Kunst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
 Du kan se hvad Wikipedia er og ikke er og hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta.
Crooked Beak of Heaven Mask.jpg

Begrebsafklaring[redigér | redigér wikikode]

Historisk, etymologisk, 'håndværksmæssig kunnen'[redigér | redigér wikikode]

Helt afgørende i denne skuen tilbage er den etymologiske oprindelse af begrebet kunst. Det håndværksmæssige er mere end noget andet er i fokus. Et fokus som siden udviklede sig til tanken om de skønne kunster, for dermed med den historiske avantgarde helt at forvandle sig bort fra både håndværket og skønheden, men derimod til en diskussion om avantgardebevægelsernes værker er kunst. En transition, som er udtrykt i, at vi ikke længere stiller spørgsmålet ”Hvad er kønt?”, men i stedet spørger ”Hvad er kunst?”.

Målet er at klargøre begrebet
Knap hundrede år efter denne transition er det blevet muligt at give en definition, som hverken er ekskluderende eller uklar. Formålet ikke at indskrænke de kunstneriske muligheder hos nogen, men derimod blot at klargøre, hvad vi har at gøre med, når vi taler om kunst.
En velformuleret definition vil være nyttig for alle dele af kunstinstitutionenerne – kunstneren, publikummet, kritikeren, museumsdirektøren, osv. Motivationen for definitionen er således helt og aldeles praktisk og søger hverken at være provokerende eller uhensigtsmæssig.

I ønsket om at klargøre begrebet ligger der en erkendelse af, at der allerede eksisterer et kunstbegreb, som udgangspunkt. Der synes siden den historiske avantgarde at være opstået en mere eller mindre udefinerbar accept af, at alt er kunst. Uforståeligt er det ikke, når man tager i betragtning, at Marcel Duchamps ”Fountain” anerkendes som et af de største kunstværker nogensinde; set uden for den altafgørende kontekst kan det være svært at bebrejde folk, der har tænkt, at hvis en urinal kan kaldes stor kunst, så kan alt andet også. Helt afgørende er det dog, at alt ikke er kunst.

Upræcis brug af ordet "kunst"[redigér | redigér wikikode]

Afgørende er det også, at ordet ”kunst” bruges i en betydning, som ikke har noget med et moderne kunstbegreb at gøre, men som rent sprogligt bidrager til opfattelsen, at alt er kunst, eller i hvert fald at grænserne er ganske udflydende: "Blikkenslageri er min kunst", ”shopping er min kunst", "reklamefilm er min kunst", osv.
En række anvendelser af ordet, der sætter fokus på, at hvis man besidder færdigheder, er man kunstner. ”Kunst” der i større eller mindre grad henviser til den etymologiske oprindelse. På samme måde som "kunsten at kunne holde på en hemmelighed", eller "kunsten at kunne begå sig i finere selskaber”. Brugen af begrebet har utvivlsomt sin etymologiske berettigelse, og det søges ikke påvist, at der her er tale om en forkert brug.

At det samme ord kan have flere betydninger er der intet nyt eller overraskende i, men i de fleste tilfælde opstår den samme forvirring ikke, når man snakker kunst: Når man bruger ordet ”film” er fremgår det af sammenhængen, om der menes en rulle film til et kamera, en spillefilm eller husholdningsfilm. Så privilegeret er ordet ”kunst” desværre ikke, og derfor bliver en definition af begrebet desto så meget mere nødvendig.

Artefakt[redigér | redigér wikikode]

Først må det klargøres præcis hvad der skal defineres, nu hvor ”kunst” siges at have flere betydninger. Den kunst, som her skal defineres, er den, som viser sig som artefakter. En klassisk definition af ordet ”artefakt” er et menneskeskabt objekt. Denne definition skal ikke bestrides; blot skal det påpeges at ”objekt” ikke kun skal forstås som en fysisk ting, samt at ”menneskeskabt” her ikke vil blive forstået i den håndværksmæssige forstand, men i en mere abstrakt intentionalitetsmæssig forstand. Det afgørende er, at alt der rummer en grad af intentionalitet, omfattes af denne definition. Intentionaliteten er en af nøglerne til forståelsen af hvad kunst er og ikke er.

Intentionalitet[redigér | redigér wikikode]

Intentionalitet kan være mange ting. En klassisk måde at arbejde med intentionalitet indenfor kunst er, at se på den æstetiske reception. Nu kan vi diskutere afsenderens hensigt med sit værk – hvad der ønskes kommunikeret; hvordan det kommunikeres; hvilken implicit modtager og afsender, han arbejder med, osv. En sådan intentionalitet er en kompliceret størrelse at arbejde med.

Simpel intentionalitet: hensigten må være til stede Vores intentionalitet er langt mere simpel: Den skal blot bruges til at besvare spørgsmålet, om det pågældende artefakt blev skabt, tilvejebragt og/eller fremstillet som kunst, eller om det ikke gjorde. Har der været ønske om at skabe kunst, så er der tale om kunst. Der er altså tale om kunst, hvad enten vi har at gøre med P.S. Krøyer, Marcel Duchamp eller Lars von Trier; tolvtonemusik, gadeteater eller hestelunser i syltetøjsglas.

