Matriarkat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Matriarkat, Gynækokrati, matrilineær. Matriarkat betyder mor-myndighed modsætning til Patriarkat som betyder "Far-myndighed" på dansk: Mandssamfund. Gynækokrati betyder kvindestyre. Matrilineær og arves spindeside på betyder at eksempelvis jord og huse arves fra mor til datter eller døtre. Modsat patrilineær.

Et matriarkat er det forhold at hos mange folkeslag, at hus-myndigheden og familie-magten over børnene tilkommer mor og mors familie. Matriarkatet er en modsætning til det mandssamfund, som var i Europa i 1800 tallet, hvor kvinden giftede sig ind i mandens familie. I et ekstremt mandssamfund er kvinderne slaver, men det omvendte, at mænd er kvindernes slaver kendes ikke i virkeligheden. Dette skyldes at mænd har en fysisk fordel i primitiv krigsførelse.

Eksempler på kvinde-dominerede samfund[redigér | redigér wikikode]

  • Læsø. I Danmark havde øen Læsø en slags matrilineært slægtsskabss-system fra o. 1728 til o. 1880. Gårdmændene blev omtalt ved deres svigerfars efternavn. Og gårdene blev arvet fra far til svigersøn, hvor det i resten af landet var den ældste søn som arvede gården, på nær Bornholm, hvor det var den yngste søn som arvede gården. Årsagen var at mændene var sømænd på sejlskibene og var derfor bortrejst i landbrugs sæsonen. Dels udvandrede mange af mændene, så der manglede mænd.[1][2]
  • Lesbos og på andre øer i Grækenland arves jorden fra på kvindesiden, og sådan var det også i den græske oldtid. De få kvindelige forfattere vi kender fra oldtiden var alle fra denne ø. Dette skyldtes at mændene var sømænd (eller pirater).
  • Irokeserføderationen var et militært forbund, men de ældre kvinder havde stor magt fordi der var en gammel kvinde, som var leder, matriark af hvert langhus. Kvinderne kunne også blive militære ledere. Det smarte ved Irokeser samfundet var at når de overvandt en landsby, så blev fangerne opdelt efter antallet af langhuse og hver gruppe blev adopteret af den gamle kvinde som ledede langhuset. Derved blev fangerne straks integreret og fik straks en position i samfundet.
  • Padaung og Kayah fra Burma er de rige mænd elefant-ryttere, dette er ikke noget hårdt arbejde men tidsrøvende, da elefanterne er personlige, selskabelige og skal passes, som en mor passer en stor tonstung baby. Ofte kræver elefanternes arbejde at manden er bort rejst i lang tid. Kvinderne er derfor nød til at kunne passe sig selv. Mændene har et selvstyre. Normalt ledet af en bror til den kvindelige høvding, matriarken.
  • Moso lever i et afsides overbefolket bjergområde i Kina. Er både patrilineær og en slags matrilineær. Det er dyrt for fattige mænd at betale brudepris, og mændene er derfor gamle, over 40 eller mere før at de har råd til at gifte sig. Og pigerne bliver gift meget unge fx 13 år, hvis de overhovedet bliver gift, når de er blevet gravide for første gang. De ugifte mænd besøger så de ugifte kvinder om natten, fordi de ugifte mødre bliver boende hos deres mor og bedstemor. Da aldersforskellen mellem ægtefællerne er så stor, så lever enken længe efter sin mand. Og familien bestå derfor af tre gange flere genrationer af kvinder end af mænd.
  • Himba lever i Namibia og på grænsen til Angola. Mændene har køer og kvinderne geder. Og landsbyen flytter rundt imellem nogle bopladser og gederne græsser i området rundt om bopladsen og mændene tager på længere ture med køerne, særligt i tørtiden.
  • I Sydamerika og på Papua Ny Guinea er der en del stammer hvor mænd og kvinder bor hver for sig, i et mandshus og et kvindehus og mødes en gang om måneden, inden fuldmåne.

Generelle betragtninger[redigér | redigér wikikode]

Det som betyder noget for kvindernes status er det langvarige forhold imellem kvinderne. Dels trives kvinder bedst i flok.

Matriarkatet i fiktion[redigér | redigér wikikode]

En del forfattere har fantaseret over hvordan et samfund kan være anderledes og kønsrollerne kan være ændret.

  • Amazonerne er et samfund hvor kvinderne er krigere. Og dette samfund ligger langt væk. Amazoner er bedst kendt fra gamle græske vaser, hvor de alle er unge slanke og mandige med spyd og et rundt skjold.
  • Matriarkatet, som en parodi. Hvor det viser sig at kvinder ikke er egnet til at bestemme noget.
  • Matriarkatet, som en feministisk utopi. Sådan set meget undertrykkende, fordi kønnets biologiske behov ikke respekteres er historien efter nærmer eftertanke også undertrykkende for kvinderne.
  • Matriarkatet, som en seksuel utopi. Det vil sige en drøm om kvindelig dominans.
  • Original matriarkat. - Nogle gange en forfatter udtænker et helt nyt selvstændigt samfundssystem, et samfund som er styret af kvinder, og alligevel hverken det samme som det eksisterende patriarkat eller biologisk bedre eller værre (eller mere sexet).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Side 36. Stoklund, Bjarne: "Arbejde og kønsroller på Læsø o. 1200-1900" (Placering 46.4 Læsø)
  2. Side 141 - 151 "Kvindefællesskaber" (Anna Birte Ravn og Marianne Rostgård). (Placering 32.5).