Märklin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Märklins logo

Märklin er en tysk legetøjsfabrikant, i dag bedst kendt for modeltog.

Grundlæggelse[redigér | redigér wikikode]

Firmaet blev grundlagt af Theodor Friedrich Wilhelm Märklin i 1859 i byen Göppingen i Tyskland, hvor han påbegyndte en produktion af dukkekøkkener. Et stort aktiv for firmaet var hustruen Caroline, der stod for en stor del af salgsarbejdet. De første 30 år producerede Märklin udelukkende legetøj til piger. Theodor Friedrich Wilhelm Märklin døde ved en ulykke i 1866, men det lykkedes Caroline Märklin at drive firmaet videre, der dog stagnerede.

Sønnerne overtager virksomheden[redigér | redigér wikikode]

Dampmaskine fra Märklin fra 1915

Den 1. marts 1888 overdrog hun virksomheden til sønnerne Eugen og Karl Märklin og firmaet skiftede navn til Gebr. Märklin (Brødrene Märklin). På dette tidspunkt producerede firmaet et større og varieret sortiment inden for legetøj, fx dukkekøkkener og børnekomfurer, trækvogne, skibe, karruseller, toppe og gulvløbere.

I 1891 præsenterede firmaet i Leipzig en ottetals modelbane med mekanisk optrækstog med urværksmotor. Det bemærkelsesværdige ved togbanen var, at den bestod af standardiserede skinneelementer, der kunne kobles sammen efter behag. De kaldte skalaen for dette modeltog for Spor 1 (1:32). De forsøgte sig med forskellige fremdriftsformer som dampdrevne spritfyrede modeller og senere elektrisk drevne modeller. De dampdrevne modeller var farlige på grund af de kogende vand og den brændende sprit. De elektriske modeller var udstyret med lamper som for-modstande i stedet for transformator og det kunne derfor være både ubehageligt og farligt at komme i kontakt med skinnerne.

I 1893 døde Caroline Märklin.

Märklin i det 20. århundrede[redigér | redigér wikikode]

Modeltog

I starten af det 20. århundrede sættes endnu flere typer legetøj på programmet. En ny og stærk gren i firmaets produktlinje er teknik. Både legetøjsmodeller af dampmaskiner, biler og fly, men også metalbyggesæt, hvor man selv kunne lave metalkonstruktioner med forskellige metalelementer.

I 1926 introducerede Märklin et 20 volts system til modeltog, det lagde grunden til de modeltog vi kender i dag. De udviklede også forskellige skalaer; Spor 0 (1:45) og Spor 1 var så store, at de kun kunne bruges på gulvet eller i haven, men i 1935 komm Märklin med Spor 00 (1:87), så modeljernbanen flyttede op på spisebordet. Spor 00 blev i 1950 omdøbt til H0 (Halb-null), da dette er mere korrekt.

I takt med den store succes med modeltog koncentrerede firmaet sig mere og mere om denne produktlinje, og de andre produkter døde ud. I 1955 var det således endegyldigt slut med at producere til skala O (1:45).

I 1953 introducerede Märklin på legetøjsmessen i Nürnberg et nyt skinnesystem – af metal med punktkontakter i midten af svellerne. Dette skinnesystem er senere videreudviklet og forbedret – men er stadig kernen i driften af en Märklin-bane.

Märklin markerede sig i 1972 ved at introducere skalaen Spor Z (1:220), som blev optaget i Guinness Rekordbog som det mindste serieproducerede fuldt funktionsdygtige modeltog med en sporvidde på kun 6,5 mm

Til Märklins 125 års jubilæum i 1984 kom den digitale styring af tog, sporskifter og signaler baseret på Motorola standarder. Der kan i alt styres op til 255 lokomotiver og 16.384 sporskifter/signaler. I 2004 introduceredes det nye Märklin Systems, som satter nye standarder for det digital styring, og spænder på tværs af flere standarder (Motorola I og II, DCC og mfx). I 2013 lancerede Märklin den nye standard mfx+, som udvider mfx, så lokomotiver får ekstra parametre/funktioner, samt mulighed for feed-back, fx virtuelt brændselsniveau, og for damplokomotivers vedkommende kedeltryk m.v. Tilsvarende muligheder gør sig gældende ved styring af signaler.

I 1995 begyndte man at lave nye udgaver af det legetøj der startede det hele, nemlig et børnekomfur og en dukkevogn.

Märklin er i dag det mest populære mærke af modeltog i Danmark. I 2012 omsatte Märklin for ca. 109 mio. EUR. Prognosen for 2013 er på ca. 112 mio. EUR.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: