Peggy Whitson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. sep. 2014, 22:16 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
Peggy Whitson
NASA Astronaut
Statsborger USA
Nationalitet Amerikansk USA
Status Aktiv
Født 9. februar 1960 Alder 63
Mount Ayr, Iowa
Andet arbejde
Ingeniør, Biokemiker
Uddannelses-
sted
Iowa Wesleyan University
Rice University
Rang Civil
Tid i rummet
377 d
Udvælgelse NASA-gruppen fra 1996
Mission(er) STS-111 ISS Ekspedition 5 STS-113
Sojuz TMA-11 ISS Ekspedition 16
Missionsemblemer Sts-111 emblem Sts-113 emblem
ISS Expedition 16 emblem

Peggy Annette Whitson (født 9. februar 1960) er en NASA-astronaut. Hendes første rumflyvning var som menigt medlem af ISS-ekspedition 5 sammen med to russere; Sergei Tresjtjev og lederen Valerij Korzun. De blev opsendt med rumfærgen Endeavour (STS-111) i juni 2002 og fløj ned til Jorden med samme rumfærge i december 2002 (STS-113). Denne tur gav Peggy Whitson 184 dage, 22 timer og 14 minutter i rummet.

Hendes anden rumflyvning var som leder af ISS Ekspedition 16 på ISS og stambesætningerne udskiftes siden Columbias havari med Sojuzkapsler. Kaptajnen og 1. flyvemaskinisten flyver op til ISS sammen med en gæstekosmonaut eller en turist i et Sojuz-fartøj. 6 måneder senere forlader de rumstationen med det samme Sojuz-fartøj, blot med en ny passager. 2. flyvemaskinisten er der i kortere tid (1-2 måneder) og udskiftes med rumfærgen. Garrett Reisman var således en del af ISS ekspedition 16. Da Peggy Whitson forlod ISS blev Garrett Reisman en del af ISS ekspedition 17, Whitson har i alt udført 5 rumvandringer på tilsammen 32 timer og 36 minutter, hvilket er rekorden for kvinder. Rekorden for mænd indehaves af Anatolij Solovjov med 82 timer og 22 minutter.

Peggy Whitson og russeren Jurij Malentsjenko fløj Sojuz TMA-11 op til ISS i oktober 2007 og landede med Sojuzfartøjet d. 19 april 2008 med den sydkoreanske gæstekosmonaut Yi So-yeon. Landingen blev voldsom med en G-påvirkning på 10, et redningshold måtte afhente besætningen der landede næsten 420 km ude af kurs[1][2]. Sojuz 33 var udsat for samme G-påvirkninger men rekorden er Sojuz 18a med 21,3 G i 1975. Der fik Vasilij Lazarev indre skader og blev grounded.

Lederen af det russiske rumagentur, Anatolij Perminov, påstod at Sojuz TMA-11's brutale nedstigning skyldtes at der var flere kvinder end mænd om bord[3].

Med en samlet tid på 377 døgn i rummet holder Peggy Whitson den amerikanske rekord[4]. Sergej Krikaljov har verdensrekorden med 803 døgn i rummet.

Eksterne henvisninger

USASpire
Denne biografi om en amerikaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi