Finske mark
| Finske mark Markka (fi.), Mark (sv.) |
|||
|
|||
| ISO 4217 Kode | var FIM | ||
|---|---|---|---|
| Bruger(e) | Finland | ||
| Underenhed | |||
| 1/100 | penni | ||
| Tegn | mk | ||
| Centralbank | Finlands Bank | ||
| Hjemmeside | www.finlandsbank.fi | ||
Finsk mark (forkortet mk; på finsk: Suomen markka) var den valuta som blev anvendt i Finland frem til indførelsen af euroen 2002. Valutakoden var FIM. 1 mark (på finsk: markka) var lig med 100 penni (på finsk: penni).
Valutaen indførtes 1860 i seddelform, mens mønterne kom til i 1864 og erstattede den russiske rubel 1865 trods at Finland endnu var en del af Rusland som et autonomt storfyrstendømme.
Ved overgangen til euroen fastsattes slutkursen (1999) til 1 euro = 5,94573 finske mark.
Indholdsfortegnelse |
Anvendelse [redigér]
Valutaen blev udstedt af Finlands Bank som blev grundlagt 1812 af Alexander I af Rusland i Åbo. Banken har siden 1819 sit hovedkontor i Helsingfors og er medlem af det europæiske centralbanksystem.
Valører (ved afskaffelsen 2002) [redigér]
Mønter [redigér]
1 og 5 penni fandtes 2002 endnu i begrænset cirkulation men prægedes inte længere, og blev i praksis sjældent brugt på grund af en lov om afrunding til nærmeste 10 penni.
- 10 penni (sølvfarvet) et bitavlemønster på forsiden og en liljekonvalblomst på bagsiden.
- 50 penni (sølvfarvet) en slags mos på forsiden og en bjørn på bagsiden.
- 1 mark (kobberfarvet) løven fra det finske statsvåben er på bagsiden.
- 5 mark (kobberfarvet) åkandeblad og en guldsmed på forsiden og en endemisk finsk sælart på bagsiden.
- 10 mark (to metaller, kobberfarvet i midten og sølvfarvet rundt om) rønnegrene og rønnebær på forsiden og en tjur på bagsiden.
Sedler [redigér]
| Valør | Farve | Forside | Bagside |
|---|---|---|---|
| 10 mark | Blå | Paavo Nurmi (1897 – 1973), idrætsmand og OL-vinder | Helsingfors Olympiastadion |
| 20 mark | Blå/grøn | Väinö Linna (1920 – 1992), forfatter | Tammerkoski bro |
| 50 mark | Brun | Alvar Aalto (1898 – 1976), arkitekt | Finlandiahuset |
| 100 mark | Grøn | Jean Sibelius (1865-1957), komponist | Svaner |
| 500 mark | Rød | Elias Lönnrot (1802-1884), kompilator af Kalevala | Fodvandringsspor i skoven |
| 1000 mark | Blå/purpur | Anders Chydenius (1729-1803), præst og statsmand | Kungsporten i Sveaborg |