Paul Gauguin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Paul Gauguin
Portræt fra 1891. Ukendt fotograf.
Personlig information
Født Eugène Henri Paul Gauguin
7. juni 1848
i Paris, Frankrig.
Død 9. maj 1903 (54 år)
Marquesasøerne, Fransk Polynesien. Fransk Polynesien
Nationalitet Fransk Frankrig
Uddannelse og virke
Felt Kunstmaleri
Billedehuggeri
Grafik
Uddannelses­sted Ingen
Periode Postimpressionisme
Primitivisme
Beskyttere Sergej Shchukin
Inspireret af Vincent van Gogh
Inspirerede Pablo Picasso
Henri Matisse
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Eugène Henri Paul Gauguin (7. juni 1848 i Paris9. maj 1903Marquesasøerne) var en fransk maler, billedhugger og grafiker.

Han var impressionist og udviklede omkring 1888 primitivismen i Bretagne. Det var en dekorativ stil med stærk forenkling og stærke konturer. I 1888 foretog han et kunsthistorisk meget omtalt besøg hos Vincent van Gogh i Arles i det sydlige Frankrig. Det endte, da van Gogh skar sin venstre øreflip af. I 1891-93 og 1895-1903 opholdt Gauguin sig på Tahiti og Marquesasøerne for at male primitive polynesiske motiver. Han var en af den moderne kunsts største foregangsmænd.

I 1873 giftede han sig med den danske Mette Sophie Gad (1850–1920), som fødte ham fem børn: Émile (1874-1955), Aline (1877-1897), Clovis (1879-1900), Jean René (1881-1961) og Paul Rollon (1883-1961). Familien Gauguin flyttede til København, hvor han i 1884 forgæves søgte at ernære sig som presenningsælger – han talte ikke dansk og københavnerne havde ikke lyst til at købe franske presenninger. Hustruen Mette forsørgede familien ved at undervise diplomater i fransk[1]. Paul Gauguin begyndte at male på fuld tid, og året efter forlod han familien og flyttede til Paris. Alberte Winding er efterkommer i lige linje.[2]

Den dansk-producerede film "Oviri" instrueret af Henning Carlsen (1986) handler om perioden fra han (spillet af Donald Sutherland) i 1893 ankommer til Paris for at udstille sine billeder efter sit ophold på Tahiti, til han to år senere skuffet og ruineret forlader Europa og den borgerlige kultur, der ikke værdsætter hans kunst.

Billedgalleri

Noter

  1. ^ Waldemar Januszczak, Gauguin: The Full Story, BBC TV-dokumentar.
  2. ^ "Alberte er en ægte Paul Gauguin" lokalavisen.dk, hentet 27. september 2010

Eksterne henvisninger