Metamorfe bjergarter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Metamorfe bjergarter er omdannede bjergarter. Sedimentære, magmatiske og endda lavmetamorfe bjergarter, kan omkrystalliseres til nye bjergarter. Metamorfosen foregår langt fra jordoverfladen ved vekslende temperaturer og trykregimer. Temperaturen bliver dog aldrig så høj, at materialet smelter (anatexis).

  • Kontaktmetamorfose foregår ved høj temperatur og et relativt lavt tryk. Opstår i nærheden af magmatiske intrusioner, hvor sidestenen 'bages'.
    • Hornfels dannes her.
  • Dynamisk metamorfose foregår ved stort tryk, hvor lavtryksmineraler degenererer og den nye mineralsuite afspejler højtryksmineraler. Opstår ved forkastningszoner.
  • Regional metamorfose skyldes forhøjet varme og tryk, grundet bjergkædedannelser.
    • Gnejs er en højmetamorf bjergart.
  • Chok-metamorfose er reglen om undtagelsen, og er overfladenære påvirkninger fra meteornedslags bratte temperatur- og trykstigninger.
Polymorfe mineraler som indikatorer

Beslægtede mineraler med formlen Al2SiO5 angiver typen af metamorfose; andalusit er kontaktmetamorf, sillimanit er regionalmetamorf, mens kyanit er dynamisk[1].

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Side 133 i Metamorphism and Metamorphic Rocks' i Brian J. Skinner & Stephen C. Porter, Physical Geology, 1987, John Wiley & Sons, ISBN 0-471-05668-5
Geografi/geologi Stub
Denne artikel om geografi eller geologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.