John Locke

Vestlig filosofi 17. Århundrede
John Locke (1697) (portrætteret af Sir Gotfrey Kneller)
Navn:	John Locke
Født:	29. august 1632
Død:	28. oktober 1704
Skole/tradition:	Empirismen
Fagområde:	Epistemologi, etik, politisk filosofi, pædagogik
Betydningsfulde ideer:	Ejendomsret, Tabula rasa
Påvirket af:	Thomas Hobbes
Har påvirket:	John Rawls

John Locke (29. august 1632 – 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi). Han har haft vidtrækkende betydning for den politiske filosofi. Han og David Hume og George Berkeley udgør den gruppe filosoffer, der kaldes de britiske empirister.

Som John Lockes modsætning anføres ofte hans lidt tidligere landsmand, Thomas Hobbes.

Erkendelsesteori

Lockes erkendelsesteori udfoldes hovedsagligt i værket An Essay Concerning Human Understanding og er centreret omkring hans afvisning af muligheden for medfødte ideer og i forlængelse heraf hans teori om at al erfaring stammer fra sanserne (deraf empirisme). Det latinske udtryk tabula rasa bruges ofte om Lockes erkendelsesteori: sindet er ved fødslen som en ubeskrevet tavle.

Politisk filosofi

John Locke fremhævede, at det var statens opgave at sikre det enkelte individs frihed, lighed og suverænitet. John Locke fik dermed stor indflydelse på fremtidige grundlove. En af hans vigtige fremhævelser kommer han med i ”Et brev om tolerance” . Staten kan sætte regler for mennesker som individer, men den kan aldrig skabe en tvunget overbevisning. Hermed mentes, at mennesker havde ret og dermed fri vilje til at vælge. Et af hans grundprincipper var, at staten ikke skulle kunne påvirke det enkelte individs frihed og krænke den. Hvis staten gjorde det, var det en menneskeret at være kritisk og gøre oprør. Væsentligt for John Lockes tanker var også, at der skulle være en tredeling/adskillelse af magten, så den udøvende, lovgivende og dømmende magt var uafhængige af hinanden. ”Et er sandelig at overbevise andre, noget andet er at herske over dem: et er at kæmpe med argumenter, noget andet er at gøre det med lovforskrifter... Det er da således, som jeg siger, dvs. at den borgerlige myndighed ikke med borgerlige love bør foreskrive nogen deres trosretninger eller læresætninger, eller på hvilken måde de skal ære Gud.” Fra "et brev om tolerance"). Locke ønsker ikke statens indblanding og indvendinger mod det enkelte menneskes valg af overbevisning.

”Jeg siger, at det er et frit og frivilligt samfund. Ingen fødes som medlem af en kirke, religionen blev ellers, ligesom med jordgodset, givet alle i arv fra deres fædre og bedstefædre, og enhvers tro var bestemt fra fødsel af, hvilket er det mest absurde, man kan tænke sig…. Det knytter sig frivilligt til et samfund, hvor det tror at have fundet den sande og for Gud velbehagelige religion og gudsdyrkelse.” Fra "et brev om tolerance".

Det giver mennesket ret til at handle frit og vælge sin egen gudsdyrkelse. Der er ikke direkte noget i "Et brev om tolerance", som viser, at han gik ind for en egentlig tredeling af magten. Men vi kan henvise til et andet af John Lockes hovedværker ”Two Treatises of Government” (to afhandlinger om statsstyre). Det er fra 1690 og indeholder Lockes tanker om politik og staten. I anden afhandling kommer han frem til, at der findes en samfundstilstand, hvori mennesket er frit, men det er dog underlagt nogle naturlove, der blandt andet indebærer, at det ikke må skade andre for sin egen lykkes skyld (jævnfør liberalismens grundtanke). Locke erkender, at der findes uorden og lovbrydere, og at der er brug for en statslov til at tage sig af dem. Ved at indgå i en samfundspagt, siger Locke, afgiver mennesket en del af sin frihed til en instans, som skal sørge for at sikre lov og orden. Det skal ske ved opklaring af forbrydelser, domme og straffe. Hermed er tredelingen fuldført.

Lockes "Et brev om tolerance" udkom første gang anonymt i Holland i 1689. Det taler om tolerance til at vælge egen religion. Locke understreger, at mennesket er frit, og at det har ret til at handle selvstændigt og vælge på egen hånd. Det skal kunne ske, uden at staten påtvinger den enkelte borger en religion.

Hvis det alligevel sker, er det folkets pligt og ret at gøre oprør og afsætte styret. Staten kan påvirke, men ikke tvinge. Staten kan lave regler og tvinge borgerne til at fremsige en mening, men den kan ikke påtvinge borgerne en bestemt overbevisning. Det virker forvirrende, at Locke umiddelbart går ind for tolerance i trosvalg, men at han ikke tolererer katolikker og ateister. ”Hverken troskab, pagt og ed kan være noget helligt og varigt for en ateist, og det er i den grad det menneskelige samfunds bånd”. Lockes tekst udkom anonymt og i udlandet. Det skyldes sandsynligvis både en beskyttelse af ham selv og den engelske censur; bogen indeholdt direkte kritik af de gamle autoriteter som kirke og kongemagt.

Se også

• Politisk filosofi
• Empirisme
• Liberalisme
• Oplysningstiden

Stub Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.