Okker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Her farver okkerbelægningen vandløbet rustrødt.

Okker er en naturligt forekommende jernforbindelse og har været brugt siden hulemaleriernes tid som rødt, brunt eller gult farvestof. Det regnes for at være et fuldkommen ugiftigt pigment, som stadig blandes i hvidtekalk eller anden facademaling. Mange bygninger i Middelhavslandene og hele beboelsesområder i det sydlige Californien er prægede af okkerpigmenternes røde og gyldne farvetoner. Det er et meget almindeligt stof og er derfor et prisbillig farvestof.

Okker stammer fra mineralet pyrit. Pyrit består af jern og svovl (FeS2) og findes i jordbunden, og kan ligge uforandret i flere tusinde år. Hvis pyritten kommer i kontakt med ilt, spaltes den til ferrojern og svovl og der dannes rødt okker (Fe2O3). Det røde okker kan binde vandmolekyler til sig, hvorved farven ændres til gul. Omvendt vil gul okker ved opvarmning (så vandet fordamper) farves rødt.

Okker i facadefarve[redigér | redigér wikikode]

Fra middelalderen frem til omkring 1950 var kalkfarve den dominerende malings type ved facademaling. Traditionelt har jordfarverne, de gule og rødlige samt gråt og hvidt domineret. 1700-tallets mode foreskrev gule facader, da farven mindede om sandsten. Her blev okkerpigmentering populær, selvom okkerfarvepulver ikke ligefrem var billigt. Det var derfor også normalt at bare gadefacaden var okkerpigmenteret. Linoliemaling slog igennem på 1700-talet i byerne. Anvendes hovedsagligt til træværk og træmøbler, men kan også anvendes på puds, gips, tapeter og smedejern, også her anvendtes okker som farvepigment.

Skagensgul[redigér | redigér wikikode]

Skagen blev husene traditionelt set kalket hvert år til pinse med en blanding af kalk og okker. På grund af Skagens isolerede beliggenhed lagerførte man okker i store partier. Et år fik en af købmændene ved en fejltagelse leveret en fransk guld-okker, der giver en dybere gul farve. Man siger at begrebet ”skagengul” stammer fra denne fejlleverance, men det er ikke dokumenteret.

Nybodergul[redigér | redigér wikikode]

På 1800-tallet blev det almindeligt at farvesætte kalken med jernvitriol, hvilket er billigere end okker, og afhængigt af blandingsforhold giver en farveskala fra lys gul til mørk orangegul. Nyboder at kalket med en jernvitriolblanding, ikke okker og fik sin velkendte gule farve i 1860'erne af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Ferdinand Meldahl.

Okkerforurening[redigér | redigér wikikode]

Forsuring[redigér | redigér wikikode]

Ved sænkning af grundvandstanden kommer der ilt ned til pyritten, svovl og jern skilles, og de strømmer ud med drænvandet. Vandet kan blive meget surt, fordi svovlet ofte ender som svovlsyre. Jernet føres ud som usynligt, opløst jern (ferrojern), så længe vandet fortsat er surt. Både det sure vand og det opløste jern er giftigt for fisk og smådyr.

Hvis ferrojernet yderligere iltes, bliver det til rustrødt ferrijern (okker). Okker gør mange af vore vandløb, søer og visse lavvandede fjorde røde, og det ødelægger livsbetingelserne for fisk og smådyr. Den røde okker er ikke giftig, men det lægger sig som et lag på vandløbets bund og på de planter, der vokser i vandet. Derved hæmmes fotosyntesen. Okkeren lægger sig også som et lag på fiskene og smådyrenes gæller, og deres iltoptagelse hæmmes.

Menneskeskabt problem[redigér | redigér wikikode]

Okker kommer fra diffuse kilder eller fladekilder fra marker, dræn eller grøfter, dette ses ofte på hedesletter. At okkeren kommer ud i vores vandløb er ofte et menneskeskabt problem, da vi omlægger vores vandløb for landbrugets skyld. Når vi gør dette bliver områderne med den ellers isolerede okker i jorden iltet og løber med vandet ud i vandløbende om vinteren. De fleste vandløb blev omlagt i Danmark i 1800 tallet, da Danmark var et landbrugsland. Vandløbene er naturligt snoede, men i dag er de anlagt lige, da de så er lettere at dræne og det giver mere plads til landbrug.

Vandrensning[redigér | redigér wikikode]

Iltning af kildevand ved Arnakkekilden ved hjælp af vandfald.

Rensning for okker sker ved iltning af vandet. Det opnår man ved at lade vandet løbe ned over grove grusmaterialer under fri adgang til luft. Sammen med jernforbindelserne udfældes der nogle manganforbindelser, men ofte går det ikke så hurtigt, og der kræves noget mere ilt. Findes manganforbindelserne som sulfater eller i vand med pH under 7, kan man have vanskeligheder med at få udfældet manganet, og det kan være nødvendigt at gribe til mere krævende metoder. En af de almindeligste består i at hæve pH ved tilsætning af kalk.

Projektet ved Ravsted[redigér | redigér wikikode]

Hvirlå er et af de mest okkerbelastede vandløb i Sønderjylland og er derfor et af de højst prioriterede vandløb i Sønderjyllands okkerbehandlingsplan. I 1993-1994 etablerede Sønderjyllands amt 2 okkerfældningssøer i den øvre del af Hvirlå-systemet. Okkersøerne har forårsaget en væsentlig reduktion i okkerbelastningen og derfor en forbedring af vandløbskvaliteten. Hvirlå er dog stadig den største enkelt kilde til okker belastning i Vidåen. Hvirlå er hele året meget belastet med okker. Belastningen er kraftigst i vinterhalvåret, hvor den største udvaskning og transport af okker sker. Efter indsatsen med de 2 andre etablerede okker-søer viser prøver, at okkerbelastningen nedstrøms søerne er blevet reduceret med 30-60%. Projektet med okkervintersøen i år 2001 indebærer, at der etableres et stemmeværk i Hvirlå, således at vandstanden indenfor projektarealet kan hæves i vinterhalvåret. I forbindelse med stemmeværket blev der etableret et omlødsstryg der skulle sikre fisk og smådyr frie passagemuligheder udenom stemmeværket. Der blev også etableret en mindre jordvold til beskyttelse af de nedstrømsliggende arealer. Vintersøområdet varierer mellem 4 og 18 hektar i udstrækning, afhængig af nedbørsmængden og opstemningshøjden. Målet er at reducere okkerbelastningen yderligere i Hvirlå. Der er endnu (2013) ingen omløbsstryg ved stemmeværket.

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg