Novelleanalyse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Merge-arrow.svg Sammenskrivningsforslag
Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen Novelle.   (Diskutér forslaget).
Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside

En novelle kan defineres som en kort, fiktiv fortælling i prosaform. Da den forholdsvis realistiske romanform blev populær, udviklede nogle forfattere novellen som en miniature. Nogle af de bedste eksempler på tidlige noveller finder man hos E.T.A. Hoffmann og Edgar Allan Poe. Novelleformen har sin oprindelse i den anekdotiske prosafortælling, dvs. en hastigt skitseret situation, der straks bringes til sin kulmination. Det er træk, som forbinder novellen med mange typer af mundtlig fortælling.

I novellen er der som regel kun plads til én hovedhandling, som tager udspring i en væsentlig konfliktsituation. Man siger, at novellens handling typisk er "enstrenget". Forløbet er oftest kronologisk (fremadskridende i tid) uden detaljerede og længere tilbageblik i hovedpersonens fortid, og der er sædvanligvis kun få personer og miljøer i en novelle. Ofte har novellen en overraskende, men ikke ulogisk slutning. På grund af den korte form, er de bedste noveller oftere end romaner afhængige af litterære elementer som personskildring, handling, tema, sprog og baggrund.