Politiets Efterretningstjeneste

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "PET" omdirigeres hertil. For andre betydninger af PET, se PET (flertydig).
Politiets Efterretningstjeneste
Politiets Efterretningstjeneste, 2012-05-06, beskåret.jpg
Politiets Efterretningstjeneste i Søborg
Ressortministerium Justitsministeriet
Oprettet 1939
Hovedsæde Søborg
Leder Jens Madsen
Budget 800 millioner kroner (officielt)[1] (2010)
Ansatte 780 (1. september 2010)

Politiets Efterretningstjeneste (PET) er Danmarks nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste, der blev oprettet i 1939 under Rigspolitichefen. Tjenesten har til opgave at identificere, forebygge og imødegå trusler mod friheden, demokratiet og den nationale sikkerhed i det danske samfund, såvel i Danmark som trusler rettet mod danskere og danske interesser i udlandet.[2]

Fra den 1. maj 2007 til udgangen af 2013 var politimester Jakob Scharf tjenestens chef, men han måtte dog trække sig efter beskyldninger om dyre tjenesterejser og historien om, at Pia Kjærsgaard blev forsøgt forhindret i at besøge fristaden Christiania sammen med resten af Folketingets Retsudvalg.[3] Den 1. januar 2014 tiltrådte statsadvokat Jens Madsen.[4]

Historie[redigér | redigér wikikode]

En forløber for PET var Det sønderjyske Politiadjudantur, der blev oprettet i 1933.[5]

PET fører sin historie tilbage til 1939, hvor den første landsdækkende efterretningstjeneste, "Sikkerhedspolitiet" (SIPO), blev grundlagt. Det skete ved lov nr. 90 af 15. marts 1939 og SIPO's opgave lød på at[6]

"skabe et værn mod Foretagender eller Handlinger, som kan antages at være rettet mod Rigets selvstændighed og den lovlige Samfundsordning, samt Gennemførelse af et effektivt Tilsyn med Fremmede og Rejsende"

SIPO skulle virke i provinsen mens den tilsvarende opgave i hovedstaden blev varetaget af Københavns Politis Afdeling D.[6] SIPO kom ikke til at virke effektivt, da de lokale politimestre anså SIPO for en konkurrent og forholdet til Afdeling D var dårligt. SIPO blev opløst af tyskerne den 19. september 1944.[7]

Rigspolitichefens Efterretningsafdeling[redigér | redigér wikikode]

H. C. Andersen, første souschef ved efterretningstjenesten efter Besættelsen.

Efter 2. verdenskrig blev efterretningstjenesten genoprettet, dog under navnet "Rigspolitichefens Efterretningsafdeling" (REA) efter en beslutning på et møde den 7. maj 1945 mellem Justitsministeriets departementschef Eivind Larsen og politiets ledelse.[8] Navnet SIPO blev ændret, da det gav associationer til den tyske Sicherheitsdienst (SD) og HIPO. Leder af REA blev den tidligere statsadvokat og byretsdommer Troels Hoff, og for den politimæssige ledelse stod politikommissær H.C. Andersen. Under krigen var Andersen gået ind i modstandsbevægelsen og var medlem af Frihedsrådets arrestationsudvalg.[9] Andersen forlod imidlertid embedet allerede i 1947.

REA's opgave i de første år var hovedsagligt at efterforske danske landsforrædere og tyske krigsforbrydere. REA havde begrænsede resurser til sin opgave: Tjenesten havde øjensynligt ikke mulighed for rumaflytning, kunne kun aflytte et par telefonlinjer ad gangen, og den havde ingen egentlig uddannet observationstjeneste.[10]

Efter 2. verdenskrig manglede efterretningstjenesterne kilder,[11] de danske efterretningstjenester ansatte tidligere nazister til at give dem information om kommunister. Det danske politi kom i juni 1947 i kontakt med en person "W" der fik betaling for oplysninger om kommunister. Identiteten på "W" er ikke beskrevet men oplysninger tyder på at han havde haft tilknytning til den tyske efterretningstjeneste, Abwehr.[12] "W" ansatte blandt andet en tidligere Gestapo-mand, "H",[13] og oprettede en organisation af meddelere. Til betalingen af organisation krævede "W" cirka 1.000 cigaretter om måneden.[12]

Den 9. juli 1949 blev REA's leder, politiinspektør Troels Hoff, suspenderet, da han havde været involveret i den såkaldte "Edderkoppesag".

PET oprettes[redigér | redigér wikikode]

Danmark underskrev den Nordatlantiske Traktat den 4. april 1949, hvilket betød at Danmark skulle have en effektiv efterretningstjeneste. Der skete ændringer med Forsvarets Efterretningstjeneste og politiets sikkerhedstjeneste tog navneforandring fra REA til "Politiets Efterretningstjeneste" eller PET. Den ny leder af PET blev tidligere politimester fra Aabenraa, Ernst Brix. Ydermere blev PET tilført mere personale. Juristerne Ernst Mogens Jensen, Arne Nielsen og Ole Stevns blev ansat i ledelsen.[14]

Hvad der er kaldt "en af de mest spektakulære spionsager i PET's historie" er den såkaldte Runasag der udspandt sig i 1950'erne. I 1950 fik sikkerhedstjenesten et tip om at kaptajnen på skibet Runa, den danske statsborger Carl Emanuel Petersen, havde kontakt til østtyske og sovjetiske myndighedspersoner i østtyske havne. PET benyttede telefonaflytninger, brevåbninger og dobbeltagenter i sagen, og den 8. juni 1959 blev fem personer anholdt, og senere to til. De syv blev fundet skyldige i spionage og idømt fra halvandet til fem års fængsel kort før julen 1959.[15]

I 1951 fik sikkerhedstjenesten kendskab til at Olaf Olsen udleverede personoplysninger til Sovjetunionen. Af hensyn til deres kilde undlod man at føre sag mod Olsen.[16]

I 1958 blev PET lagt ind under Rigspolitiet med direkte referat til justitsministeren.[17]

1960'erne[redigér | redigér wikikode]

I 1959 hvervede MfS/HVA (Stasi) Flemming Sørensen, der også havde dæknavnene Flame og Heinrich, og det blev en af PET's største observationssager i 1960'erne.[18][19]

I 1960 opdagede PET til deres overraskelse at den daværende leder af Socialistisk Folkeparti og tidligere kommunist Aksel Larsen samarbejdede med amerikanerne, ved under hemmelige møder at overgive information til Grant Olson, en attaché ved den amerikanske ambassade. PET's chef Mogens Jensen protesterede overfor amerikanerne, men efter udenrigsminster Jens Otto Krag blev involveret fik PET besked på at acceptere kontakten mellem den amerikanske efterretningstjeneste og Aksel Larsen. PET fik tilgengæld mødereferaterne og mulighed for at stille spørgsmål til Aksel Larsen gennem amerikanerne. Amerikanernes kontakt varede fra november 1958 til maj 1969, men der var øjensynligt ingen møder mellem 1965-1967 på grund af Larsens misbilligelse af USA's involvering i Vietnamkrigen.[20]

I 1963 fik PET til opgave at undersøge sagen som involverede Firmaet og Forsvarets Efterretningstjeneste. Firmaet var en halvprivat antikommunistisk organisation der havde foretaget en flerårig aflytning af folketingsmedlem og næstformand i DKP, Alfred Jensen.[21]

Hvad der er blevet kaldt "en af de vigtigste KGB-agenter i Danmark under hele den kolde krig" blev hvervet i 1961. Agenten fik dæknavnet Dat og virkede indenfor området videnskab og teknik i over 22 år. Ved mindst 150 møder med KGB i Danmark leverede han og hans hustru med dæknavnet Zoya materiale fra Danmark Tekniske Bibliotek, Forskningscenter Risø og Forsvarets Forskningstjeneste. Efter tip fra Atomenergikommissionen foretog PET undersøgelser af Dat i 1965–1967, men fandt at intet var "fremkommet til bestyrkelse af" mistanke om spionage. Heller ikke efter at PET modtog oplysninger fra dobbeltagenten Oleg Gordijevskij i 1970'erne kom Dat og Zoya under særlig mistanke. Først efter Berlinmurens fald kom oplysninger fra udlandet om de to, og PET overvejede en straffesag.[22]

Dat og Zoya var en del af et større spionnetværk der af PET-kommissionen blev kaldt "den alvorligste ideologisk-motiverede spionageaktivitet foretaget på dansk jord i 1960’erne": Kholm-gruppen. Agenten, Kholm, der gav navn til gruppen var biokemiker og amerikansk statsborger og foruden ham bestod gruppen af seks danske statsborgere ifølge PET's oplysninger.[23]

I slutningen af 1960'erne førte PET en dobbeltagent i den såkaldte Operation Samson. Kilden havde haft kontakt til danske nazister, og fik senere som agent infiltreret det trotskistiske miljø, hvorfra kilden leverede information til PET. Gennem de såkaldte Fredens Hav-arrangementer lykkedes det PET at få kilden hvervet som Stasi-agent i 1968. Derved fik PET adgang Stasi's hvervningsaktioner og -metoder og ydermere at identificere danske statsborgere med kontakt til Stasi. Stasi ønskede dog information om den danske venstrefløj, så som Stasi-agent leverede dobbeltagenten information om Venstresocialisterne og danske trotskister til Stasi med PET's accept.[24]

En anden lignende sag var PET's føring af Julie Szabad der infilterede Danmarks Kommunistiske Ungdom. Hun blev hvervet i 1967 og rejste med unge kommunister til Østtyskland i 1968 og 1969. Under opholdet i 1969 lod hun sig hverve som Stasi-agent, men PET ønskede ikke at føre hende som dobbeltagent og forbød hende at rejse til Østtyskland igen.[25][26]

I 1965 blev PET involveret i efterforskninger om en trotskistisk bombesag, Randersbomben.[27] Senere, i 1969 blev PET involveret i en anden sag med den trotskistiske gruppering Trotylbanden, som havde sjålet trotyl fra Hæren. PET havde modtaget oplysninger om at de planlagde militante aktioner mod firmaerne Terma og DISA.[28]

Nedsættelse af Warmbergudvalget[redigér | redigér wikikode]

Siden begyndelsen af Den Kolde Krig havde der været debat om PET's registreringer af borgere. Særlig i 1964 blussede debatten op. Mads Nissen Styrk, en debattør og venstrefløjsaktivist, påstod omkring årsskiftet 1963/1964 at antallet af registreringer af danske statsborgere var 400.000. SF foreslog en undersøgelse af PET, og regeringspartiet Det Radikale Venstre kom med idéen om et kontrolorgan. PET's daværende chef Mogens Jensen oplyste Hans Hækkerup at PET systematisk registrerede medlemmer af SF. Man var derfor klar over i regeringen at hvis man oprettede et parlamentarisk kontrolorgan skulle man enten holde SF uden for udvalget eller fortælle partiet, at dets medlemmer blev systematisk registreret. Enden blev at regeringen i sommeren 1964 nedsatte et 4-mand stort udvalg med tavshedspligt, hvor også repræsentanter fra PET og Forsvars-, Justits- og Udenrigsministerierne havde mulighed for at deltage. I daglig tale kom det til at hedde Wambergudvalget og skulle "føre tilsyn med politiets efterretningstjenestes registrering og videregivelse af oplysninger".[29]

I december 1965 gav Warmbergudvalget udtryk for at de ville udføre stikprøvekontrol af det 20.000 kartotekskorts store arkiv hos Afdeling E, Københavns Politi. Straks efter gav Justitsministeret ordre til at arkivet skulle destrueres, og udvalget havde derfor ikke noget at kontrollere. Da afdelingen heller ikke længere havde noget arkiv blev det besluttet, at Afdeling E skulle føres ind under PET.[30] PET blev dermed landsdækkende.

Regeringserklæringen af 30. september 1968[redigér | redigér wikikode]

Knud Thestrup, her fotograferet i 1944. Thestrup var justitsminister da Regeringserklæringen blev udsendt i 1968.

I januar 1968 fik Danmark ny VKR-regering under statsminister Hilmar Baunsgaard. Regeringspartiet Det Radikale Venstre anså det for et problem, at PET registrerede person udelukkende på baggrund af medlemskab af politiske partier.[31] Efter møde i Regeringens Sikkerhedsudvalg fremkom regeringen med en erklæring den 30. september 1968 hvor det blandt andet hed:[32]

…registrering af danske statsborgere ikke længere må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed.

Et hemmeligt tillæg af 14. september 1968 bestemte, at registreringen af danske statsborgere kunne foretages for eksempel for personer der enkeltvis eller som gruppe udøver virksomhed der "er egnet til at forårsage uroligheder" eller personer der har forbindelse til udlændinge, der formodes af udøve forbrydelse mod rigets selvstændighed og sikkerhed.[32] Formuleringen "er egnet til at forårsage uroligheder" betød at personer involveret i bombesprængninger og gadekampe kunne registreres. Konkret kunne trotskister, anarkister og medlemmer af Venstresocialisterne registreres.[31] Udlændige der formodes af udøve spionage var personer fra Østblokken, så personer der havde kontakt til ambassademedarbejdere eller rejst i Østblokken kunne registreres. Det omfattede stort set samtlige fremtrædende medlemmer af DKP.[31]

I et yderligere notat præciserede PET's daværende chef, Arne Nielsen, den 19. december 1968 at ledende medlemmer af DKP, Venstresocialisterne, Danmarks Kommunistiske Ungdom og Socialistisk Ungdoms Forum kunne registreres.[31]

1970'erne[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen af 1970'erne tog PET kontakt til den dansk trotkist Kasper Neergaard. To PET medarbejdere udgav sig for at være fra et svensk magasin og tilbød Neergaard penge. Baggrunden til PET's kontakt var blandt andet at de havde fået oplysninger om at der skulle være et sprængstoflaboratorium i det trotkistisk miljø i København og at udenlandske myndigheder mente at der foregik våbentransporter på dansk grund. Neergaard fortalte PET om arbejdet med sprængstoffer, men den 31. oktober 1971 stoppede PET's kontakt til Neergaard. I en artikel i Politiken afslørede Neergaard de to PET-medarbejdere. Efter denne sag ændrede PET procedurene for håndtering af deres kilder.[33]

I midten af halvfjerdserne førte en PET overvågning af Bent Weibel, der var medejer af våbenfabrikken Wejra, til en sag om spionage, og Weibel modtog en dom på 8 års fængsel. Gennem aflytning af Weibels telefon opdagede PET også at der også skete overtrædelse af våbenloven og de involverede søgte at omgå beskatning. Sagen førte til at Johan Schrøder og en anden Wejra-aktionær idømtes otte måneders fængsel den 12. marts 1980 i Frederiksberg Birkeret.[34]

I slutningen af 1976 begyndte PET også en overvågning af en anden dansk virksomhed de mistænkte for ulovlig eksport til Østblokken. Der var tale om virksomheden Allimex med en østrigsk statsborger i spidsen. Ifølge efterforskningen havde Allimex eksporteret natkameraer og 750 mikronfoner indbygget i slipsenåle. En af de ansatte var en dansk svagstrømsingeniør der havde forbindelse til Stasi og GRU, og PET afhørte ham i 1987. Med Frederiksbergs kriminalpoliti blev der udarbejdet et anklageskrift, men sagen strandede af ukendte årsager hos Rigsadvokaten eller Justitsministeriet. Ejeren og de danske direktører immigrerede til Schweiz i begyndelsen af 1980'erne. [35]

PET fik i 1978 afsløret Jörg Meyer, en Romeo-agent der virkede for Stasi. Med et charmerende væsen forførte han en række kvinder heriblandt den 29-årige danske sprogstuderende Karen Vinten, som han overtalte til at ansøge om job hos det danske Udenrigsministerium og stjæle dokumenter derfra. Meyer blev idømt en straf på 6 års fængsel, mens kvinden fik halvandet års fængsel.[36][37]

Sidst i 1970'erne udviste Danmark CIA-agenter, efter de ulovligt havde aflyttet den nordkoreanske ambassade i København. Af hensyn til USA blev udvisningen hemmeligholdt og offentligheden fik først kendskab til sagen i 2012.[38]

Dobbeltagenten Gordijevskij[redigér | redigér wikikode]

I midten af 1970'erne hvervede en udenlandsk efterretningstjeneste i samarbejde med PET den sovjetiske KGB-agent Oleg Gordijevskij. Han blev en af de vigtigste dobbeltagenter for de vestlige efterretningstjenester i den kolde krig. Igennem omkring 10 år leverede han informationer om sovjetiske agenter og kontakter i Danmark til PET: Imellem 1975 og 1978 vidergav Gordijevskij information om 10 Radikale Venstre politikere med KGB-kontakt. Blandt dem var Meta Ditzel med dæknavnet Dana, der af Gordijevskij blev karakteriseret som en "typisk naiv" fredsarbejder, og PET fandt at hun mødtes med KGB-officere.[39] I 1977 gjorde Gordijevskij PET bekendt med Holger Vivikes agent-status. PET havde ikke selv opdaget, at han i 1966 var hvervet af KGB og ført igennem omkring 10 år.[40] På baggrund af Gordijevskijs oplysninger fik PET i 1978 identificeret formanden for Jord- og Betonarbejdernes Fagforening, Svend Aage Eggert Jensen, som KGB-agent med dæknavnet Brigadir. Eggert Jensen havde udført "aktive foranstaltninger" i 1960'erne og PET havde allerede i 1969 modtaget information om hans aktiviteter, men det var først Gordijevskij der gjorde dem sikker.[41]

Ronald Reagan og dobbeltagenten Oleg Gordijevskij.

