Opdrift (statisk)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 17. apr. 2015, 08:39 af Pugilist (diskussion | bidrag) Pugilist (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Glenn, fjerner ændringer fra 62.116.193.98 (diskussion | bidrag))
For alternative betydninger, se Opdrift.

Statisk opdrift, også set beskrevet som Arkimedes lov, er en opadrettet kraft, der påvirker et legemes position i væsken eller gassen, som legemet er i.

Påvirkninger

Der er to modsatrettede kræfter, der påvirker legemets position:

Dette ifølge newtons lov vedrørende tyngdekraften på legemet:

hvor m = legemets masse og g = tyngdeaccelerationen.

I Danmark (København) er tyngdeaccelerationen ved havets overflade g lig med 9,816 m/sec2.

Variationen af tyngdeaccelerationen er forskellig, afhængig af placering på Jorden.

Archimedes princip

Archimedes lov beskriver hvordan opdriften på et objekt bliver påvirket i forhold til hvor meget væske objektet har forskudt.

Ethvert objekt, helt eller delvist nedsunken i en væske, bliver påvirket af en opdrift lig den vægt af væsken forskudt af objektet.

Archimedes af Syrakus ca. 250 f.v.t.

V står for volumen, som i dette tilfælde er den fortrængte væske. g er tyngdekraften, som typisk sættes til 9,82 . ρ er densiteten af den fortrængte væske.

Eksempel

Et stykke træ har lavere massefylde end vand, hvilket gør, at massen af det fortrængte vand er større end selve træets masse, og derfor vil træet flyde ovenpå.

Modsat dette er træets massefylde større end atmosfærens. Derfor er massen af det fortrængte stof en del lavere end selve træets, og opdriften på træet vil da være lavere end tyngdekraften på det, og det vil falde til jorden.

Opdriftsformer

De skelnes mellem forskellige former:

Eksempler

Andre eksempler:

  • Is stiger opad i vand.
  • Gasbobler (luft eller CO2) i øl og akvarier stiger opad.

Se også


NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.