Onomatopoietikon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Onomatopoietikon (flertal: Onomatopoietika, på dansk: lydord, af græsk: onoma, "navn" eller "ord", og poiein, "skabe") er en betegnelse for ord, som er dannet ved efterligning af naturlig lyd. Eksempelvis er "muh" og "øf" onomatopoietika, ligesom "snorke", "krage" og "barbar"[1].

Eksistensen af onomatopoietika har ofte været brugt som argument imod strukturalisme, der hævder at verbalsproget er tilfældigt konstrueret. Dette tilbagevises dog af Ferdinand de Saussure i hans tekst Lingvistikkens objekt.

Litteraturhenvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:
  1. Lars Henriksen, "Er nogle sprog bedre end andre", i Sprogpsykologi. Udvalgte kerneemner, Museum Tusculanums Forlag, 2004

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]