Nederlandske regenter

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Før 1568

Under burgunderne:

Statholdere i Holland og Zeeland.

• Hugo van Lannoy, herre af Santes (ved Rijsel) 1433-1440
• Willem van Lalaing, herre af Bingincourt 1440-1445
• Gozewijn de Wilde 1445-1448
• Jan van Lannoy 1448-1462
• Lodewijk van Gruuthuse 1462-1477
• Wolfert VI van Borselen, herre af Veere 1477-1480
• Joost van Lalaing, herre af Montigny-en-Ostrevant og Hantes 1480-1483

Under habsburgerne:
Statholdere i Holland, Zeeland og fra 1528 også i Utrecht.

• Jan III van Egmont 1483-1515
• Hendrik III van Nassau-Breda 1515-1521
• Antoon I van Lalaing, greve af Hoogstraten 1522-1540 (siden 1528 også statholder i Utrecht)
• René van Chalon 1540-1544
• Lodewijk van Vlaanderen, herre af Praet 1544-1546
• Maximiliaan II van Bourgondië, markis af Veere 1547-1558
• Willem I van Oranje-Nassau, første gang, (1559-1567
• Maximiliaan van Hénin, greve af Boussu (1567-1573)
• Filips van Noircarmes (1573 – 1574)
• Gilles van Berlaymont (1574 – 1577)

Rådspensionærer i grevskabet Holland

• Barthout van Assendelft, 1480-1489
• Jan Bouwensz, 1489-1494
• Barthout van Assendelft, igen 1494-1497
• Frans Coebel van Loo, 1500-1513
• Albrecht van Loo, 1513-1524
• Aert van der Goes, 1525-1544
• Adriaen van der Goes, 1544-1560
• Jacob van den Eynde, 1560-1568

1568 – 1810

Firsårskrigen brød ud i 1568. I de næste 242 år var Holland republikansk.

Statholdere, ældre linje

• Vilhelm den Tavse, statholder 1559–67 og 1572–84 i Holland, Zeeland og i Utrecht , fra 1580 desuden Friesland
• Morits af Oranien, statholder 1585–1625 i Holland og Zeeland, fra 1590 i Utrecht, Geldern og Overijssel, fra 1620 i Groningen
• Frederik Henrik af Oranien, statholder 1625-1647 i Holland, Zeeland, Utrecht, Geldern og Overijssel
• Vilhelm 2. af Oranien, statholder 1647-1650 i Holland, Zeeland, Utrecht, Geldern og Overijssel
• Vilhelm 3. af England, statholder 1672-1702 i Holland, Zeeland, Utrecht, Geldern og Overijssel

Statholdere, yngre linje

(Johan den 6. var en yngre bror til Vilhelm den Tavse)

• Johan den 6. (den ældre), greve af Nassau-Dillenburg, statholder 1577-1581 i Geldern, stiftede Unionen i Utrecht i 1579
• Vilhelm Ludvig, greve af Nassau-Dillenburg, statholder 1584-1620 i Friesland, desuden statholder i Groningen og Drenthe
• Ernst Casimir, greve af Nassau-Diez, statholder 1620-1632 i Friesland, Groningen og Drenthe
• Henrik Casimir, 1. greve af Nassau-Diez, statholder 1632-1640 i Frisland, Groningen og Drenthe.
• Frederik Vilhelm, greve senere fyrste af Nassau-Dietz, statholder 1640-1664 i Frisland, Groningen og Drenthe.
• Henrik Casimir den 2., fyste af Nassau-Dietz, statholder 1664-1696 i Frisland, Groningen og Drenthe. Hans mor Albertine Agnes af Oranien-Nassau førte regeringen for ham, indtil han blev myndig i 1679. Albertine Agnes var datter af den hollandske statholder Frederik Hendrik.
• Johan Vilhelm Friso, fyrste af Nassau-Dietz, statholder i Groningen og Friesland til 1711. I Vilhelm 3.s testamente blev Johan Vilhelm Friso udnævnt hans universalarving. I 1713 blev Fyrstendømmet Orange overtaget af Frankrig, men nogle efterkommere af Johan Vilhelm Friso bærer stadig den personlige titel Prins van Oranje.

Arvestatholdere

(Vilhelm 4. var søn af Johan Vilhelm Friso)

• Vilhelm 4. af Oranien, fyrste af Nassau-Dietz, arvestatholder 1747-1751 i Holland, Zeeland, Utrecht, Overijssel, Gelderland.
• Vilhelm 5. af Oranien, fyrste af Nassau-Dietz, arvestatholder 1751-1795

Rådspensionærer i provinsen Holland

• Paulus Buys, 1572–1585
• Johan van Oldenbarnevelt, 1586–1619
• Andries de Witt, 1619–1621
• Anthonie Duyck (eller Anthonis Duyck), 1621–1629
• Jacob Cats, 1629–1631
• Adriaan Pauw, 1631–1636
• Jacob Cats, igen 1636–1651
• Adriaan Pauw, igen 1651–1653
• Johan de Witt, 1653–1672
• Gaspar Fagel, 1672–1688
• Michiel ten Hove, 1688–1689
• Anthonie Heinsius, 1689–1720
• Jacob van Hoornbeek (eller Isaäc van Hoornbeek), 1720–1727
• Simon van Slingelandt, 1727–1736
• Anthonie van der Heim, 1737–1746
• Willem Buys, 1746
• Jacob Gilles, 1746–1749
• Pieter Steyn, 1749–1772
• Pieter van Bleiswijk, 1772–1787
• Laurens Pieter van de Spiegel, 1787–1795

Rådspensionærer i den Bataviske Republik

• Rutger Jan Schimmelpenninck, 1805–1806
• Carel de Vos van Steenwijk, 1806

I 1810 blev Holland indlemmet i Frankrig.

Efter 1813

I 1813 brød det franske styre i Holland sammen. Dermed var vejen banet for kongedømmets indførelse tre år senere.

Huset Oranien-Nassau

Netherlandske regenter har har siden Nederlandene blev et uafhængigt monarki 16. marts 1815 været fra
Huset Oranien-Nassau:

Monark	Navn	Regeringstid		Varighed	Født	Død
		Fra	Til
	Vilhelm 1. af Nederlandene 1813-1815 som "selvstændig fyrste" 1815-1840 som "konge" - Belgien mistet under hans regering; Abdicerede, døde 1843	15. marts 1815	7. oktober 1840	25 år, 26 dage	24. august 1772(1772-08-24)	12. december 1843 (71 år)
	Vilhelm 2. af Nederlandene	7. oktober 1840	17. marts 1849	8 år, 161 dage	6. december 1792(1792-12-06)	17. marts 1849 (56 år)
	Vilhelm 3. af Nederlandene Sidste monark der også var Storfyrste af Luxembourg	17. marts 1849	23. november 1890	41 år, 251 dage	17. februar 1817(1817-02-17)	23. november 1890 (73 år)
	(Emma af Waldeck-Pyrmont) Var 1890-98 regent for den mindreårige datter Wilhelmina	–	-	-	2. august 1858(1858-08-02)	20. marts 1934 (75 år)
	Vilhelmine af Nederlandene Abdicerede, døde 1962	23. november 1890	4. september 1948	57 år, 286 dage	31. august 1880(1880-08-31)	28. november 1962 (82 år)
	Juliana af Nederlandene Abdicerede, døde 2004	4. september 1948	30. april 1980	31 år, 239 dage	30. april 1909(1909-04-30)	20. marts 2004 (94 år)
	Beatrix af Nederlandene Abdicerede 2013	30. april 1980	30. april 2013	33 år	31. januar 1938(1938-01-31)
	Willem-Alexander af Nederlandene	30. april 2013			27. april 1967(1967-04-27)