Middelengelsk

Middelengelsk (Middle English) er et begreb som bruges om det engelske sprog fra omkring begyndelsen af det 12. århundrede til slutten af det 15. århundrede. Perioden startede et stykke tid efter normannernes erobring af England da den nye sprogform fordrev oldengelsk eller angelsaksisk, og sluttede da Chancery Standard, en variant af London-engelsk, begyndte at sprede sig. Det var særlig indførslen af trykpressen, som William Caxton stod for i 1470, som førte til at den nye standard blev spredt. Sproget går deretter over i det som kaldes tidlig moderne engelsk, som holdt sig til omkring 1650.

Mens oldengelsk gerne brugte sene konvention fra Wessex i retskrivningen før normannerne erobrede landet, havde middelengelsk en meget større variation, særlig i forhold til brug af dialektsformer. Man finder ikke tegn af på, at der var større dialektsforskelle i talesproget i den middelengelske periode end tidligere. Dette indikerer at Wessex, et vigtigt kulturelt centrum i sen angelsaksisk tid, begyndte at miste sin position, og at lokale traditioner tog over. I løbet af de følgende hundrede år, var det særlig Northumbria, London og East Anglia som udviklede sig til at blive litterære centre.