Militærpoliti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 18. jan. 2015, 15:47 af Mtlarsen (diskussion | bidrag) Mtlarsen (diskussion | bidrag) (opdateret danske forhold)
Sydkoreansk militærpolitibetjent
Norsk militærpolitibil
I Tyskland hedder militærpolitiet Feldjäger, her fotograferet under en trafikkontrol.

Militærpoliti (forkortet MP) er en militær enhed, som varetager politimæssige opgaver i militæret.

Militærpolitiets opgaver er sammenlignelige med det civile politis, men militærpolitiet har i de fleste lande kun beføjelser på militære områder eller overfor militære personer på civilt område i fredstid.

I enkelte lande fungerer militærpolitiet også som civil myndighed, typisk under navnet Gendarmeri. I denne konstellation er militærpolitiet typisk underlagt civil ledelse og kontrol.

I flere lande har de væbnede styrker egne rets- og fængselssystem adskilt fra de civile systemer.

Soldater i militærpolitet bærer typisk en speciel afmærkning på uniformen og/eller hovedbeklædningen (eksempelvis armbånd, speciel farvet hovedbeklædning). Det danske militærpolitipersonel kan kendes på en rød baret, en fløjtesnor over venstre skulder, og på højre skulder et MP-armbind. Det er lavet af sort læder og har påsyet bogstaverne MP af hvid læder.

En af de første kendte militærpolitienheder er Royal Military Police. Enheden blev angiveligt opstillet under Napoleonskrigene under Arthur Wellesley, 1. Duke of Wellingtons kommando.

Typiske militærpolitiopgaver

  • Fangetjeneste
    • Oprettelse og opretholdelse af tilbageholdelsesfaciliteter for tilbageholdte i fredstid samt krigsfanger i krigstid
  • Livvagtopgaver
  • Sikkerhedsoperationer
    • Bevogtning af beskyttede områder
    • Kurertjeneste og afhentning af udeblivere
    • Afsøgning af rum og køretøjer for bomber samt lytteudstyr
  • Almene politiopgaver
    • Efterforskning af forbrydelser, ransagning og bevissikring
    • Kontrol af uroligheder, anholdelse af gerningsmænd
    • Færdelsesregulerende opgaver


Danmark

Dansk militærpolitibil med udrykningsblinkene tændt

I Danmark findes der kun en militærpolitienhed; Forsvarets Militærpoliticenter. Militærpolitiet i Danmark har ingen selvstændig jurisdiktion over for civile uden for militære områder, men bistår ved særlige lejligheder Rigspolitiet med løsningen af opgaver.


Uddannelse i Danmark

Militærpolitiets grunduddannelse tager 9 måneder, hvorefter der skal gennemføres en funktionsuddannelse der tager mellem 3 og 6 måneder afhængigt af Forsvarets behov for specialer indenfor sø-, luft- eller landmilitære operationer.[1]

Militærpolitiets grunduddannelse dækker blandt andet over følgende områder:

  • Rets og straffeforhold
  • Efterforskning
  • Militærpolitistations- og patruljetjeneste
  • Konflikthåndtering og magtanvendelse
  • Rapportsprog og administration
  • Trafikkontrolfunktioner
  • Kontrol og sikkerhedsfunktioner
  • Tilbageholdelsesfunktioner

Se også

MilitærSpire
Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Eksterne henvisninger