John Locke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vestlig filosofi
17. Århundrede
John Locke.jpg
John Locke (1697)
(portrætteret af Sir Gotfrey Kneller)
Navn: John Locke
Født: 29. august 1632
Død: 28. oktober 1704
Skole/tradition: Empirismen
Fagområde: Epistemologi, etik, politisk filosofi, pædagogik
Betydningsfulde ideer: Ejendomsret, Tabula rasa
Påvirket af: Thomas Hobbes
Har påvirket: John Rawls

John Locke (29. august 163228. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi). Han har haft vidtrækkende betydning for den politiske filosofi. Han og David Hume og George Berkeley udgør den gruppe filosoffer, der kaldes de britiske empirister.

Som John Lockes modsætning anføres ofte hans lidt tidligere landsmand, Thomas Hobbes.

Erkendelsesteori[redigér | redigér wikikode]

Lockes erkendelsesteori udfoldes hovedsagligt i værket An Essay Concerning Human Understanding og er centreret omkring hans afvisning af muligheden for medfødte ideer og i forlængelse heraf hans teori om at al erfaring stammer fra sanserne (deraf empirisme)[1]. Det latinske udtryk tabula rasa bruges ofte om Lockes erkendelsesteori: sindet er ved fødslen som en ubeskrevet tavle.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

John Lockes historie starter i august 1632 med hans fødsel. Han blev født i et lille gårdhjem tæt på kirken i Wrington hvor han samme dag blev døbt. Han flyttede sammen med sine forældre til en lille handelsby i Pensford, det var her han tilbragte sin barndom og startede sin dannelse. Da Locke blev 15 år blev han sendt til den prestigefyldte skole Westminister School, hans skolegang blev sponsoreret af Alexander Popham, Lockes fars gamle kommandør under the engelske borgerkrig. Efter han havde færdiggjort hans uddannelse her, blev han optaget på Christ Church, Oxford. Locke var en god student, men han var meget irriteret over pensummet der primært indeholdte den gamle materialistiske lære, og ikke noget med de nye filosofiske tanker som Locke var meget betaget af. Igennem en ven fra Westminister, blev han introduceret til medicinske og filosofiske eksperimenter andre universiteter forsøgte sig på, bl.a. Royal Society (En klub for videnskab), som han senere blev medlem af. Han fik sin første kandidat grad i 1658 og fik senere en bachelor i medicin, hvilket han uden synderlige problemer fik, eftersom han havde brugt utrolig meget tid på at studere medicin på Oxford og havde arbejdet med en gruppe dygtige forskere, han mødte denne gruppe igennem Lord Anthony Ashley Cooper, som kom til Oxford for at få en behandling mod lever infektion. Lord Cooper var meget fascineret over Locke og hyrede ham til hans forsker gruppe. Det var imens han arbejdede for Lord Cooper hans filosofiske tanker startede, man mener at det var mødet i 1671 der startede det hele. Hvad mødet handlede om ved man ikke, men der bliver refereret til det i Lockes bog som udkommer senere. Lockes blev involveret i politik i 1672, da Lord Cooper blev Kansler, han forlod England et par år i 1675 i takt med at Lord Coopers politiske indflydelse dalede. Han rejste rundt i Frankrig og underviste i medicin. I 1679 vender han tilbage til England og opdager at Lord Coopers politiske indflydelse blomstrer som aldrig før. I 1689 udgav han sin første filosofiske tanker, dog anonymt. Man troede først at den blev skrevet for at støtte revolutionen i 1688, men man fandt senere ud af at den var skrevet lang tid før. Den filosofiske samlingen var primært argumenter imod absolut monarki. Hans idéer om at alle er født med frie rettigheder, er blevet set for at være revolutionære for Engelsk historie. I 1683 flygtede Locke til Nederlandene, fordi han var mistænkt for at være en del af snigmordet på King Charles II. Der er meget få beviser på at han rent faktisk var involveret. I de 5 år han tilbragte i Holland, var han sammen med typer, Baruch Spinoza også omgik. Locke syntes meget godt om Spinozas idé om at separere staten og kirken, og nærstuderede hans metafysiske bog "Ethics". Locke brugte også væsentlig meget tid på at arbejde videre med sin egen filosofi, det var her han skrev A Letter Concerning Toleration og reitererede Essay Concerning Human Understanding. John Locke vendte tilbage til England i 1688, ledsaget af William af Oraniens kone. Lockes filosofiske samlinger blev ugivet i følge af hans tilbagekomst fra eksil, de blev hurtigt populære og læst af mange folk. Lockes nære ven Lady Masham inviterede ham ud til familiens gårdhjem i Essex, her tilbragte han det meste af hans tilbageværende levetid, i den tid han boede i Essex blev han ramt af utallige astma angreb. Alligevel formåede han at blive en intellektuel helt for det politiske parti Whigs. I hans tid i Essex nåede han at arbejde sammen med store navne som Isaac Newton og John Dryden. John Locke afgik ved døden i oktober 1704 og blev begravet i Essex, han blev aldrig gift eller fik børn.

