Luxembourg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Luxembourg (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Luxembourg)
Grand-Duché de Luxembourg
Großherzogtum Luxemburg
Groussherzogtum Lëtzebuerg
Flag Nationalvåben
MottoMir wëlle bleiwe wat mir sinn
(Luxembourgsk: Vi ønsker at forblive det vi er)
NationalmelodiOns Heemecht
Hovedstad
(og største by)
Luxembourg
49°36′N, 06°07′E
Officielle sprog Fransk, tysk, luxembourgsk
Regeringsform Parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki
 -  Storhertug (liste) Henri
 -  Premierminister (liste) Xavier Bettel
Uafhængighed
 -  Erklæret 9. juni 1815 
 -  Anerkendt 1839 og 1867 
Areal
 -  Total 2,586 km2 (nr. 169)
 -  Vand (%) Ubetydeligt
Indbyggertal
 -  Anslået 2007 480.222 (nr. 162)
 -  Folketælling 2005 468.571 
 -  Tæthed 181,2/km2 (nr. 45)
Valuta Euro1 (EUR)
Tidszone CET (UTC+1)
 -  Sommer (DST) CEST (UTC+2)
Kendings-
bogstaver (bil)
L
Luftfartøjs-
registreringskode
LX
Internetdomæne .lu
Telefonkode +352
1 Før 1999: Luxembourgsk francs.
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.

Luxembourg, officielt Storhertugdømmet Luxembourg (luxembourgsk: Groussherzogtum Lëtzebuerg, fransk: Grand-Duché de Luxembourg, tysk: Großherzogtum Luxemburg), er en indlandsstat i Vesteuropa. Det grænser til Belgien mod nord og vest, Tyskland mod øst og Frankrig i syd. Luxembourg har et indbyggertal på 524.853 (2012) og et areal på 2.586 kvadratkilometer, hvilket gør den til en af de mindste suveræne stater i Europa.

Officielle sprog er i dag luxembourgsk (et med tysk beslægtet sprog), tysk og fransk. Indtil 1945 var tysk det eneste officielle sprog, men ved 2. Verdenskrigs afslutning blev også fransk et officielt sprog. Fra 1984 blev det lokale sprog, luxembourgsk, et officielt sprog, og der blev nu lavet et officielt skriftsprog til det, der hidtil var betegnet som en tysk dialekt. I grundskolen (bh.-6. klasse) tales luxembourgsk og skrives tysk, mens der traditionelt er mange gymnasieskoler (7.-12. klasse), hvor undervisningen foregår på fransk.

Forfatning[redigér | redigér wikikode]

Konstitutionelt monarki. Den udøvende magt ligger hos storhertugen og regeringen, den lovgivende magt hos Parlamentet. Et statsråd med 21 medlemmer, sammensat af repræsentanter fra forskellige sektorer af samfundet og udpeget af storhertugen, fungerer som rådgivende organ.
Statsrådets udtalelser skal indhentes af Parlamentet ved udarbejdelse af lovforslag.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Indtil 1815 var Luxembourg et hertugdømme under skiftende overhøjhed. Ved Wienerkongressen i 1815 blev det formelt uafhængigt, og det blev et storhertugdømme under Vilhelm 1. af Nederlandene. De var i personalunion; det fortsatte til 1890, da Nederlandene fik en kvindelig tronfølger, hvilket ikke var foreneligt med Luxembourgs grundlov. Her valgtes Adolf 1. af Luxembourg til storhertug. Under Wienerkongressen blev Luxembourg et konstitutionelt monarki.

Luxembourg var besat af tyske tropper under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig.

Landets delinger[redigér | redigér wikikode]

Tidligere havde Luxembourg et betydeligt større areal end i dag. Siden 1650 er landet blevet delt tre gange.

Første deling fandt sted ved Pyrenæerfreden i 1659. Her fik Frankrig de sydlige dele af landet.

Anden deling fandt sted på Wienerkongressen i 1815. Her fik den preussiske Rhinprovins store landområder med nordøst og mindre områder mod øst, mens Holland fik mindre områder mod nord. Endelig fik Frankrig et lille område mod sydvest.

Tredje deling fandt sted i 1839. Her fik Belgien de vestlige to tredjedele af Luxembourg.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Terrænet er i nord et op til 500 m højt plateauland bestående af devonskifer, som er dybt nedskåret af floder og skovdækket. Det tætbefolkede Gutland mod syd udgør en del af terrasselandet til Lorraine. Der er tempereret fastlandsklima, og den naturlige plantevækst er løvskov med bøg og eg.
Der er fortrinsvis landbrug i Moseldalen, hvor der dyrkes korn, kirsebær, blommer, nødder og vin. Luxembourg er økonomisk domineret af metal-, cement- og gummiindustri samt handel.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Luxembourgs tre distrikter

Landet er opdelt i tre distrikter (Diekirch, Grevenmacher og Luxembourg) med tolv kantoner og 116 kommuner. 12 af dem har status af by. Kommunerne er uafhænige organer, som er underkastet lovpligtig kontrol af den af storhertugen udnævnte distriktskommisær.

Byen Luxembourg er hovedstad i storhertugdømmet og sæde for regeringen. Byen har udviklet sig til et af de finansielle centre i Europa: byen har 161 banker, heraf 48 tyske.

Se også: Luxembourgs distrikter og Luxembourgs kantoner

Indenrigspolitisk situation[redigér | redigér wikikode]

De 60 mandater i Parlamentet er efter valget 7.6 2009 fordelt på

  • Kristelig-sociale parti (CSV) 26
  • Socialdemokratiet (LSAP) 13
  • Demokratiske parti (DP) (liberal) 9
  • De Grønne (déi Gréng) 7
  • Højrefløjsparti (ADR) 4
  • Venstrepartiet (deí Lenk, socialistisk) 1

Luxembourg er præget af stor politisk stabilitet. Der har været borgerlig ledelse siden indførelse af parlamentarisk demokrati. CSV har hele tiden været største parti og bortset fra en periode i 70'erne med liberalt styre. Socialdemokratiet bliver betragtet som største venstreorientrede parti.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Af landets 502.066 indbyggere (officielt skøn jan. 2010) bor ca. 92.000 i selve Luxembourg By og det umiddelbare opland. 43.1%(2010) af landets indbyggere er udenlandske statsborgere, mens 56.9%(2010)regnes for at være etniske luxembourgske statsborgere. I Luxembourg by (kommune) er der et flertal af udlændinge på ca. 55%. Det gør Luxembourg til det land i EU med det højeste antal bosiddende udlændinge. I alt er der jf. Den Danske Ambassade i Luxembourg bor godt 2.000 danske statsborgere i Luxembourg (oktober 2008).

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Luxembourg er et velfærdssamfund med udstrakte, forsikringsfinansierede sociale ydelser. Løn- og pensionsniveauet i Luxembourg er højt, og der er ikke store sociale forskelle i landet. Levestandarden er blandt de højeste i verden. Økonomisk vækst i 2006 på 6,2% og inflation på 2,7%. En statsgæld på 6,0% af BNP (2005), hvoraf praktisk taget ingen til udlandet (EUR 30 mio. i 2005.).
Arbejdsløshed på 4,1% af den erhvervsaktive del af befolkningen.

Finanssektoren er den væsentligste forudsætning for landets velfærd. I nogen omfang transport- og kommunikationssektoren. Der er et stort importoverskud på varehandelen, med samhandlen med omverdenen koncentreret på Belgien, Tyskland og Frankrig.

Overskud på betalingsbalance på grund af stort overskud på tjenesteydelsesbalancen. Luxembourg har en stor variation inden for finanssektoren, og i mindre grad inden for erhvervslivet som helhed.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

På trods af landets beskedne størrelse har Luxembourg meget at byde på. En af de store attraktioner er naturen i La Petite Suisse omkring Grundhof og Berdorf med dybe slugter og store klipper. Vianden og Esch-sur-Sûre er også populære udflugtsmål.

Transport og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Der er cirka 146 km motorvej i Luxembourg. Flest i den sydlige del af landet, med centrum omkring Luxembourg by. Hovedvejene binder de større byer sammen. Der er en stor international lufthavn i Luxembourg. Der er få andre flyvepladser. Havne er der relativt få af i Luxembourg. I den østlige del af landet samt ved floden Sûre findes der små lystbådehavne. Togene fylder meget i landet og ruterne er udbygget. Den største station er Luxembourgs hovedbanegård.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]