Kalevala

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kalevala er en samling af gamle sagaer, sange og myter fra den finske mytologi. Bogen er sammensat af Elias Lönnrot (1802–84).

Elias Lönnrots arbejde[redigér | redigér wikikode]

Lönnrot var begejstret for det antikke Finland. Og da Finland havde hørt under Sverige, men nu hørte under Rusland, var han bange for, at de gamle sange ville gå tabt. Så i 1800-tallet tog han ud i landet til fods for at få alle de gamle sange og myter skrevet ned. Man mener, at han har gået og sejlet 20.000 kilometer som cirka svarer til halvdelen af vejen rundt om jorden. Da Lönnrot havde samlet alle sangene, tog han hjem og sorterede dem, for at han nemmere kunne løse det store puslespil at samle det til en helhed, kaldet Kalevala.

Han digtede også selv til, for at det skulle passe. Endelig fik han udgivet sin første bog, som var på 32 sange med i alt 12.078 verslinjer. 14 år efter udgav han en større bog med 50 sange og 22.795 verslinjer.

Indhold[redigér | redigér wikikode]

1. – 10. sang bærer overskriften Første Väinämöinen-cyklus og beskriver verdens skabelse, de første mennesker i landet Kaleva samt fortæller om helten herfra, den gamle og kloge Väinämöinens ungdomsoplevelser, der blandt andet bringer ham til Pohjola, landet i nord, hvor han møder Louhi, Fruen i Nord. 11. – 15. sang, Første Lemminkäinen-cyklus, beretter om et eventyr, som den anden helt, den smukke og utæmmelige Lemminkäinens må igennem. Undervejs dør han, men vækkes til live af sin mor. 16 – 18. sang, Anden Väinämöinen-cyklus, fortæller videre om Väinämöinens skæbne, da han i konkurrence med smeden Ilmarinen skal gennemføre en række prøver for at blive gift med Jomfruen fra Pohjola. I 19. – 25. sang, Ilmarinens giftermål, gennemfører smeden prøvelserne og bliver gift med Jomfruen fra Nord.

Sangene 26 – 30, Anden Lemminkäinen-cyklus, tager udgangspunkt i, at Lemminkäinen efter ikke at være blevet inviteret til brylluppet tager til Pohjola for at kæmpe med Herren herfra. Han må efterfølgende flygte fra hævnen, men opdager senere, at hans hjem er nedbrændt, og han må selv hævne dette. I 31. – 36. sang, Kullervo-cyklus, dræber Untamo sin bror Kalervo og hele hans husholdning, bortset fra hustruen, der føder Kullervo. Untamo pålægger Kullervo en række opgaver, som denne imidlertid saboterer, hvorfor han sælges som slave til Ilmarinen. Kullervo flygter og finder sin familie uskadt, men da han drager ud for at ødelægge Untamos land, indser han efterfølgende, at hans familie denne gang er blevet slået ihjel, og Kullervo begår i sin sorg selvmord.

I sangene 37 – 38, Anden Ilmarien-cyklus, smeder Ilmarinen sig en guldhustru, men finder hende kold. I stedet røver han Jomfruen fra Nords søster i landet Pohjola, som han dog heller ikke opnår lykken med. Han fortæller Väinämöinen om det skønne liv i Pohjola, som skyldes, at de har sampoen. I sangene 39 – 44, Tyveriet af sampoen (eller Tredje Väinämöinen-cyklus), drager de to derpå sammen med Lemminkäinen til Pohjola for at stjæle sampoen, hvilket lykkes, da Väinämöinen synger alle i bygningen i søvn. Louhi stabler imidlertid en stor hær på benene, forvandler sig til en ørn og kæmper for at få sampoen tilbage. Resultatet bliver, at den synker til havets bund.

Sangene 45 – 49, Louhis hævn over Kalevala, beskriver Louhis hævn over menneskene i Kaleva, som hun blandt andet sender sygdom og bjørne til. Hun gemmer også Månen og Solen og stjæler ilden fra Kaleva. Väinämöinen og Ilmarien genfinder ilden, og Väinämöinen tvinger Louhi til at skaffe Solen og Månen tilbage.

I sang 50, Marjatta-cyklus, bliver kvinden Marjatta gravid efter at have spist et bær, og hun føder en søn (en historie parallel til Maria og Jesus). Väinämöinen beordrer barnet dræbt, men drengen taler og bebrejder Väinämöinen hans dårlige dømmeevne. Drengen bliver derpå udråbt som konge af Karelen, og Väinämöinen sejler bort, idet han dog efterlader sin kantele som et arvestykke til finnerne.

Figurerne[redigér | redigér wikikode]

Hovedpersonen er Väinämöinen, der er en slags shamanistisk helt med magiske evner inden for sang og musik. Han deltager i verdens skabelse og rejser herefter rundt i denne verden. Han spiller på kantelen, en finsk udgave af en citar. Han søgning efter en brud er vigtig i flere af sangene, men han finder aldrig en.

Ilmarinen er en anden type helt, idet han er en mageløs smed. Han har blandt andet skabt himmelhvælvingen og sampoen.

Louhi, Fruen fra Nord, er en heks, der er overhoved for et folkeslag, der er rivaler til folket fra Kalava. Efter Lemminkäinens drab på hendes mand er hun alene om at regere. Hun lover sin datter til Ilmarinen, mod at han smeder sampoen til hende.

Väinämöinens rival er Joukahainen, der efter at have tabt en sangdyst til Väinämöinen lover ham sin søster Aino. Joukahainen vil efterfølgende have hævn og forsøger at dræbe Väinämöinen, men hans forsøg mislykkes, og Väinämöinen overtaler Louhi til at redde sig.

Den flotte, men arrogante Lemminkäinen reddes af sin mor fra dødens flod. Dette bringer mindelser om Osiris-myten. Lemminkäinen deltager i tyveriet af sampaen.

Marjatta-sangen er en allegori af kristningen af Finland. Da hun føder en søn uden for ægteskab, søger Väinämöinen at dræbe denne søn. Barnet viser sig at være klogt og overbeviser Väinämöinen om, at hans tid er forbi (svarende til hedenskabens nederlag), og han forlader denne verden.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: