Patricier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Patricier var et begreb, der omfattede den gamle adel i den Romerske republik, før den smeltede sammen med fornemme plebejere i den nye adel nobilitas. Ordet anvendes siden middelalderen om velstående borgerslægter fra byerne og betyder person af gammel, fornem slægt. Ordet bruges om den borgerlige overklasse (særligt før ca. 1900) til forskel fra adelen.

Inden for arkitektur sættes ordet i forbindelse med de fornemme klassiske patriciervillaer fra 20'erne og 30'erne, der i dag markedsføres af sprogligt ukyndige ejendomsmæglere som ugenerede Patriciavillaer.