Næbhval
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Næbhvaler på Færøsk frimærke
|
|||||||||||||||
| Bevaringsstatus | |||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Mesoplodon bidens Sowerby 1804 |
|||||||||||||||
|
Udbredelse af almindelig næbhval
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig næbhval eller blot næbhval (Mesoplodon bidens) er en 4-5 meter lang sort tandhval, med en delfinagtig kropsform. Den vejer 1-1,3 ton. Som alle andre næbhvaler i slægten Mesoplodon er det kun hannen, der har tænder og kun en i hver underkæbe.
Udbredelse [redigér]
Den er udbredt i hele Nordatlanten, hvor den ofte findes på dybt vand i forbindelse med oceaniske øer og undervandsbjerge. Den er bl.a. regelmæssigt forekommende i farvandet mellem De kanariske Øer. Almindelig næbhval er den eneste næbhval der kendes fra danske farvande. Her er den kendt fra 9 strandinger, senest ved Lundeborg på Fyn i 1969, hvor et eksemplar på 5 meter drev i land og ved Stenderup Hage i Lillebælt i 1992.
Indtil 2006 havde man kun sparsom viden om næbhvalen. I 2006 opdagede blandt andre danske forskere at næbhvaler jager bl.a. dybhavsblæksprutter ved hjælp af ekkolokalisering på mellem 800 og 2.000 meter dybt vand. Næbhvaler kan være neddykket i op til 90 minutter. Næbhvalen lever omkring 95% af sit liv i neddykket tilstand og i de fleste tilfælde langt fra kontinentalsoklen. Dette blev opdaget ved at sætte måleudstyr på hvalen. Dette giver næbhvalen rekorden for det dybeste dyk kendt blandt pattedyr (2006).
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Henvisninger [redigér]
Referencer [redigér]
- ↑ Taylor, B.L., Baird, R., Barlow, J., Dawson, S.M., Ford, J., Mead, J.G., Notarbartolo di Sciara, G., Wade, P. & Pitman, R.L. (2008). Mesoplodon bidens. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Retrieved on 5 December 2010.