Liberal Democrats

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se ELDR.

Liberal Democrats er et britisk politisk parti.

Ved parlamentsvalget i maj 2005 fik partiet, der i visse henseender svarer til Det Radikale Venstre i Danmark, 22 procent af stemmerne og 62 medlemmer i parlamentet.

Liberal Democrats ledes af Nick Clegg.

Stiftelse[redigér | redigér wikikode]

Det nuværende liberaldemokratiske parti blev dannet i 1988, da det gamle liberale parti sluttede sig sammen med en gruppe socialdemokrater, der havde brudt ud fra Labour.

Valg i enkeltmandskredse[redigér | redigér wikikode]

Indtil 1924 var det liberale parti ét af to store partier i Storbritannien. Efter 1924 har partiet flere gange haft en betydelig opbakning fra vælgerne, men har ikke opnået tilsvarende repræsentation i Underhuset. Årsagen til dette er, at valgmetoden med valg i enkeltmandskredse (uden tillægsmandater), er til fordel for de to største partier.

De liberales historie[redigér | redigér wikikode]

Under de engelske borgerkrige (1642-1651) blev Republikken under Oliver Cromwell, støttet af Rundhovederne (Roundheads), mens Kavalererne (Cavaliers) støttede kongemagten.

Under Karl II (konge 1660-1685) skiftede rundhovederne navn til Whigs. Whig-partiet ønskede mere magt til Parlamentet og mindre magt til kongen, mens Toryerne havde det modsatte synspunkt.

I 1800-tallet opstod der Whig-partier i flere engelsk-talende lande. Således var fire af USAs præsidenter i 1841-1853 medlemmer af Whig-partiet. Desuden havde den senere republikaner Abraham Lincoln været medlem af Whig-partiet.

Fra 1839 kaldte de britiske Whigs sig Liberale. De liberale stod bag de fleste større reformer i Storbritannien helt frem til begyndelsen af 1920'erne. Reformperioden blev indledt med Parlaments Reformen i 1832. De liberale forsøgte også at give Irland selvstyre (home rule), men denne reform faldt på grund af konservativ modstand i Overhuset.