Kritik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Kritik (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kritik)

Kritik (af græsk kritikē (κριτική), bedømmelse, egentlig kritiké techne, kunsten at bedømme) er en bedømmelse eller undersøgelse af nogen eller noget. Kritik foregår i alle livets områder, og hverdagens form for kritik bruger alle mennesker[1].

Former for definitioner[redigér | redigér wikikode]

Der findes flere former for definitioner af kritik.

Positivistisk[redigér | redigér wikikode]

I positivistisk videnskabsteori skelner man mellem objektiv og subjektiv kritik, hvor det første er en kritik, der søger at gennemføre strengt saglige synspunkter og støtter sig til en systematisk opfattelse af hele det emne, som det kritiserede tilhører. Tendentiøs og subjektiv kaldes en kritik, som fremfører en forudfattet mening og ser genstanden for kritiken fra f.eks. et konfessionelt eller politisk synspunkt. Negativ kritik opholder sig udelukkende ved det fejlagtige og forkastelige, mens den positive kritik søger at belyse sig emne alsidigt eller opholder sig ved det rigtige og prisværdige. I almindelig sprogbrug ligestilles kritik ofte med negativ kritik[2].

Kritisk teori[redigér | redigér wikikode]

Indenfor den kritiske teori skelnes der ikke umiddelbart mellem objektiv/subjektivt, da enhver kritik altid allerede anses som politisk. Ligeledes i feministisk perspektiv anses enhver kritik som farvet af sit standpunkt (hvorfor kritikeren altid bør erkende sit eget standpunkt – såkaldt "standpunktfeminisme"). En kritik der betegner sig selv som neutral skjuler derved sit standpunkt, for at hæve sig over det kritiserede, og analysere med et "gudeblik" [3]

Retfærdiggørelse[redigér | redigér wikikode]

Til grund for kritik findes der altid en eller flere målestokke der afgør om kritikken kan retfærdiggøres.En målestok kan i flere videnskaber (f.eks. matematik) være faste og ubestridelige principper, mens andre som f.eks. litteratur- og kunstkritik, æstetisk kritik, drejer sig om værdidomme, der kan anfægtes og måles for en modkritik. I videnskabelige fremstillinger er en kritisk behandling af årsager, hypoteser og metoder sædvanligvis grundlaget for opstillingen af hver ny teori, indtagelsen af hvert nyt standpunkt. Den almindeligvis negative betydning af ordet kritik stammer fra den tid, hvor den filologiske kritik frem for alt gik ud på at undersøge beskaffenheden af de litterære antikke sprogmindesmærker. Denne kritik gik ikke bare på selve skrifternes ægthed eller uægthed, men også hvert udtryk og forms rigtighed (tekstkritik).

Kritiske genrer[redigér | redigér wikikode]

Der findes den æstetiske kritik, som kan inddeles i litteratur-, kunst- og musikkritik baseret på kritikkens forskellige formål. Indenfor bibelkritikken, undersøges gennem kildekritik værdien af de forskellige historiske kilder. Derudover findes der videnskabskritik, forbrugerkritik, m.m.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Boltanski & Thevenot: On Justification
  2. Øiestad, Guro: At give og tage imod kritik
  3. Haraway, D.: Situated Knowledges