Primær egenskab[redigér | redigér wikikode]

Kunst er så vidt reduceret til blot ét afgørende parameter.
Den mest umiddelbare indvending mod denne definition af kunst er naturligvis, at intentionaliteten ofte vil rumme mange komplicerede aspekter, og at de kunstneriske intentioner kun udgør en del af dem. Sandt er det, at det kunstneriske – eller rettere, det æstetiske – er en afgørende faktor i så godt som alle artefakter.
Der ligger naturligvis æstetiske overvejelser bag udformningen af køkkengrej, cowboybukser, flygler, chipsposer, biler, computerkabinetter, supertankere osv.

Men hvad er så kunst, nu hvor den kunstneriske intentionalitet ikke kun er at finde i kunst, men – i større eller mindre grad – i et uendeligt antal af artefakter?
Svaret er: Kunst er dét, vi kalder kunst. Hermed ikke ment, at alt hvad en hvilken som helst person kunne finde på at kalde kunst så er kunst – heller ikke selv om det pågældende artefakt måtte rumme en større eller mindre grad af kunstnerisk intentionalitet. I stedet menes der de artefakter, hvis primære egenskab er, at de er kunst. Filosofien bag dette er også ganske simpel: Det er både mest naturligt og mest praktisk at kalde et artefakt ved dets primære egenskab.

Et par eksempler
Eksempelvis er en mobiltelefon er ikke blot en telefon. Den er ofte også både en kalender, et ur, en regnemaskine, en SMS-klient, og sågar ofte også en radio og en MP3-afspiller. Det er ikke kotyme at kalde sin telefon for sin ”digitale kalender” eller ”SMS-maskine” eller andet i den stil – vi kalder den blot en telefon.
På samme måde kalder vi heller ikke et forstørrelsesglas noget, der kunne vise, at det også kan bruges til at skabe ild med. Og denne naturlighed, der ligger i at kalde ting det, de er, er ikke forbeholdt artefakter, men går igen i vores omgang med andre mennesker; vi ved de rummer flere facetter.

Afgrænsningen af "artefakt" og "primær egenskab"[redigér | redigér wikikode]

Denne tilgang til såvel levende væsner som de artefakter, der omgiver os, går i stor udstrækning igen i forhold til kunsten. Det bør ikke være nogen svær disciplin at skelne kunst fra ikke-kunst; og den beskrevne definition om den primære egenskab behøver det heller ikke at være det.

Som eksempel sammenlignes reklame og kunst: forskel i intentionalitet
For at illustrere hvorledes man kan foretage denne skelnen, gribes her fat i reklamen. Alle dage har reklamebranchen koncentreret sig fuldt og fast omkring hvilket æstetisk udtryk, der kan få et givent produkt til at sælge mere – eller en given idé til at blive mere tiltalende. Om der skal sælges cigaretter, hudplejeprodukter eller integrationspolitik er i vid udstrækning helt og aldeles underordnet. Hovedpointen er, at der er et udgangspunkt som grundlæggende er helt væsensforskelligt fra kunstens udgangspunkt – også selvom kunstværket og reklamen fra tid til anden kan minde ganske meget om hinanden. Den udslagsgivende forskel ligger naturligvis i de to typers helt forskellige intentionalitet, som fører til, at man ikke kan betragte hver af de to typer på samme måde.

Resumé om kunst[redigér | redigér wikikode]

Der er enighed om, at kunst er noget, der kræver såvel en afsender som en modtager".

Væsensforskelligheden mellem reklame og kunst[redigér | redigér wikikode]

Der er forskel på reklamen og kunsten, men ingen udtryksform, som ikke er kunst, minder umiddelbart mere om kunst end reklamen. Begge er baseret på afsender/modtager-forholdet, begge søger de at kommunikere et budskab – en tanke, en idé – og de bruger begge æstetiske virkemidler af forskellig art hertil.

At reklamen nok ikke er kunst skyldes væsensforskellen, som bunder i dens intentionalitet, ud fra hvilken det er tydeligt, at reklamens formål er et ganske andet end kunstens. Når reklamen så alligevel typisk indeholder kunstneriske, æstetiske træk, og fortsat ikke er kunst, skyldes det princippet om den primære egenskab; reklamen er, til trods for hvor kraftigt et æstetisk udtryk den måtte have, stadig først og fremmest en reklame og må derfor betragtes, tolkes og behandles som en sådan.

Tre betingelser[redigér | redigér wikikode]

For at der kan være tale om kunst, er der tre ting, der skal være sande:

  1. Artefakt: Der skal være tale om et artefakt.
  2. Intentionalitet: Artefaktets intentionalitet skal rumme intentionen om at være kunst.
  3. Primær egenskaber: Artefaktets primære egenskab skal være den kunstneriske.

Kunst eller kunsthåndværk?[redigér | redigér wikikode]

Kunst er (i dag) enhver menneskelig frembringelse hvor intentionen med artefakten er at være kunst, og samtidig ikke har en primær praktisk anvendelse. Ved kunsthåndværk fremstilles artefakten uden intentioner om at skabe kunst og den har ofte også en praktisk anvendelse.

Kategorier[redigér | redigér wikikode]

Kategorierne er listet alfabetisk

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: