Mikro og makrohistorie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Mikro og makrohistorie er et modsætningspar der opstod i 1960'erne, indenfor historieskrivning . Foranledningen var en større interesse for beskrivelsen af små begivenheder, og til en vis del var denne interesse også en kritik af den store historieskrivning, om verdenshistorien eller civilisationens udvikling, og den karakter af teleologi som den store historieskrivning – makrohistorien – drog med. Det er på den måde mikrohistorien der aktivt udvikles, og søges beskrevet. Der er ikke nogen eksakt afgrænsing mellem mikro og makrohistorie.[1]

Mikrohistorie[redigér | redigér wikikode]

Mikrohistoriens fokus er en nøje analyse af et meget afgrænset historisk forskningsfelt (f.eks. en by eller et herred). Et godt eksempel på en mikrohistorisk undersøgelse er Hans Henrik Appels doktordisputats Tinget, magten og æren – studier i sociale processer og magtrelationer i et jysk bondesamfund i 1600-tallet fra 1999, hvor retsforhold i Skast Herred danner udgangspunktet for en analyse af domstolene i 1600-tallet.

Teoretisk antages det undersøgte felt at afspejle mere generelle tendenser i det omkringliggende samfund, og det er derfor muligt at indsamle og selektere den nødvendige datamængde. En kritik af mikrohistorien kan eksempelvis formuleres på den måde at den ud fra iagttagelser i et afgrænset historisk forskningsfelt, finder generelle tendenser i samfundet, hvilket metodologisk set er extrapolation. En anden kritik er at mikrohistorien principielt set er inventorisk, og at slutresultatet af mikrohistorierne er et uoverskueligt, og derfor værdiløst register, det vil sige, at mikrohistorien forvandler historieskrivningen til fortsættet om at skrive alle menneskers historie.

Et ældre perspektiv [2][redigér | redigér wikikode]

Mikromegas

På Sirius kaldtes den gang en af indbyggerne mikromegas, og hans krop var 8 mil lang, ligesom de andre indbyggere på Sirius . En dag tog han på tur i universet og fandt der sammen med en indbygger fra Saturn, og de tog så til jorden . Med deres store hænder og enorme øjne kunne de nu ikke se eller føle at der var noget på jorden, og udledte heraf det princip at en så lillebitte planet slet ikke kunne rumme liv, endsige intelligent liv. Men med hjælp af et lille forstørrelsesglas, som kun var 600 fod i diameter, kom de til at se hvaler, og skibe og selv mennesker . Mikromegas viste sig som en god iagttager, og med en slags høretragt kunne han så tydeligt høre ligesom en summen af insekter dernedefra, og med tiden kom han til at skelne sprog, for endelig til sidst at lære fransk. Han tog derefter på sig at indlede en dialog, og erkendte samtidig: »Nu mer' end nogensinde indser jeg, man aldrig skal bedømme noget efter dets tilsyneladende størrelse.« Dialogen med menneskene forløb lovende, men endte abrupt da et af væsnerne påtalte stjerneboeren, at han og alle hans verdener, alle sole og stjerner »ene og alene er skabt for mennesket« . Denne jordboer havde endog en doktorhat. [3] Men de to stjerneboere vendte tilbage til deres fjerne stjerner, meget forstemt over at de så uendeligt små væsener besad et så uendeligt stort hovmod.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]

MICROHISTORY NETWORK

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Se herfor introduktionen af begrebet hos Schlumbohm (1998)
  2. Genfortalt efter Schlumbohm (1998), som selv genfortæller efter Voltaire (1969).
  3. Se "doktor-hat", Ordbog over det danske sprog, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (ordnet.dk), 2005-7  .