Gordijevskij fortsatte med at levere materiale op gennem 1980'erne indtil han blev afsløret og afhoppede til Vesten i juli 1985. Blandt de personer, som Gordijevskij havde KGB-oplysninger om, var justitsminister Ole Espersen, trafikminister Svend Horn, forfatteren Arne Herløv Petersen og journalisten Jørgen Dragsdahl.

Ifølge oplysningerne hvervede KGP Svend Horn med dæknavnet Kreon i midten eller slutningen af 1960'erne og han virkede frem til 1973. Han skulle have anset sig selv for en vigtig agent, men Gordijevskij vurderede ikke hans oplysninger højt, og Horn kan have været en "papiragent" der var opfundet af bureaukratiske og karrieremæssige grunde af KGB-officere. Det var først i 1985 hvor Gordijevskij afhoppede at PET kunne anvende hans materiale i en eventuel retssag. Selv da førte det ikke til en tiltale. Horn figurede ikke i PET's senere Mitrokhin-materiale de fik adgang til i 1990'erne og Horn var en gammel mand og døde i 1992.[42]

PET begyndte aflytning af Herløv Petersens hjem i 1979 og han blev anholdt den 3. november 1981. PET kunne på det tidspunkt ikke benytte Gordijevskij-materialet, og i en retssag i 1982 fik Herløv Petersen tiltalefrafald.[43]

1980'erne[redigér | redigér wikikode]

En af PET's vigtigste opgaver i 1980'erne var at undersøge forhold i arbejdsmarkedet: Om ulovlige aktioner kunne udvikles fra demonstrationer og faglige konflikter. Derfor havde PET intens overvågning af SiD, Sømændenes Forbund og "Det Frække Udvalg". BZ-bevægelsen var begyndt i foråret 1980 med Slaget om Bryggeren og PET mente at de kunne udnytte faglige konflikter til ulovlige aktioner.[44]

Efterforskning af venstrefløjs-aktioner i Aarhus[redigér | redigér wikikode]

I begyndelse af 1980'erne var Aarhus hjemsted for politisk hærværk og brandattentater fra ekstremiske venstreorienterede grupperinger. PET satte agenten Anders Nørgaard med dæknavnet Zeus ind i det venstreorienteret miljø. Han leverede en mængde oplysninger til PET, men det lykkedes dem ikke at opklare forbrydelserne.

Brandattentaterne skete i 1980. Den 27. januar forvoldte en molotovcocktail mindre skade i Føtex. City-konto blev ramt den 27. marts, da brandbar væske blev hældt ind gennem brevsprækken. Den samme metode anvendtes mod politimester Erik Christensens private lejlighed i Assensgade den 4. april og senere mod to virksomheder. Politimesteren var til alt held bortrejst. Den 4. juli udbrændte IBM's indgangsparti. Terma blev også forsøgt stukket i brand den 8. september, og den 18. september udbrændte den britiske konsuls kontor.

En gruppe, der kaldte sig Danmarks Socialistiske Befrielseshær (DSB), tog ansvaret for brandattentatet mod politimesterens lejlighed og Føtex i et brev den 8. april, mens en gruppe anarkister der kaldte sig Statsfjenderne eller Saftevandsfronten tog ansvaret for aktionerne mod Terma og IBM. PET efterforskede disse aktioner sammen med Rigspolitiets Rejsehold.[45]

Den 15. september 1980 døde Jens Holger Jensen i en trafikulykke på Viborgvej i Århus. Jens Holger Jensen var medlem af Manifest-Kommunistisk Arbejdsgruppe. En PET-medarbejder mente, at der var en forbindelse mellem DSB og Manifest-Kommunistisk Arbejdsgruppe.[46] To dage efter, natten mellem den 16. og 17. september, nedbrændte møbelhuset Cebra, som lå 200 meter fra hvor Jens Holger Jensen døde og DSB påtog sig ansvaret for branden. PET foretog en del efterforskning, men kunne ikke finde en sammenhæng.[47]

Registrering af den ekstreme højrefløj[redigér | redigér wikikode]

Ved Dronning Elizabeths besøg i Århus i maj 1979 havde Frede Farmand forsøgt at få kontakt til PET. Først via Forsvarets Efterretningstjenestes mellemkomst fik Farmand kontakt, og først i 1985 søgte PET's århusianske regionskontor om godkendelse af Farmand som kilde. Farmand havde store mængder optagelser blandt andet fra danske nazistiske miljøer som interesserede PET og udenlandske efterretningstjenester. I perioden 1988–1991 havde PET og Farmand ændret den danske nazist Povl Heinrich Riis-Knudsen computer således at Farmand kunne kopiere det nazistiske forlag Nordlands debitorkartotek. PET og Farmands samarbejde fungerede indtil 1993.[48]

Efter Berlinmurens fald[redigér | redigér wikikode]

Efter Berlinmurens fald efterforskede PET en række sager om spionage til fordel for Østtyskland. Nye oplysninger kom frem fra Stasi-arkivet via de såkaldte SIRA-bånd, der blev afkodet 1998, og det såkaldte Rosenholz-arkiv, som amerikanerene havde opnået adgang til.[19] I 1990'erne fik PET også yderligere oplysninger om sovjetisk spionage gennem afhopperen Vasilij Mitrokhin. Flere kontraspionage-sager fra tiden kendes: En offentligt ansat i Danmark udleverede oplysninger fra Folkeregistret til en russiske efterretningstjeneste. Personen blev dømt i 1992 og en diplomat udvist.[49] I Lenz-sagen var en dansk EU-embedsmand mistænkt for samarbejde med østtyskerne. Han blev anholdt i 1999 og sad i mere end 100 dage i fængsel før, justitsministeriet besluttede ikke at rejse tiltale, fordi sagen lige akkurat var blevet forældet.[50] I 2002 blev en tolder fra Rødby idømt fire måneders fængsel for spionage til fordel for Stasi. Efter at være blevet forelsket i en østtysk kvinde afpressede Stasi ham og hvervede ham få måneder før Berlinmurens fald i 1989.[50]

Den 16. marts 1992 døde den 29-årige familiefar Henrik Christensen af den såkaldte Søllerødgadebombe, der sprang i Internationale Socialisters (IS) kontor i SøllerødgadeNørrebro. Det fik PET til at aflytte IS og til at efterforske det højreekstremistiske miljø. Mordet forblev dog uopklaret. En nynazist fik dog 20 dage betinget fængsel efter fund af TATP ved en ransagning i hans lejlighed.[51]

I 1993 afhørte PET den danske statsborger Francesco Gullino i forbindelse med paraplygiftmordet på Georgi Markov i 1978 i London. Af mangel på beviser løslod PET dog Gullino efter en 11-timers afhøring.[52]

I denne tid havde PET kontakt til rockeren Dan Lynge.[53]

Førstegenerations-jihadister[redigér | redigér wikikode]

Skader efter terrorbomben i World Trade Center i 1993. Jyske egyptere kunne forbindes til folkene bag denne terrorhandling.

I 1990'erne fik PET også den første større sag om islamistisk terrorisme med den såkaldte Egypter-sag. Sammen med Aarhus Politi og USA's FBI efterforskede de tre jyske arabere. Efter at de tre arabere havde sat ild til et hus i Tranbjerg den 31. august 1993, fandt politiet ved en ransagning belastende materiale, der efter to og et halvt års efterforskning førte til en retssag i februar 1996 ved Vestre Landsret. De tre blev frifundet i terrorismeanklagerne på trods af fundet af både en kemikalieliste med kemikalier der kunne anvendes til sprængstoffer og at de tre jyske arabere kunne forbindes til grupperinger i Afghanistan og folkene bag terrorbomben i World Trade Center.[54] Således blev denne første islamistiske terrorsag i Danmark et stort nederlag for PET med "Spion-politiet ydmyget" som en af avisoverskrifterne.[55] Sagen betød dog at myndighederne fik kortlagt det muslimske miljø i Danmark og indblik i fundamentalistiske muslimer.[56]

Under denne tid havde PET også rettet opmærksomheden mod Abu Talal der havde fået politisk asyl i Danmark på trods af en dødsdom in absentia i Egypten. Han propaganderede militant islamisme og blev senere som det første kendte tilfælde bortført i CIA's hemmelige fangeprogram.[57] En anden kontroversiel asylsøger i 1990'erne, hvor PET blev inddraget, var den tidligere irakiske hærchef Nizar Abdul-Karim, der i juli 1999 med kone og børn søgte politisk asyl i Danmark.[58] Han blev senere på tålt ophold sigtet for overtrædelser af menneskerettighederne, men forsvandt fra Danmark i 2003.[59]

Efter 11. september 2001[redigér | redigér wikikode]

Terrorangrebet den 11. september 2001 betød en større ændring hos PET. Medarbejderstaben blev fordoblet så der var omkring 700 ansatte i 2007. I 2000'erne gennemførte Folketinget en række terrorpakker hvor PET fik øget mulighederne for at indhentet oplysninger hos andre myndigheder og luftfartsselskaber samt at foretage ransagninger, telefonaflytning og Internet-overvågning. PET's omdømme i befolkningen blev også mere positiv.[60]

Anwar al-Awlaki, målet for en dansk-amerikansk jagt via PET-agenten Morten Storm.

PET hvervede den tidligere danske konvertit Morten Storm som agent i 2006. Frem til 2011 virkede han blandt andet i Yemen, hvor han var involveret i jagten på Anwar al-Awlaki.[61]

En del sager der involverede PET opstod efter Muhammed-tegningerne: I begyndelsen af 2008 blev fem personer med muslimsk baggrund anholdt, ifølge PET for at forhindre et terrorrelateret drab af Muhammed-tegneren Kurt Westergaard.[62] I denne såkaldte Tunesersag fik PET's oplysninger to tunesere administrativt udvist. En sag om fængslingen af tuneserne førte dog til at Højesteret ikke fandt PET's beviser tilstrækkelige.[63] Senere, i begyndelsen af 2010 blev Westergaard angrebet i sit eget hjem af den 29-årige somalier og islamisk terrorist Muhudiin Mohamed Geele. Det fik PET til at oprette en vagtstue i haven hos Westergaard.[64]

I slutningen af 2010 forhindrede PET i samarbejde med svenske Säpo øjensynligt et vidt fremskreden terrorforsøg i Danmark, der var rettet mod JP/Politikens Hus: Politiet anholdte tre svenske muslimer i besiddelse af en maskinpistol. Ifølge PET planlagde de tre en skudmassakre. Over et år senere var PET igen involveret i terror-efterforskningen med en sag mod tre personer i besiddelse af automatvåben. Her var der tale om "en herboende 22-årig jordansk statsborger, en herboende 23-årig tyrkisk statsborger og en 21-årig dansk statsborger bosiddende i Egypten."[65]

Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Hans ønske om posten som NATO's generalsekretær skabte i 2009 arbejde for PET, der måtte se om de kunne finde beviser så Roj TV kunne lukkes efter tyrkisk ønske.

Statsminister Anders Fogh Rasmussens ønske om posten som NATO's generalsekretær i 2009 blev i første omgang hindret af Tyrkiet. For at imødegå Tyrkiets bekymringer lovede de danske myndigheder at arbejde henimod en lukning af den kurdiske tv-kanal Roj TV, der opererede fra Danmark. PET var inddraget i sagen, og de danske myndigheder forsøgte at finde ud af om Roj-TV kunne beskyldes for skatteunddragelse eller terrorfinansiering af PKK.[66] Sagen blev i Danmark afgjort i 2014, da Højesteret fandt at myndighederne kunne fratage tv-stationen dens sendetilladelsen, som Landsretten havde bestemt efter at denne ret have fundet tv-stationen var skyldig i terrorvirksomhed.[67]

I begyndelsen af 2010'erne blev kantinen i PET's hovedkvarter udsat for et brandattentat med skader for tre millioner kroner til følge. Gerningsmændene knuste en rude og hældte brandbar væske ind. Yderligere brandattentater skete mod den græske ambassade i april 2011 og mod politiets datacentral i Hvidovre. I april 2012 rejste rigsadvokaten tiltale om terror mod fem unge mænd i sagen. Gruppen skulle angiveligt have planlagt flere overfald og attentater.[68]

Under regeringsdannelsen efter Folketingsvalget 2011 måtte PET se en af deres sikkerhedsundersøgelser blive brugt som forklaring på den kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt valgte at se bort fra Henrik Sass Larsen som finansminister. Offentligheden kendte først ikke til detajlerne i PET's vurdering, og der fremkom en del spekulation og debat. Den fremmeste spekulation var Sass Larsens relation til den ledende Bandidos-rocker Torben Ohlsen Jensen (også kaldet 'Suzuki-Torben'). Den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen mente dog ikke at forholdet på nogen måde kunne udgøre en sikkerhedsrisiko.[69] Senere valgte justitsminister Morten Bødskov at udlevere PET's notat til Sass Larsen og fritage ham fra den tavshedspligt han var blevet pålagt. I sommeren 2012 offentliggjorde Sass Larsen det delvist censurede notat,[70] og offentligheden fik dermed et sjældent indblik i den del af PET's arbejde.

I 2012 blev den finske professor ved Københavns Universitet Timo Kivimäki tiltalt efter den såkaldte milde spionparagraf. Han skal under møder have givet russiske agent information og leveret navne på personer til den russiske efterretningstjeneste.[71] PET skal siden 2002 have overvåget Kivimäki og have anholdt ham den 8. september 2010.[72] Professoren blev ved Retten i Glostrup idømt fem måneders fængsel.[73]

PET's opgaver[redigér | redigér wikikode]

PET's formål er først og fremmest at forebygge og modvirke de forbrydelser der er nævnt i straffelovens kapitel 12 og 13. Kapitel 12 handler om "Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed". Kapitel 13 handler om "Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v.". Kort sagt handler de to kapitler om samfundsundergravende virksomhed.

PET's hovedopgaver kan skrives med følgende overskrifter

PET har har også en række opgaver som yder forebyggende sikkerhed, f.eks. sikkerhedskoordination, personbeskyttelse, dokumentsikkerhed og lignende.

Sikkerhedsgodkendelse[redigér | redigér wikikode]

PET foretager undersøgelser af personer der skal arbejde med klassificeret information. Der undersøges om personen har strafbare forhold, misbrugsproblemer, økonomiske problemer og efter andre relevant oplysninger samt om personen er pålidelig i håndteringen af fortrolige oplysning.[74] Også hemmeligt utroskab og skabshomoseksualitet kan have vægt i en sikkerhedsgodkendelse.[75] Eksempler på stillinger hvor PET sikkerhedsgodkender er security-arbejdere i Københavns Lufthavn.[76] Ministre undersøges også. Kendte tilfælde hvor PET's oplysninger har skabt overvejelser i forbindelse med regeringsdannelsen er Ole Espersen og Henrik Sass Larsen.[77]

Organiseret kriminalitet[redigér | redigér wikikode]

I Center for Organiseret kriminalitet beskæftiger PET sig med organiseret kriminalitet, der har professionel karakter, er grænseoverskridende, international og begået med trusler, våben og vold. PET har blandt andet brugt ressourcer i forbindelse med bandekonflikten og samarbejder med politiets bandeenhed.[78] I efterforskningen af våbenrøveriet mod Antvorskov Kaserne den 4. januar 2009 medvirkede Center for Organiseret kriminalitet også, og Politiets Aktionsstyrke og Observations­styrke deltog i anholdelserne.[79]

Livvagtsopgaver[redigér | redigér wikikode]

Personbeskyttelsen foregår med PET's livvagtsstyrke som beskytter medlemmer af regeringen, enkelte politikere og udenlandske ambassadører samt medlemmer af Kongehuset. Livvagtsstyrken beskytter også udenlandske gæster og offentlige personer i Danmark afhængig af omstændighederne. I livvagtsstyrken er specialenheden Gamma 10.[80]

Vidnebeskyttelse[redigér | redigér wikikode]

Blandt PET's særlige operationer er vidnebeskyttelse indenfor vidnebeskyttelses­programmet der i Danmark har eksisteret siden 2001. I særlige tilfælde kan der være tale om identitetsskifte og emigration til et andet land. PET oplyser ikke nærmere om fremgangsmåden og i hvilket omfang programmet anvendes.[81] Offentligheden har dog fået kendtskab til at Kasper Vetter, der vidnede mod Hells Angels, har gennemgået PET's vidnebeskyttelses­program.[82]

Organisation og personale[redigér | redigér wikikode]

PET's ledelse gennem tiden

PET har hovedkontor på Klausdalsbrovej i Søborg og et regionskontor i Aarhus. Efter Terrorsagen fra Vollsmose oprettede PET en afdeling i Odense.[84] Der var ydermere medarbejdere tilknyttet på politikredsene i Jylland og på Sjælland og Fyn, men i 2009 omorganiserede PET, således at jyske PET-medarbejdere blev tilknyttet PET's regionskontor i Aarhus og PET-medarbejdere på Sjælland og Fyn blev tilknyttet hovedkvarteret i Søborg.[85]

Pr. 1. september 2010 var der i alt cirka 780 medarbejdere hos PET: 73% politiansatte, 16% administrative ansatte og 11% var civilt ansatte.[86] De ansatte er politifolk, kontorpersonale, jurister og andre akademikere, kommunikationsfolk, oversættere og teknikere. Som PET er organiseret i 2012 ledes organisationen af en politimester og er inddelt i seks afdelinger: Administrationsafdelingen, Juridisk afdeling, Operativ afdeling, Sikkerhedsafdeling, Afdeling for forebyggende sikkerhed og Center for terroranalyse.[86]

Chefen for PET refererer som noget særligt direkte til justitsministeren konkret repræsenteret ved chefen for ministeriets politikontor.

To udvalg, Wamberg-udvalget og Folketingets udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, fører kontrol med PET.

Ole Stig Andersen var chef for PET fra 1975 til 1984,[87] Derefter Henning Fode. Anders Walsted Hansen i 1988.[88] Hanne Bech Hansen blev i 1988 den første kvindelig chef for PET.[89] Birgitte Stampe blev chef fra 1993 til 2002.[90] Den 12. marts 2002 overtog Lars Findsen jobbets som chef.[88] Den nuværende chef Jakob Scharf blev udnævnt den 1. maj 2007.[91] Hans Jørgen Bonnichsen har været operationel chef hos PET frem til 2006.[92] Andre tidligere operationelle chefer har været Per Larsen, Niels Schmidt og Mikael Lyngbo.[93] Den tidligere terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen blev i 2008 ansat som chef i afdelingen for forebyggende sikkerhed.[94] PET's chef rekrutteres gerne fra Justitsministeriet, men Hanne Bech Hansen og Birgitte Stampe er eksempler på at chefen også kan findes hos politiet.[95]

Internationalt samarbejde[redigér | redigér wikikode]

De amerikanske efterretningstjenester samarbejder med internationale parter i en løgmodel, hvor det inderste internationale samarbejde er det såkaldte "5-eyes" bestående af de engelsk-talende lande Storbritannien, Canada, Australia og New Zealand. Danmark er med i det næste lag, det såkaldte "9-eyes", der foruden 5-eyes og Danmark ifølge visse presserapporter består af Frankrig, Holland og Norge. Næste lag skulle også omfatte Tyskland, Belgien, Italien, Spanien og Sverige i "14-eyes".[96] Et NSA dokument i tilknytning til Edward Snowdens læk omtaler Danmark i andet lag ("Tier B") med "fokuseret samarbejde". Denne gruppe omfatter også Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland og Grækenland.[97]

Før Hanne Bech Hansen kom til som PET-chef i 1988 havde PET et usædvanligt samarbejde med den israelske efterretningstjeneste Mossad, derved at en israelske politiagent var stationeret på Bellahøj Politistation, hvor PET da havde hovedkvarter.[98]

I Terrorsagen mod Jyllands-Posten i december 2010, hvor svenske islamisiske terrorister havde planer om et guerillalignende angreb, havde PET samarbejde med den svenske søsterorganisation Säpo, der førte til en succesfuld arrestation før terroristerne gennemførte deres angreb. Pressen betegnede det som "et tilsyneladende forbilledligt samarbejde".[99]

Kontroverser og kritik[redigér | redigér wikikode]

Troels Hoff og Ernst Brix[redigér | redigér wikikode]

Sikkerhedstjenestens to første markante ledere efter krigen kom begge i uvejr.

Politiinspektør Troels Hoff blev suspenderet den 9. juli 1949. Flere politifolk var anklaget for at have modtaget bestikkelse i den såkaldte Edderkoppesag. Hoff sørgede ulovligt for at en tysker fik opholdstilladelse og som tak modtog Hoffs kone en pels. Højesteret dømte Hoff i oktober 1951 og han gik på pension på grund af sygdom.[100]

Sagen mod Ernst Brix begyndte i 1954 da Ekstra Bladet med chefredaktør Leif Hendil begyndte at anklage Brix for embedsmisbrug. Anklagerne lød på ansættelse af familiemedlemmer i PET, private udflugter i tjenestebil og istandsættelse af egen bolig for offentlige midler. Omtalen medførte en tjenestemandsundersøgelse af Brix' embedsførelse, hvor de tre PET jurister Morten Jensen, Arne Nielsen og Ole Stevns oplyste at de havde mistet tilliden til Brix. Brix derimod anlagde sag om æreskrænkelse mod Hendil. Brix vandt i byretten over Hendil, men Brix blev også sendt på sygeorlov og tildelt en irettesættelse.[101]

PET kommission[redigér | redigér wikikode]

I 1999 blev der på Folketingets foranledning nedsat en kommision PET-kommissionen der skulle undersøge PETs efterretningsvirksomhed i forhold til politiske partier og ideologiske bevægelser i Danmark. Regeringserklæringen 1968 der blev fremsat af justitsminister Knud Thestrup på vegne af VKR-regeringen i september 1968, slog nemlig fast, at "registrering af danske statsborgere ikke længere må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed".

PET-kommissionen gennemførte sin analyse og konkluderede om overvågningen i beretningens p. 311 i bind 3,[102] at PET i det væsentlige havde overholdt de retningslinier, der er fastlagt i regeringserklærngen og om overvågningen af af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) konkluderedes p. 344 i beretningens bind 6, at Kommissionen ikke havde fundet holdepunkter for, at PET har overtrådt regler og retningslinjer fastsat af Folketinget eller regeringen.[103]

Blekingegadebanden[redigér | redigér wikikode]

PET-kommissionen undersøgte PET's håndtering af sagen om Blekingegadebanden. I Peter Øvig Knudsens tobindsværk fra 2007 om banden havde flere politifolk kritiseret PET's rolle i efterforskningen.[104] I deres rapport udgivet i juni 2009 skrev PET-kommissionen at PET og Justitsministeriet ikke havde lagt hindringer i vejen for Lyngby Politi i opklaringen af et røveri i 1983 og at Lyngby Politi fik de nødvendige oplysninger.[105]

At PET-kommissionen frifandt PET betød dog ikke at deres rolle i sagen om Blekingegadebanden var færdigbehandlet. Allerede før PET-kommissionen aflagde deres rapport planlagde justitsminister Lene Espersen en ny kommission der skulle undersøge Blekingegadesagen.[106]

Yderligere debat om PET skabtes af bogen om efterforskningslederen af sagen om Blekingegadebanden, Jørn Moos. Denne bog, Politiets hemmeligheder, blev udgivet i efteråret 2009, og deri hævdede Moos at PET lå inde med oplysninger og PET hindrede det øvrige politi i at opklare bandens kriminalitet. I bogen påstod han at banden nærmest arbejdede under PET-beskyttelse. En af forfatterne til bogen, journalisten Anders-Peter Mathiasen, kaldte det "den vildeste historie, jeg endnu har beskæftiget mig med".[107] Beskyldningerne medførte i 2010 igen et krav om en undersøgelse af PET's håndtering af Blekingegadebanden.[108]

Kommissionen blev nedsat med landsdommer Jens Rosenløv som formand, og den planlagde at afhører 65 mennesker i første halvår af 2012.[109] Under undersøgelsen i Østre Landsret oplyste en PET-betjent/analytiker i februar 2012 at han havde udfærdiget en cirka 10-siders lang rapport om banden i foråret 1986. Rapporten var afleveret til Per Larsen. Kommissionen kunne ikke umiddelbart finde rapporten iblandt de cirka 200.000 sider de lå inde med.[110] Men i april 2012 havde kommissionen fundet dokumentet og PET-betjenten kom til en fornyet afhøring. I rapporten var Blekingegadebanden beskrevet som "særdeles professionel og veltrænet" , at de sandsynligvis havde begået flere grove røverier og var parate til at begå flere for at skaffe penge til PFLP.[111]

Makulering af dokumenter[redigér | redigér wikikode]

Anker Jørgensen var blandt de politikere, hvis sagsmapper hos PET var blevet makuleret i 1996. Anker Jørgensen kaldte destruktionen en katastrofe.

I 1996 under justitsminister Bjørn Westh var PETs mapper over statsministrene Jens Otto Krag, Poul Hartling og Anker Jørgensen blevet makuleret, på trods af at Westh havde besluttet at historiske dokumenter skulle afleveres til Rigsarkivet.[112] Allerede i 1965 var der indgået aftale mellem Rigsarkivet og PET om retningslinjer for arkivering.[113] I 2012 kom makuleringen til offentlighedens kendskab.[112] Under Nyrup-regerings destruerede PET ikke blot personmapper på statsministrene, men blandt andet også registrering af, f.eks. Ole Sohn.[114]

Anker Jørgensen kaldte da makuleringen en katastrofe.[112] Historikeren Thomas Wegener Friis hævdede, at PET måske ville skaffe beviser af vejen i forbindelse med en eventuelt kritisk undersøgelse af PET's overvågning af politikere. En sådan undersøgelse var netop da i 1994 nedsat i Norge, den såkaldte Lund-kommission.[114] B.T.'s leder kaldte makuleringen for en skandale og karakteriserede det som "hærværk mod det danske samfund, fordi PET på den måde har forsøgt at forme historieskrivningen efter sit hoved".[113] En historiker fra PET-Kommissionen, Regin Schmidt, udtalte:[113]

Retningslinjerne fra 1965 henviser jo direkte til personer med en fremtrædende politisk position, og en sådan person var DKPs formand. Derom kan der ikke være nogen tvivl. PETs praksis med at makulere de fleste af akterne om de folk stritter klart imod de retningslinjer, PET indgik med Rigsarkivaren. Derfor holder det ikke, når man i dag siger, at PETs makuleringer er foregået efter bogen.

Overfor PET-kommissionen havde PET forklaret at destrueringen skete for at skaffe hyldeplads.[114] I 2012 forsvarede PET-chef Jacob Scharf makuleringerne med at følsomme oplysning slettes når der ikke længere er brug for dem.[115] Bjørn Westh forsvarede makuleringerne med, at der var tale om retsikkerhedshensyn, og justitsministeren i 2012 Morten Bødskov forklarede destrueringen med at der var tale om hensyn til personer registrede med følsomme oplysninger frem for hensynet til historikerne.[113] Tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen oplyste, at PET ikke foretager sletninger af markante sager uden aftale med justitsministeriets departementschef.[116] En anden historiker fra PET-Kommissionen, Rasmus Mariager, forsvarede sletningen med at personer der ikke har fortaget noget strafbart "har krav på, at oplysninger knyttet til deres personer slettes".[117]

PET har før makuleret materiale, der kunne have skabt kontrovers. Wambergudvalget ønskede i 1965 at foretage stikprøvekontrol af arkivet hos Københavns Politi Afdeling E der indeholdt 20.000 kartotekskort. Umiddelbart efter beordrede Justitsministeriet arkivet makuleret, således at der ikke var noget at se for udvalget.[118] I forbindelse med sagen om agenten Anders Nørgaard fandt PET-kommissionen, at "en stor del af materialet vedrørende SAP [var] makuleret i 1998."[119]

Skildringer af PET[redigér | redigér wikikode]

PET er skildret i blandt andet biografier, kommissionsrapporter og fiktionsværker.

Erindringer fra chefer og ansatte ved PET var i lang tid et særsyn.[120] PET-ansatte havde livsvarigt tavshedspligt. PET-medarbejderen Ib Norgaard's bog Spionjæger i Danmark udkom i 2003 omkring 2 år efter hans død og efter at manuskriptet havde været til gennemsyn for censur hos PET.[121] I 2006 udgav den tidligere operative chef ved PET, Hans Jørgen Bonnichsen, erindringerne Hånden – en PET- og politikrønike. To år senere fulgte han den op med bogen, Frygt & fornuft – I terrorens tidsalder, der indeholdt mere generelle betragtninger om terror og terrorbekæmpelse. Den tidligere PET chef Ole Stig Andersen udgav sine erindringer, En PET-chefs erindringer, på forlaget Sohn i august 2012.[122]

Søren Steen Jespersen og Miki Mistratis dokumentarudsendelser Den Hemmelige Tjeneste viser PET's arbejde gennem blandt andet Anders Nørgaard og Frede Farmand. Den blev sendt i tre dele i foråret 1998TV 2 og var desuden baggrund for bogen med titlen Den Hemmelige Tjeneste – da PET blev afsløret udgivet i 1999.[123] Hans Davidsen-Nielsens En højere sags tjeneste – PET under den kolde krig fra 2007 var skrevet på baggrund af adgang til PET's arkiver, interview med chefer og medarbejdere ved PET og forfatterens fund af den tidligere konservative justitsminister Knud Thestrups private dagbog.[124] Davidsen-Nielsens bog var særligt baseret på den tidligere operative chef i PET Jørn Bros erindringer.[125]

DR's Emmy-belønnede tv-serie Livvagterne skildrede i dramatisk fiktionsform PET's livvagtsstyrke og deres arbejde. Optagelserne begyndte i december 2007 og serien sendtes første gang i 2009.[126] På samme tid udgav den tidligere livvagt for Kronprins Frederik Jesper Lundorf sine erindringer om sin tid hos politiet og PET med titlen I majestætens hemmelige tjeneste.[127] Før denne bog udkom tog PET-chefen afstand fra Lundorf.[128]

PET-Kommissionens arbejde betød udgivelse af en flerbindsrapport i sommeren 2009. Derudover udgav tre historikere ansat ved PET-kommissionen også i 2009 en bog om PET's sager under Den Kolde Krig: PET: Historien om Politiets Efterretningstjeneste fra den kolde krig til krigen mod terror.

I 2012 valgte Morten Storm at træde frem og fortælle om sit arbejde som PET-agent til journalister ved Jyllands-Posten. Hans historie blev gengivet i en artikel-serie i avisen og senere uddybet i en bog. Blandt de offentliggjorte elementer i den unikke historie var Storms hemmelige lydoptagelser af samtaler med hans føringsofficere.

I udlandet blev i 1990 udgivet bogen The Way of Deception som beskriver et samarbejde mellem PET og Mossad. Forfatteren Victor Ostrovsky var da afskediget fra Mossad. Mange oplysninger i bogen er dog betvivlet af eksperter.[129]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder og referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Bjørn Schiønning (28. juni 2011). "PET løfter flig af sløret for sin økonomi". DR Nyheder. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/06/28/164256.htm. 
  2. PET's formål fra forsiden af pet.dk
  3. Christine Hyldal (03. DEC. 2013). "Jakob Scharf forlader sin stilling i PET". Dagbladet Information. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/12/03/172154.htm. 
  4. Politiets Efterretningstjeneste: Ny PET-chef, 20. december 2013
  5. PeterRasmus (Oktober 10 2012). "Den Sønderjyske Efterretningstjeneste". Dengang.dk. http://www.dengang.dk/print.php?type=A&item_id=670. 
  6. 6,0 6,1 "Historie". Politiets Efterretningstjeneste. https://www.pet.dk/Om%20PET/Historie.aspx. 
  7. Regin Schmidt, Rasmus Mariager, Morten Heiberg (2009). PET: Historien om Politiets Efterretningstjeneste fra den kolde krig til krigen mod terror. Gyldendal. ISBN 978792081220. 
  8. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009) side 30.
  9. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009) side 32.
  10. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009) side 33–34.
  11. Karen Syberg (1. juli 2009). "'PET var ikke særligt fintfølende'". Information. http://www.information.dk/196420. 
  12. 12,0 12,1 Regin Schmidt (2009). PET's overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989. PET-Kommissionens Beretning. 6. Justitsministeriet. http://www.petkommissionen.dk/fileadmin/bind/pet_bind6.pdf. 
  13. David Rehling (30. juni 2009). "PET hyrede Gestapo-folk til kommunist-overvågning". Information. http://www.information.dk/196297. 
  14. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009) side 80.
  15. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009) side 110–116.
  16. Morten Pihl og Christina Agger (15. juli 2012). "Historiker hjalp Sovjet". Jyllands-Posten. http://jyllands-posten.dk/indland/article4779615.ece. 
  17. Kapitel 4. Kontrol med PET
  18. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009) side 165–167.
  19. 19,0 19,1 Thomas Hoffmann Og Lasse Sjørslev Pedersen (8. januar 2001). "Spionopgøret, der løb ud i sandet". Information. http://www.information.dk/64308. 
  20. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Siderne 160–163
  21. 7. KONKLUSION – STAY-BEHIND OG FIRMAET – PET-KOMMISSIONENS BERETNING BIND 5
  22. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Siderne 177–178. PET's overvågning af Danmark Kommunistiske parti 1945–1989. 6. 2009. http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/pet/pet_bind6/ber/kap06.html.  Afsnittet "Spionen, der slap fri"
  23. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Side 176
  24. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Side 179–181.
  25. Mette Herborg og Per Michaelsen (1996). Stasi og Danmark. Holkenfeldt. ISBN 87-89906-52-7.  Kapitlet "Tragedien Julie Szabad", siderne 126-131.
  26. Regin Schmidt (2009). PET's overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989. ISBN 89-91851-64-5. http://www.petkommissionen.dk/fileadmin/bind/pet_bind6.pdf.  Siderne 200-203.
  27. PET-Kommissionens rapport, bind 9, kapitel 7.
  28. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Side 196–198.
  29. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009), siderne 186–189.
  30. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009), side 196.
  31. 31,0 31,1 31,2 31,3 Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Kapitel 6.
  32. 32,0 32,1 Morten Heiberg, Johnny Laursen, Henrik S. Nissen, Regin Schmidt og Leif Aamand (2009). Regeringserklæringen og PET's registreringer på det politiske område 1968-1989. 3. 
  33. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009), siderne 201–203.
  34. Ulrik Dahlin (22. oktober 2007). "'Det er bare et spørgsmål om at holde kæft'". Information. http://www.information.dk/148823. 
  35. Hans Davidsen-Nielsen (2006). En højere sags tjeneste: PET under den kolde krig. Politikens Forlag.  side 203–204
  36. H.B. Foged-Christiansen (1980). Muldvarpekrigen. Forlaget ZAC. ISBN 87-7348-0312. 
  37. Ulrik Dahlin (19. marts 2008). "Fortidens spøgelser: Spionen, der skrev digte". Information. http://www.information.dk/156638. 
  38. Ritzau (11. august 2012). "PET-chef: Vi smed CIA ud af Danmark". Information. http://www.information.dk/telegram/307973. 
  39. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Siderne 237–238.
  40. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Siderne 167–169.
  41. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Side 176, 227–228.
  42. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Side 159–160
  43. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Kapitel 7
  44. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Side 281.
  45. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Kapitel 8 Zeus.
  46. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Siderne 267–269.
  47. PET-Kommissionen, Bind 9, siderne 271–272
  48. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Kapitel 9.
  49. "Spionage i Danmark — Information of Forebyggelse". Politiets Efterretningstjeneste. https://www.pet.dk/~/media/Spionagepjece.ashx. 
  50. 50,0 50,1 Ritzau (12. april 2012). "Se de nyere danske spionsager her". Børsen. http://borsen.dk/nyheder/ritzau/artikel/K/3/WB-487805/se_de_nyere_danske_spionsager_her.html. 
  51. Astrid Søndberg (26. april 2013). "Nye spor: Husker du bombedrabet i Søllerødgade?". TV 2. http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-67666532:nye-spor-husker-du-bombedrabet-i-s%C3%B8ller%C3%B8dgade.html. 
  52. Nick Holdsworth Robert Mendick, (23. marts 2013). "Prime suspect in Georgi Markov 'umbrella poison' murder tracked down to Austria". Telegraph. http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/crime/9949856/Prime-suspect-in-Georgi-Markov-umbrella-poison-murder-tracked-down-to-Austria.html. 
  53. "Beretning om Dan Lynge-sagen". Udvalget for Forretningsordenen. 23. maj 2007. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=100102. 
  54. Morten Skjoldager (2009). Truslen indefra - De danske terrorister. Lindhardt og Ringhof. ISBN 978-87-114-3356-0. 
  55. Skjoldager, side 58.
  56. Skjoldager, side 59.
  57. krja (7. februar 2008). "Mystik om forsvundet egypter". TV2. http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-10331076:mystik-om-forsvundet-egypter.html. 
  58. Charlotte Aagaard og Jacob Topsøe (9. februar 2007). "Ny mystik om hærchefs vej til Danmark". Information. http://www.information.dk/136022. 
  59. Steffen Fog og Martin Selsøe Sørensen (18. marts 2003). "’Forsvinden kunne ikke undgås". Information. http://www.information.dk/79572. 
  60. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Side 312-313.
  61. Orla Borg, Carsten Ellegaard, Morten Pihl (7. oktober 2012). "Portræt: Hvem er Morten Storm?". Jyllands-Posten. http://jyllands-posten.dk/indland/article4864381.ece. 
  62. "Kurt Westergaard: PET har reddet mit liv". B.T.. 12. februar 2008. http://www.bt.dk/krimi/kurt-westergaard-pet-har-reddet-mit-liv. 
  63. Helle Harbo Sørensen (10. november 2008). "Tunesersagen for højesteret igen". TV 2. http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-17871502:tunesersagen-for-h%C3%B8jesteret-igen.html. 
  64. Karsten Smed (15. jan 2010). "PET rykker ind i Kurt Westergaards have". TV 2/Østjylland. http://www.tv2oj.dk/artikel/26622:Aktuelt---regionalt--PET-rykker-ind-i-Kurt-Westergaards-have. 
  65. "Pressemedelelse 27. april 2012". Politiet efterretningstjeneste. 27. april 2012. https://www.pet.dk/Nyheder/2012/Pressemedelelse%2027%20april%202012.aspx. Hentet 7. maj 2012. 
  66. Terence McCulley (26. maj 2009). "DENMARK LOOKING TO STRENGTHEN CASE AGAINST PRO-PKK ROJ-TV". Wikileaks. https://wikileaks.org/plusd/cables/09COPENHAGEN241_a.html. 
  67. Louise Damløv (27. februar 2014). "Højesteret fratager ROJ TV sendetilladelse". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/02/27/100402.htm. 
  68. Ritzau (20. april 2012). "Fem unge mænd tiltalt for brandterror". Nordjyske. http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/2/4125891/2/fem-unge-m%E6nd-tiltalt-for-brandterror.  Datoen opgivet for PET-branden er muligvis forkert jv.dk – Aktuelle nyheder fra Syddanmark – Nyheder – Krimi – Politiet så mønster i terrorbrande
