Luigi Galvani

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Luigi Galvani
Galvani.jpg
Luigi Galvani
Født 9. september 1737(1737-09-09)
Død 4. december 1798 (61 år)
Nationalitet Italien Italien
Forskningsområde biologi, fysik
Alma mater Bologna medicinskole
Kendt for fastslog eksistensen af bioelektriske kræfter i levende væv

Luigi Galvani (9. september 17374. december 1798) var italiensk læge og fysiker, som fastslog eksistensen af bioelektriske kræfter i levende væv. Ved at at sætte svag strømforbindelse mellem et frølår og et metal, gik der nervøse trækninger gennem frølåret. Han adskilte dog aldrig begreberne elektricitet og biologi, og det var hans kollega Alessandro Volta, der arbejdede videre på Galvanis opdagelse og udviklede voltasøjlen, en tidlig forløber for vore dages elektriske batteri [1].

Galvani har lagt navn til galvanisk kontakt, galvanisk element, galvanometeret, galvanisering og galvanisk tæring.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Først tænkte han på at blive mekaniker. Senere ville han i stedet have noget med kirken at gøre, men hans forældre ønskede, at han skulle have en medicinsk uddannelse. Galvani gik på Bolognas medicinskole og blev en doktor som hans far. Ved Bolagnas universitet blev han i 1762 udnævnt til offentlig lektor i anatomi, og snart vandt han et omdømme som en dygtig men ikke specielt veltalende lærer. Han fremsatte sin teori om dyreelektricitet i sit skrift De viribus electricitatis in motu musculari commentarius offentligtgjort i det syvende bind af erindringerne fra Institute of Sciences at Bologna i 1791. I 1764 giftede han sig med Lucia Galleazzi, datteren af en professor på Bolognas universitet. I 1772 blev Galvani præsident over universitetet.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 2000 år gamle fund fra egnen omkring Baghdad antyder at batterier har været kendt langt tidligere: The Baghdad Battery
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: