Nederlandske regenter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Listeartikel
Denne artikel består primært af lister, der ikke stemmer overens med listenormen. Enten skal listen udvides så den stemmer overens med den gældende norm, eller også skal den omdannes til en ønskeliste og sættes på den passende kategori. Det er også en mulighed, at artiklens indhold præsenteres bedre i et andet format end listeformatet.

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


Før 1568[redigér | redigér wikikode]

Under burgunderne:

Statholdere i Holland og Zeeland.

Under habsburgerne:
Statholdere i Holland, Zeeland og fra 1528 også i Utrecht.

Rådspensionærer i grevskabet Holland

1568 – 1810[redigér | redigér wikikode]

Firsårskrigen brød ud i 1568. I de næste 242 år var Holland republikansk.

Statholdere, ældre linje

Statholdere, yngre linje

(Johan den 6. var en yngre bror til Vilhelm den Tavse)

  • Johan den 6. (den ældre), greve af Nassau-Dillenburg, statholder 1577-1581 i Geldern, stiftede Unionen i Utrecht i 1579
  • Vilhelm Ludvig, greve af Nassau-Dillenburg, statholder 1584-1620 i Friesland, desuden statholder i Groningen og Drenthe
  • Ernst Casimir, greve af Nassau-Diez, statholder 1620-1632 i Friesland, Groningen og Drenthe
  • Henrik Casimir, 1. greve af Nassau-Diez, statholder 1632-1640 i Frisland, Groningen og Drenthe.
  • Frederik Vilhelm, greve senere fyrste af Nassau-Dietz, statholder 1640-1664 i Frisland, Groningen og Drenthe.
  • Henrik Casimir den 2., fyste af Nassau-Dietz, statholder 1664-1696 i Frisland, Groningen og Drenthe. Hans mor Albertine Agnes af Oranien-Nassau førte regeringen for ham, indtil han blev myndig i 1679. Albertine Agnes var datter af den hollandske statholder Frederik Hendrik.
  • Johan Vilhelm Friso, fyrste af Nassau-Dietz, statholder i Groningen og Friesland til 1711. I Vilhelm 3.s testamente blev Johan Vilhelm Friso udnævnt hans universalarving. I 1713 blev Fyrstendømmet Orange overtaget af Frankrig, men nogle efterkommere af Johan Vilhelm Friso bærer stadig den personlige titel Prins van Oranje.

Arvestatholdere

(Vilhelm 4. var søn af Johan Vilhelm Friso)


Rådspensionærer i provinsen Holland

Rådspensionærer i den Bataviske Republik

I 1810 blev Holland indlemmet i Frankrig.

Efter 1813[redigér | redigér wikikode]

I 1813 brød det franske styre i Holland sammen. Dermed var vejen banet for kongedømmets indførelse tre år senere.

Huset Oranien-Nassau

Netherlandske regenter har har siden Nederlandene blev et uafhængigt monarki 16. marts 1815 været fra
Huset Oranien-Nassau:

Monark Navn Regeringstid Varighed Født Død
Fra Til
Vilhelm 1. Vilhelm 1. af Nederlandene

1813-1815 som "selvstændig fyrste"

1815-1840 som "konge" - Belgien mistet under hans regering;
Abdicerede, døde 1843

15. marts 1815 7. oktober 1840 25 år, 26 dage 24. august 1772(1772-08-24) 12. december 1843 (71 år)
Vilhelm 2. Vilhelm 2. af Nederlandene

7. oktober 1840 17. marts 1849 8 år, 161 dage 6. december 1792(1792-12-06) 17. marts 1849 (56 år)
Vilhelm 3. Vilhelm 3. af Nederlandene

Sidste monark der også var Storfyrste af Luxembourg
17. marts 1849 23. november 1890 41 år, 251 dage 17. februar 1817(1817-02-17) 23. november 1890 (73 år)
(Emma) (Emma af Waldeck-Pyrmont)

Var 1890-98 regent for den mindreårige datter Wilhelmina
- - 2. august 1858(1858-08-02) 20. marts 1934 (75 år)


Wilhelmina 1. Vilhelmine af Nederlandene

Abdicerede, døde 1962
23. november 1890 4. september 1948 57 år, 286 dage 31. august 1880(1880-08-31) 28. november 1962 (82 år)
Juliana 1. Juliana af Nederlandene

Abdicerede, døde 2004
4. september 1948 30. april 1980 31 år, 239 dage 30. april 1909(1909-04-30) 20. marts 2004 (94 år)
Beatrix Beatrix af Nederlandene

Abdicerede 2013
30. april 1980 30. april 2013 33 år 31. januar 1938(1938-01-31)
Willem-Alexander Willem-Alexander af Nederlandene

30. april 2013 27. april 1967(1967-04-27)