  69. James Kristoffer Miles (10. maj 2012). "Tidligere PET-chef: 'Forkert beslutning, Helle'". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1757075.ece. 
  70. "Notat". http://www.tv2east.dk/sites/www.tv2east.dk/files/henrik_sass_notat.pdf. 
  71. Ritzau (12. april 2012). "Professor tiltales for spionage for russisk efterretningstjeneste". Politiken. http://politiken.dk/indland/ECE1594498/professor-tiltales-for-spionage-for-russisk-efterretningstjeneste/. 
  72. Vibeke Sperling, Hans Davidsen-Nielsen, Bo Maltesen og Mads Brandstrup. "Russerne ville hverve spioner på universitet". Politiken. http://politiken.dk/indland/ECE1594717/russerne-ville-hverve-spioner-paa-universitet/. 
  73. Tobias Dinnesen og Jonas H. Bruun (31. maj 2012). "Professor dømt i dansk spionagesag". Jyllands-Posten. http://jyllands-posten.dk/indland/krimi/article2791961.ece?page=1. 
  74. Jesper Friis (29. september 2011). "Fakta: Hvad er en sikkerhedsgodkendelse?". Politiken. http://politiken.dk/politik/politikfakta/ECE1408232/fakta-hvad-er-en-sikkerhedsgodkendelse/. 
  75. Mette Klingsey (24. oktober 2011). "Utroskab kan koste sikkerhedsgodkendelse". Information. http://www.information.dk/283024. 
  76. "Sikkerhedsgodkendelse i forbindelse med ansættelse i Københavns Lufthavne A/S". http://www.cph.dk/CPH/DK/JOB/Ledige+stillinger/Sikkerhedsgodkendelse.htm. 
  77. Ritzau (30. september 2011). "Sass Larsen-sagen har et fortilfælde". Jyllands-Posten. http://jp.dk/indland/indland_politik/article2563662.ece. 
  78. Bandekonflikten
  79. Våbenrøveri mod Antvorskov kaserne
  80. "Livvagt - Passer på kongelige og andre VIP". http://www.blivpolitibetjent.dk/site/karrieremulighederne/Livvagt/. 
  81. "Vidnebeskyttelse". Politiets Efterretningtjeneste. https://www.pet.dk/Saerlige%20operationer/Vidnebeskyttelse.aspx. Hentet 4. maj 2012. 
  82. Morten Frich (20. juni 2010). "Drengen, der holdt op med at eksistere". Berlingske. http://www.b.dk/berlingske-undersoeger/drengen-der-holdt-op-med-eksistere. 
  83. Jakob Scharf forlader sin stilling i PET, dr.dk, 3. dec 2013
  84. "PET opretter afdeling i Odense". 24. april 2007. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2007/04/24/172407.htm. Hentet 2007-10-02 og 17. april 2012. 
  85. "Omorganisering af PET's lokale og regionale arbejde". PET. https://www.pet.dk/Om%20PET/Omorganisering.aspx. Hentet 17. april 2012. 
  86. 86,0 86,1 "PET i tal". PET. https://www.pet.dk/Om%20PET/PET%20i%20tal.aspx. Hentet 17. april 2012. 
  87. Christian Lehmann (17. december 2008). "Tidligere PET-chef: Terrordebat er farlig". information.dk. http://www.information.dk/177426. 
  88. 88,0 88,1 Lars Holst Bundgård (marts 2004). "Åbenhed i en hemmelig tjeneste". http://www.lederne.dk/magasinet/magasiner/2004/Nr+03+marts+2004/Aabenhed+i+en+hemmelig+tjeneste.htm. 
  89. Hanne Nexø Jensen. "Hanne Beck Hansen (1939-)". KVINFO. http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/25/. 
  90. "Birgitte Stampe". KVINFO. 26. april 2007. http://www.kvinfo.dk/side/634/action/2/vis/189/. 
  91. "Chefen for PET". Politiets Efterretningstjeneste. http://www.pet.dk/Organisation/Chef%20for%20PET.aspx. Hentet 1. januar 2011. 
  92. Kaare Sørensen (16. november 2010). "Tidligere PET-chef: Overvågning er nyt for mig". jp.dk. http://jp.dk/indland/article2247791.ece. 
  93. Frede Jakobsen (6 april 2010). "PET-chefer strømmer til Svendborg". Svendborgs NetAvis. http://www.svendborgsnetavis.dk/?p=835. 
  94. "PET ansætter terrorforsker". Politiets Efterretningstjeneste. http://www.pet.dk/Nyheder/ny%20chef%20forebyg.aspx. Hentet 1. januar 2011. 
  95. Thomas Rasmussen (4. december 2013). "Bonnichsen: Det skal Scharfs afløser kunne". TV 2 Nyhederne. http://nyhederne.tv2.dk/politik/2013-12-04-bonnichsen-det-skal-scharfs-afl%C3%B8ser-kunne. 
  96. Ewen MacAskill og James Ball (2. November 2013). "Portrait of the NSA: no detail too small in quest for total surveillance". Guardian (Observer). http://www.theguardian.com/world/2013/nov/02/nsa-portrait-total-surveillance. 
  97. Gleen Greenwald og Germán Aranda (30. oktober 2013). "El CNI facilitó el espionaje masivo de EEUU a España". El Mundo. http://www.elmundo.es/espana/2013/10/30/5270985d63fd3d7d778b4576.html. 
  98. Ulrik Dahlin (18. august 2010). "Hvad lavede Mossad på Bellahøj Politistation?". Information. http://www.information.dk/241939. 
  99. Elisabeth Arnsdorf Haslund og Claus Kragh (29. december 2010). "En stor sejr for PET og SÄPO". Berlingske. http://www.b.dk/danmark/en-stor-sejr-pet-og-saepo. 
  100. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Side 80
  101. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Side 118–119
  102. PET kommissionens beretning bind 3
  103. PET kommissionens bind 6
  104. Thomas Normann Hougaard (8. maj 2008). "Uvildig kommission skal undersøge Blekingegadesagen". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/05/08/125512.htm. 
  105. Morten Pihl, Carsten Ellegaard og Jette Elbæk Maressa (22. juni 2009). "PET frifundet i Blekingegade-sag". Jyllands-Posten. http://jp.dk/indland/krimi/article1733157.ece. 
  106. Trine Jørgensen (16. may 2008). "Peter Øvig vil hjælpe med PET-undersøgelse". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/05/16/101456.htm. 
  107. Ulrik Dahlin (29. oktober 2009). "Ny bog om Blekingegadebanden: PET ledte politiet på vildspor". Information. http://www.information.dk/213560. 
  108. Bo Maltesen (4. januar 2010). "Blekingegade på vej i ny kommission". Politiken. http://politiken.dk/indland/ECE872223/blekingegade-paa-vej-i-ny-kommission/. 
  109. Ritzau (8. december 2011). "65 skal afhøres om Blekingegade-banden". Lorry. http://www.lorry.dk/artikel/86530. 
  110. ritzau / kris. "PET fik tip om Blekingegadebanden". TV 2. http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48052658:pet-fik-tip-om-blekingegadebanden.html. 
  111. Ritzau (11. april 2012). "PET fik klar advarsel om Blekingegadebanden". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/04/11/162501.htm. 
  112. 112,0 112,1 112,2 Ritzau (14. april 2012). "Anker J.: PET's makulering er katastrofal". Politiken. http://politiken.dk/politik/ECE1596716/anker-j-pets-makulering-er-katastrofal/. 
  113. 113,0 113,1 113,2 113,3 Jesper Vind (Uge 15 2012). "Den glemte aftale fra 1965". Weekendavisen. http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/3. 
  114. 114,0 114,1 114,2 Marting Kjær Jensen (5. april 2012). "Skjult af PET: Sohns fortid slettet". B.T.. http://www.bt.dk/danmark/skjult-af-pet-sohns-fortid-slettet. 
  115. Martin Kjær Jensen (5. april 2012). "PET-chef: Intet mærkeligt i slettede oplysninger". B.T.. http://www.bt.dk/danmark/pet-chef-intet-maerkeligt-i-slettede-oplysninger. 
  116. Ritzau (14. april 2012). "Bonnichsen: Ministeriet afgør makuleringer". Børsen. http://borsen.dk/nyheder/ritzau/artikel/P/3/JOS-488583/bonnichsen_ministeriet_afgoer_makuleringer.html. 
  117. Søren Astrup (14. april 2012). "Historiker: PET-sletning gavner retssikkerheden". Politiken. http://politiken.dk/indland/ECE1596338/historiker-pet-sletning-gavner-retssikkerheden/. 
  118. Schmidt, Mariager, Heiberg (2009. Side 196.
  119. Ulrik Dahlin (15. april 2012). "Belejlige makuleringer i PET-arkivet er set før". Information. http://www.information.dk/298471. 
  120. Peer Henrik Hansen. "Hans Jørgen Bonnichsen : ”Hånden – en PET- og politikrønike”". http://www.koldkrig.dk/litt_anme.htm#pet. 
  121. Hans Davidsen-Nielsen (20. november 2003). "PET-manden, der udførte det beskidte arbejde". Politiken. http://politiken.dk/kultur/boger/ECE73378/pet-manden-der-udfoerte-det-beskidte-arbejde/. 
  122. Kommende bøger
  123. Niels Rohleder (12. maj 1999). "Den Hemmelige Tjeneste - nu også som bog". Information. http://www.information.dk/30521. 
  124. "En højere sags tjeneste: PET under den kolde krig". Gyldendal. http://www.g.dk/bog/en-hoejere-sags-tjeneste-hans-davidsen-nielsen_9788756770712. 
  125. Peer Henrik Hansen. "Bag murene hos efterretningstjenesten". http://www.koldkrig.dk/litt_anme.htm#enhojere. 
  126. "Livvagterne: Ny drama-serie til DR1". DR. 10. maj 2007. http://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2007/05/09/Livvagterne+Ny+dramaserie+til+DR1.htm. 
  127. Jesper Lundorf, Ivan Rod (2008). I majestætens hemmelige tjeneste : en livvagts beretning. Lindhardt og Ringhof. ISBN 978-87-11-31392-3. 
  128. "PET raser over Frederiks eks-livvagt". Jyllands-Posten. 25. august 2007. http://jyllands-posten.dk/indland/ECE3899308/pet-raser-over-frederiks-eks-livvagt/. 
  129. Bent Blüdnikow (2009). Bombeterror i København. Gyldendal.