Narhval
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Narhval
|
|||||||||||||||
| Bevaringsstatus | |||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Monodon monoceros Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||
 Narhvalens udbredelse.
|
|||||||||||||||
|
|
Narhvalen (norrønt; náhvalr, lighval[1]), Monodon monoceros, er et dyr i ordenen af hvaler og er sammen med hvidhvalen det eneste medlem i familien Monodontidae. Den voksne narhval måler 3,8-5 m og vejer 800-1600 kg. Den har ingen rygfinne. Primært narhvalehanner har en enkelt lang snoet stødtand. Hannerne kæmper om hunnerne med stødtænderne. I hvert 250. tilfælde vokser der to stødtænder ud, og 3 % af hunnerne har en stødtand. En 2008 undersøgelse viser at narhvaler er mere sårbare overfor global opvarmning end isbjørne, der tidligere toppede listen [Kilde mangler].
Narhvalens hud (mattak) har et stort indhold af C-vitamin. Gram for gram er indholdet det samme som i en appelsin. Inuitternes vigtigste kilde til C-vitamin er mattak og bær.
I middelalderen blev narhvalens stødtand solgt som enhjørningehorn i Europa.
[redigér] Kilder
- ↑ Politikens Nudansk Ordbog, L-Å: "Náhvalr" af "nár": et lig og "hvalr": hval. Navnet skyldes at dyret er sort- og hvidplettet og kan minde om lig af druknede; fra dansk optaget i engelsk, tysk, fransk.
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
