Magtbalanceordning
En magtbalanceordning er, når individuelle stater eksisterer i ligevægt. Dette betyder, at ingen kan opnå fordele ved aggressiv opførsel. Dette var for eksempel situationen under den kolde krig, hvor der herskede magtbalance mellem øst og vest.
Indholdsfortegnelse |
Multipolaritet[redigér]
Multipolaritet vil sige en balance mellem flere magter, hvoraf ingen formår at dominere resten. I en sådan situation er den teoretiske forventning, at man i bestandigt i skiftende alliancer vil stræbe efter at indtage en dominerende rolle – som i Europa frem til 1945.
På dette billede skildres et multipolaritært verdenssamfund. Vi ser G8 som den øverste økonomiske magt, altså en slags supermagt. EU er også med til møderne med en repræsentant.
Under G8 findes andre store økonomiske magter. Dette kan være Indien, Brasilien, Saudi Arabien, Mexico og Spanien. Til sidst er den 3. verden.
Bipolaritet[redigér]
Efter 2. verdenskrig blev de to magter USA og USSR udkrystalliseret, og det gav det daværende verdenssamfund, en ny polaritet kaldet bi (to). De 2 supermagter ville prøve at overgå hinanden, og dette førte bl.a. til ukontrolleret våbenkapløb. Verdens var delt i bipolaritet frem til ca. 1990.
I dette samfund ser vi USA og USSR (Sovjet) som de to eneherskende supermagter både økonomiske men også militært. Under disse supermagter har vi mange andre magter. Vi har Nato-landene og landene i Warszawapagten som en slags med supermagt, disse forbindelser får de 2 supermagter til at stå endnu stærkere overfor hinanden. Hvis der i dag skal være unipolaritet eller bipolaritet skal den pågældende supermagt have allierede, ellers går det ikke. Fra 1945 til 1990 var Tyskland delt og Kina stadig kommunistisk. Rundt om i verden havde de 2 supermagter mange indbyrdes slag, som i Vietnam og Korea. Den 3. verden er stadig et punkt.
Unipolaritet[redigér]
Siden 1990 har vi har unipolaritet med USA som den altdominerende magt både økonomisk og militært, hvilket minder en del om fortolkningen af hegemoni. Masser af andre magter bejler til at blive den næste supermagt, så måske får vi snart bipolaritet igen.
Her har vi én supermagt. Denne er ubestridt størst i økonomi og militær. Under denne har vi en masse potentielle supermagter, disse har enten meget økonomisk magt, politisk magt eller meget arbejdskraft. Men kan ikke få alt dette til at hænge sammen. Under større stater og magter har vi stater der ikke er potentielle supermagter men har større økonomier og meget politisk magt, kunne være England, Frankrig og Tyskland.
Det kan diskuteres om disse stater er potentielle supermagter eller ikke. Småstater og kontrollerede stater, vil være stater der ikke har så stor en økonomi og et særligt militær. Vi i Danmark ligger her, selvom nogen mener at vi er meget ude og blande os med de store omkring politik men også militært.
