Mechelen

Koordinater: 51°01′41″N 4°28′49″Ø / 51.0281°N 4.4803°Ø / 51.0281; 4.4803
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. dec. 2014, 21:11 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Skt. Rombouts domkirke, 97 m, ærkebispesæde Mechelen-Bryssel

Mechelen er en belgisk by med ca. 80.000 indbyggere og er beliggende i provinsen Antwerpen, midt imellem hovedbyerne Antwerpen og Bryssel. Mechelen, beliggende ved floden Dijle, har en lang og rig historie.

Byen var en kort periode i det 16. århundrede regeringsby for de samlede Nederlandene. I øjeblikket har Mechelen det næststørste antal fredede bygninger i Flandern.

Måneslukkere

Mechelen er sæde for det katolske ærkebispedømme Mechelen-Bryssel, der omfatter hele Belgien. Ærkebispens domkirke er den gotiske Skt. Romboutskatedral, der er 97 meter høj. Tårnet blev i sin tid besteget af bl.a. Napoleon Bonaparte.

Byens indbyggere kaldes i spøg "måneslukkere", efter at de engang blev hevet ud af sengene i de sene nattetimer af en fordrukken borger, som slog brandalarm, da han fejlagtigt tog månens glød for at være brand i Skt. Romboutskirken.

Byens kirker rummer kunstværker af bl.a. Rubens. Mechelen er desuden kendt for sin klokkespilsskole.

Dronning Elisabeth

Dronning Elisabeth, der var gift med Christian 2., voksede op i Mechelen. Det antages, at en del gartnere fra området tog med til Danmark, da Christian inviterede nederlandske bønder til at dyrke grøntsager i Store MaglebyAmager. Området omkring Mechelen var allerede på det tidspunkt et center for grøntsagsdyrkning og -forædling, hvilket det er den dag i dag.

Kilder/henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

51°01′41″N 4°28′49″Ø / 51.0281°N 4.4803°Ø / 51.0281; 4.4803