Arkimedes
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Arkimedes (flertydig). (Artikler, som begynder med Arkimedes)
 |
Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
 |
Arkimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. - 212 f.Kr.), var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør. Han blev mod den romerske general Marcus Claudius Marcellus' vilje dræbt af en romersk soldat, efter sigende efter at have sagt de berømte ord: "Forstyr ikke mine cirkler".
Nogle matematikhistorikere anser Arkimedes for at være en af historiens største matematikere på linje med Newton, Gauss og Euler.
Noget af det specielle ved Archimedes var hans overbevisning om, at fysikken og matematikken gik hånd i hånd med hinanden, hvor forhenværende matematikere som Aristoteles og hans lærer Platon holdt disse ting klart adskilt, hvilket også medvirkede til en del fejl i deres beregninger. Archimedes arbejdede ikke kun teoretisk med sine idéer, han udførte også praktiske forsøg for at underbygge sine teorier, hvilket også gjorde ham til skaberen af mange nyttige opfindelser, hvoraf vi stadig benytter nogle af principperne bag disse.
I det meste af Archimedes' liv blev Syrakus regeret af kong Hiero II, og derefter kongens søn Gelon II. De sociale forhold i Syrakus havde de græske bystater som forbillede. Byen var desuden blevet grundlagt af grækerne i det 8. århundrede f.Kr.
Der var to folkegrupper, borgerne og slaverne. Slaverne knoklede med alt det legemlige arbejde, så borgerne frit kunne bruge deres tid på det åndelige arbejde. Archimedes far hed Fidias og var astronom.
I Archimedes' livstid blev der desuden udkæmpet en århundredelang kamp mellem Rom og Kartago, der begyndte i det 3. århundrede f. Kr. Både kartagerne og romerne var i denne krig ivrige efter at udvide deres nationer, og dette medførte, at romerne begav sig nedad i Italien og dermed også mod Sicilien og dens rigeste by Syrakus. Her havde Archimedes en stor rolle i forsvaret af byen, da han også var militæringeniør.
Kong Hiero og hans tronarving var begge store beundrere af Archimedes' arbejde, og sendte ofte bud efter ham for at spørge ham om tekniske råd i forskellige sager. Archimedes kunne uden tvivl have fået en stilling i regeringen, hvis han var interesseret, men han valgte i stedet, at bruge sin tid på matematikken og videnskaben.
Ud over sit liv i Syrakus, så har Archimedes desuden besøgt byen Aleksandria i Egypten mindst to gange. Aleksandria var på dette tidspunkt Egyptens hovedstad og kong Ptolemæus I havde planer om, at gøre Egypten til det rigeste, og mest respekterede kongerige i hele Middelhavsområdet, og han havde en idé om, at hvis dette skulle lykkedes, var det nødvendigt at have en attraktiv hovedstad for videnskabsmænd og kunstnere at besøge, ligesom Athen. Han sørgede derfor for, at byen blev en af de mest tiltrækkende og velkonstruerede i oldtiden. Han byggede desuden Museet i Aleksandria, der mest mindede om et universitet, hvor videnskabsmænd, matematikere, læger, kunstnere og diktere, havde en god arbejdsatmosfære, kunne diskutere og udveksle viden samt arbejde på ny viden. For også at gøre dette attraktivt, sørgede Ptolemæus I desuden for at få et væld af lærde skrifter til sit bibliotek. De gange Archimedes har rejst til Aleksandria, har han opholdt sig i byen i flere måneder, for at høre de nyeste videnskabelige idéer, fra de videnskabsmænd, der opholdt sig i museet samt benyttet det store bibliotek. Det var desuden under et ophold i Aleksandria, at Archimedes opfandt den hydrauliske skrue. Archimedes delte med de andre grækere sin søgen efter almengyldige løsninger, der kunne bruges til en hvilken som helst geometrisk figur, dette er anderledes, end hvad man havde set før, da for eksempel egypterne godt kunne udregne arealet af en trekantet mark, ved hjælp af et såkaldt "eksempelproblem", hvor løsningen stod for en anden trekantet mark, og man så kunne sætte sine egne målinger ind i stedet. Grækerne så ikke på trekantede marker, men på trekanter i almindelighed, for så at finde fælles løsninger for alle trekanter. Altså brugte Archimedes den induktive metode.
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
