Narhval
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Narhval
|
|||||||||||||||
| Bevaringsstatus | |||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Monodon monoceros Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||
 Narhvalens udbredelse.
|
|||||||||||||||
|
|
Narhvalen (norrønt; náhvalr, lighval[1]), Monodon monoceros, er et dyr i ordenen af hvaler og er sammen med hvidhvalen de eneste medlemmer af familien Monodontidae. Den voksne narhval måler 3,8-5 m og vejer 800-1600 kg. Den har ingen rygfinne. Narhvalhanner har en enkelt lang snoet stødtand, i sjældne tilfælde 2. I sjældne tilfælde kan også hunner have en enkelt stødtand, der dog er væsentlig kortere end hannens. Hannerne bruger stødtænderne i rituelle kampe om hunnerne.
Narhvalens hud (mattak) er meget eftertragtet blandt inuit og er en vigtig kilde til C-vitamin for befolkningen i Arktis.
I middelalderen blev narhvalens stødtand solgt som enhjørningehorn i Europa.
Kilder [redigér]
- ↑ Politikens Nudansk Ordbog, L-Å: "Náhvalr" af "nár": et lig og "hvalr": hval. Navnet skyldes at dyret er sort- og hvidplettet og kan minde om lig af druknede; fra dansk optaget i engelsk, tysk, fransk.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
