas Buttenschøns plade Billeder af min baggård.

Kendte personer begravet på Assistens Kirkegård[redigér | redigér wikikode]

A[redigér | redigér wikikode]

B[redigér | redigér wikikode]

C[redigér | redigér wikikode]

D[redigér | redigér wikikode]

E[redigér | redigér wikikode]

F[redigér | redigér wikikode]

G[redigér | redigér wikikode]

H[redigér | redigér wikikode]

I[redigér | redigér wikikode]

J[redigér | redigér wikikode]

K[redigér | redigér wikikode]

L[redigér | redigér wikikode]

M[redigér | redigér wikikode]

N[redigér | redigér wikikode]

O[redigér | redigér wikikode]

P[redigér | redigér wikikode]

Q[redigér | redigér wikikode]

R[redigér | redigér wikikode]

S[redigér | redigér wikikode]

T[redigér | redigér wikikode]

U[redigér | redigér wikikode]

V[redigér | redigér wikikode]

W[redigér | redigér wikikode]

Z[redigér | redigér wikikode]

Æ[redigér | redigér wikikode]

Ø[redigér | redigér wikikode]

Å[redigér | redigér wikikode]

Kendte personer begravet i den katolske afdeling[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Assistens 250, Københavns Kommune, Center for Kirkegårde 2010. ISBN 978-87-994147-0-3
  • Sigurd Jensen (red.), Historiske Meddelelser om København, Årbog 1960. Temaudgivelse, der specifikt omhandler Assistens Kirkegårds historie.
  • Henning Valeur Larsen, Assistens Kirkegård 1760-1960, Københavns Begravelsesvæsen 1960.
  • Midt i verden i 250 år: Assistens 1760-2010, Kulturcentret Assistens 2010. ISBN 978-87-90031-09-1
  • Jørgen Schrøder, Historier fra Assistens: En kulturhistorisk billedbog, Lyngby: Holkenfeldt 3 2003. ISBN 87-91014-69-7

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Peder Bundgaard: København – du har alt (s.77), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4
  2. Viggo Starcke, Giertrud Birgitte Bodenhoff's Mysterium, Berlingske Forlag, 1954. I 1953 blev Bodenhoffs familiegravsted åbnet og liget af madame Bodenhoff undersøgt for at få klarhed i sagen. Selv om ingen klare beviser fandtes på mord, så forefandtes skelettet i en "abnorm stilling" (s. 114), og Viggo Starcke konkluderer at han ikke selv er i tvivl om at madame Bodenhoff blev myrdet.(s. 125ff).
  3. Viggo Starcke, 1954, s. 71.
  4. Metroen jævner de døde med jorden, Berlingske Tidende, 5. april 2009
  5. Kammerherren Fritz Paulsen gravet op, Berlingske Tidende, 19. april 2009
  6. Kirkegårdsleder undsiger metrochef, Politiken, 30. april 2009
  7. Metroselskabet anklages for taltrylleri, Kristeligt Dagblad, 2. maj 2009
  8. Begravet i familien Collins gravsted, men 1914 blev Collins sten flyttet til Frederiksberg Ældre Kirkegård

Koordinater: 55° 41′ 27″ N, 12° 32′ 58″ Ø