Myremalm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Myremalm

Myremalm er en rødbrun jernholdig malm, der findes i forskellige former i hele Skandinavien og Nordeuropa. I perioden ca. 500 fvt. til ca. 1600 har det været anvendt til jernudvinding her i landet. I middelalderen og senere har den hårde malm også været anvendt som bygningsmateriale, og i dag kan man stadig se malmblokke i bl.a. Sankt Jacobi Kirke i Varde og Højby Kirke i Odsherred. Navnet myremalm er afledt af det fællesnordiske mýrr, der betyder et større vådområde med tørvebund og vandhuller, hvor grundvandet står tæt på jordoverfladen. Som navnet antyder, finder man ofte malmen nær åer, kær og moser. I Danmark findes malmen dog primært som bænke af hårde blokke ved åbrinker og på flade, fugtige jorder.

Forekomster[redigér | redigér wikikode]

Myremalm findes flere steder i Danmark, primært i Midt- og Vestjylland. Betingelserne for dannelse af myremalm er stort set kun til stede vest og syd for hovedopholdslinjen, altså i den del af landet, der lå blottet under sidste istid. De tre største forekomster ligger hhv. på Tinglev hedeslette, i Midtjylland og omkring Storåen. Der findes kun ubetydelige myremalms-forekomster på Fyn, Sjælland og øerne.

Dannelse[redigér | redigér wikikode]

Myremalm dannes ved udvaskning og opløsning af jern2+ ioner fra jernholdige mineraler i jorden. Denne udvaskning er betinget af en stor nedbørsmængde samt en lav pH-værdi og et lavt iltniveau i jorden. Det jernholdige vand strømmer siden ned mod grundvandet og derefter mod nærmeste å, hvor grundvandet kommer stadig nærmere jordoverfladen. Når det jernholdige vand kommer i kontakt med luftens ilt, sker der en oxidation af de opløste jern2+ ioner til jern3+ ioner, der ikke er vandopløselige. Hvis de rette fysiske betingelser for udfældning er til stede, dannes lag af myremalm i jorden på disse steder.

Myremalm er en fællesbetegnelse for en række forskellige kemiske forbindelser, af hvilke de vigtigste er den rødbrune ferrihydrit 5Fe2O3·9H2O, den gulbrune goethit α-FeOOH og den orange lepidocrocit γ-FeOOH. Herhjemme findes også forekomster af jerncarbonatet siderit Fe(II)CO3. I dansk myremalm findes der også ofte betydelige mængder mangan, der oxideres og udfældes i jorden på omtrent samme måde som jern. Myremalm indeholder ofte mere end 10 % mangan, og enkelte malme indeholder mere mangan end jern. Den særlig manganholdige malm kan kendes på at have en mørk gråsort farve i modsætning til den jernrige, der er rødbrun. Desuden indeholder myremalm vekslende mængder af sand, lermineraler, svovl og fosfor.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: