Herred

Et herred (islandsk: hérað, nynorska: herad, bokmål: herred, svensk: härad, finsk: kihlakunta) betegner en mindre retskreds i et land. Fænomenet kendes i alle de nordiske lande, men tillige fra England, hvorfra det har bredt sig til USA.

Oprindelse

Ordet "herred" anvendes første gang i Norden i Knud den Helliges gavebrev fra 1085, hvori en række godsgaver til kirken i Lund stedfæstes til de sjællandske herreder, hvori de lå; derimod er dette ikke tilfældet for de modsvarende godsgaver i Skåne. En fuld gennemført herredsinddeling (for Danmark) kendes første gang fra Kong Valdemars Jordebog fra omkring 1232, idet hele landet var inddelt i henved 200 herreder og Jylland tillige i 14 sysler. Herredsinddelingen anvendes i det såkaldte "hovedstykke", mens sysselinddelingen tillige anvendes i den såkaldte "broderliste". Fra omtrent samme tid stammer de ældste landskabslove, og disse viser, at herreds- og sysselinddelingerne var faste retsinddelinger under landstinget. Som forholdene er, synes herredsinddelingen ikke at være ældre end begyndelsen af middelalderen (måske slutningen af vikingetiden).

Udbredelse

I Norden anvendtes herredbenævnelsen i hele Danmark, i det sydlige Norge og i de svenske götalandskaber, mens navnet hundare blev anvendt i Svealandskaberne, hvor benævnelsen härad istedet betegnede et sogn eller en mindre bygd. Benævnelsen hundare blev under kalmarunionen fortrængt af ordet "härad". I Bergslagen anvendte man i stedet benævnelsen bergslag og i Roslagen skeppslag. I de norrlandske landskaber kom herredsinddelingen aldrig i brug, og i Dalarna fandtes kun et enkelt herred, (Folkare härad, som dog muligvis tidligere kan have tilhört Västmanland). Hele Dalarna kaldtes Dala hundare.

Danmark

Uddybende artikel: herreder i Danmark.

De danske herreder kunne senere blive underinddelte i birker.

Litteratur

• Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; ISBN 87-500-1732-2