Nikolaj Berzarin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nikolaj Berzarin i Berlins opera i 1945

Nikolaj Berzarin (russisk: Николай Эрастович Берзарин) (1. april 1904 i Sankt Petersborg16. juni 1945 i Berlin) var en russisk general i Den Røde Hær i Stalin-æraen og under 2. verdenskrig. I 1945 blev han den første kommandør i det besatte Berlin.

Kommandør i Berlin[redigér | redigér wikikode]

Under Slaget om Berlin nåede Berzarins 5. armé Berlins østlige forstæder den 21. april 1945 som den første sovjetiske armé. Den 24. april udpegede marskal Zjukov Berzarin som kommandør i byen i overensstemmelse med traditionen fra zar-tiden, om at den kommandør, der først når en by også overdrages kommandoen over den. Med Zjukovs bemyndigelse opnåede Berzarin uindskrænket magt over Berlin. Efter kamphandlingerne i Berlin var ophørt begyndte en genopbygning af byen under Berzarins kommando, hvor der blev forsøgt åbnet for vand, elektricitet ligesom den belejrede befolkning manglede mad, vand og andre basale fornødenheder. Den 17. maj 1945 udpegede han Arthur Werner som den første borgmester i Berlin efter krigen.

Den 16. juni 1945, kun 55 dage efter at været blevet udpeget som kommandør over Berlin, omkom Berzarin i en trafikulykke, da han på motorcykel kolliderede med en lastbilkonvoj i byen.

Æresborgerskab[redigér | redigér wikikode]

Berzarin blev i 1975 posthumt tildelt et æresborgerskab i Østberlin af den daværende kommunistiske bystyre. Efter den tyske genforening blev dette æresborgerskab dog frataget Berzarin efter en afstemning i Berlins senat. Han blev dog atter i 2003 tildelt æresborgerskabet under henvisning til Berzarins indsats for at bringe forsyninger til Berlins befolkning efter tiden efter krigsafslutningen.

Modstandere af at tildele Berzarin æresborgerskabet hævdede, at han var ansvarlig for sovjetiske krigsforbrydelser og at han i juni 1941 havde været ansvarlig for deportationen af mere end 40.000 baltere. Disse beskyldninger viste sig imidlertid at være uden vægt, da Berzarin havde været udstationeret i Vladovostok på tidspunktet for overgrebene i Baltikum[1]

Noter[redigér | redigér wikikode]