Opdrift (statisk)

For alternative betydninger, se Opdrift.

Statisk opdrift, også set beskrevet som Arkimedes princip, er en opadrettet kraft, der påvirker et legemes position i væsken eller gassen, som legemet er i. Der er to modsatrettede krafter, der påvirker legemets position: Tyngdekraften, der trækker legemet nedad og Opdriften, der trækker legemet opad. På grund af newtons lov vedrørende tyngdekraften på legemet $F=m\cdot g$ (Tyngdekraft=masse (af legemet)*tyngdeacceleration (i Danmark ca. 9,82 m/s², varierer dog rundt om på Jorden)) mod formlen for opdrift: Opdrift=masse af fortrængt stof*g, er det legemers massefylde (densitet), der bestemmer, om et legeme i en væske eller gas svæver, falder eller flyver. Eksempel: Et stykke træ har lavere massefylde end vand, hvilket gør, at massen af det fortrængte vand er større end selve træets masse, og derfor vil træet flyde ovenpå. Modsat dette er træets massefylde større end atmosfærens. Derfor er massen af det fortrængte stof en del lavere end selve træets, og opdriften på træet vil da være lavere end tyngdekraften på det, og det vil falde til jorden.

Opdriftsformer

Det skyldes den hydrostatiske opdrift, at skibe, pontoner, tømmerflåder o.lign. kan flyde i overfladen og den aerostatiske opdrift, at balloner og luftskibe (aerostater) kan stige eller holde sig svævende.

Eksempler

Andre eksempler:

• is stiger opad i vand.
• Gasbobler (luft eller CO₂) i øl og akvarier stiger opad.

Se også

• Kviksand

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Opdrift (statisk)

Stub Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.