Mosasaur
| Mosasaurs | |
|---|---|
 En Tylosaur | |
| Bevaringsstatus | |
|
Kendes kun fra fossiler Geologisk tidsalder: | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | dyr |
| Række | rygstrengsdyr |
| Underrække | Vertebrata (Hvirveldyr) |
| Overklasse | Tetrapoda (Tetrapoder) |
| Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
| Orden | Squamata |
| Underorden | Lacertilia |
| Familie | Mosasauridae |
| underfamilier | |
|
Halisaurinae | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Mosasaur (Mosasauridae fra Latin Mosa der betyder 'Meuse'-floden i Nederland græsk sauros der betyder 'firben') var slangelignende havlevende øgler – og dermed krybdyr. Der er også fundet en enkelt mosasaur som levede i ferskvand.[1] Det første mosasaur-fossil blev opdaget i Meuse-floden omkring 1780. Disse kødædende, marine rovdyr betragtes at være nært beslægtet med slanger, pga. af omfattende anatomiske ligheder i kæbe og kranium. [2]
Mosasaurer var ikke dinosaurer, men lepidosaurer; krybdyr med overlappende skæl. Disse rovdyr udviklede sig fra semi-akvatiske slanger og øgler kendt som aigialosaurer, tæt beslægtet med de moderne varaner, i den tidlige kridttid. Gennem de sidste 20 millioner år af kridttiden, med uddøen af de sidste ichthyosaurer og tilbagegangen af kridttids-plesiosaurerne og -pliosaurerne, blev mosasaurerne de dominerenede rovdyr.
Kendte slægter omfatter Clidastes, Mosasaurus, Prognathodon, Globidens, Plotosaurus, Plesiotylosaurus, Carinodens, Dallasaurus, Igdamanosaurus, Halisaurus, Tylosaurus, Platecarpus, Selmasaurus, Plioplatecarpus, Amphekepubis, Goronyosaurus, Liodon, Moanasaurus, Pluridens, Lakumasaurus, Yaguarasaurus, Eonatator, Hainosaurus, Tethysaurus, Angolasaurus, Kourisodon and Russellosaurus.
Beskrivelse
Mosasaurer trak vejret og var stærke svømmere som var godt tilpassede til livet i det lave, varme, kystnære havvand som der var meget af i kridttiden. Mosasaurer var så veltilpassede at de fødte levende unger i stedet for at skulle på land for at lægge æg, ligesom skildpadder.
Den mindste kendte mosasaur var Carinodens belgicus, som var omkring 3 til 3,5 m lang og som sikkert levede i lavt vand nær kysten, hvor den knuste og spiste snegle og søpindsvin med sine tænder. Større mosasaurer var typisk op til 17 meter lange. Hainosaurus har rekorden på 17,5 meter.
Mosasaurer havde en kropsform som lignede moderne varaner, men var mere langstrakte og strømlinede til svømning. Deres haler var brede og blev anvendt til fremdrift. Deres svømmemetode var sandsynligvis ligesom dagens havål og havslanger. Mosasaurer har sikkert ligget på lur i stedet for at jage sit bytte.
Mosasaur havde løse kæber og fleksible kranier ligesom slanger og kunne derfor sluge deres byttedyr hele. Et skelet fra en Tylosaurus proriger fra South Dakota havde bl.a. rester fra dykkende havfugle (Hesperornis), en havbenfisk, muligvis en haj og en anden mindre mosasaur (Clidastes). Der er fundet mosasaurknogler med fastkilede hajtænder.
I Danmark er der indtil videre kun fundet Mosasaurtænder.
Kilder/referencer
- ^ Public Library of Science (2012, December 19). New dinosaur: First freshwater mosasaur discovered. ScienceDaily
- ^ Lee, 1997, "The phylogeny of varanoid lizards and the affinities of snakes," in Phil. Trans. R. Soc. Lond. B 352: 53-91.