Politisk filosofi[redigér | redigér wikikode]

John Locke fremhævede, at det var statens opgave at sikre det enkelte individs frihed, lighed og suverænitet. John Locke fik dermed stor indflydelse på fremtidige grundlove. En af hans vigtige fremhævelser kommer han med i ”Et brev om tolerance” . Staten kan sætte regler for mennesker som individer, men den kan aldrig skabe en tvunget overbevisning. Hermed mentes, at mennesker havde ret og dermed fri vilje til at vælge. Et af hans grundprincipper var, at staten ikke skulle kunne påvirke det enkelte individs frihed og krænke den. Hvis staten gjorde det, var det en menneskeret at være kritisk og gøre oprør. Væsentligt for John Lockes tanker var også, at der skulle være en tredeling/adskillelse af magten, så den udøvende, lovgivende og dømmende magt var uafhængige af hinanden. ”Et er sandelig at overbevise andre, noget andet er at herske over dem: et er at kæmpe med argumenter, noget andet er at gøre det med lovforskrifter... Det er da således, som jeg siger, dvs. at den borgerlige myndighed ikke med borgerlige love bør foreskrive nogen deres trosretninger eller læresætninger, eller på hvilken måde de skal ære Gud.” Fra "et brev om tolerance"). Locke ønsker ikke statens indblanding og indvendinger mod det enkelte menneskes valg af overbevisning.

”Jeg siger, at det er et frit og frivilligt samfund. Ingen fødes som medlem af en kirke, religionen blev ellers, ligesom med jordgodset, givet alle i arv fra deres fædre og bedstefædre, og enhvers tro var bestemt fra fødsel af, hvilket er det mest absurde, man kan tænke sig…. Det knytter sig frivilligt til et samfund, hvor det tror at have fundet den sande og for Gud velbehagelige religion og gudsdyrkelse.” Fra "et brev om tolerance".

Det giver mennesket ret til at handle frit og vælge sin egen gudsdyrkelse. Der er ikke direkte noget i "Et brev om tolerance", som viser, at han gik ind for en egentlig tredeling af magten. Men vi kan henvise til et andet af John Lockes hovedværker ”Two Treatises of Government” (to afhandlinger om statsstyre). Det er fra 1690 og indeholder Lockes tanker om politik og staten. I anden afhandling kommer han frem til, at der findes en samfundstilstand, hvori mennesket er frit, men det er dog underlagt nogle naturlove, der blandt andet indebærer, at det ikke må skade andre for sin egen lykkes skyld (jævnfør liberalismens grundtanke). Locke erkender, at der findes uorden og lovbrydere, og at der er brug for en statslov til at tage sig af dem. Ved at indgå i en samfundspagt, siger Locke, afgiver mennesket en del af sin frihed til en instans, som skal sørge for at sikre lov og orden. Det skal ske ved opklaring af forbrydelser, domme og straffe. Hermed er tredelingen fuldført.

Lockes "Et brev om tolerance" udkom første gang anonymt i Holland i 1689. Det taler om tolerance til at vælge egen religion. Locke understreger, at mennesket er frit, og at det har ret til at handle selvstændigt og vælge på egen hånd. Det skal kunne ske, uden at staten påtvinger den enkelte borger en religion.

Hvis det alligevel sker, er det folkets pligt og ret at gøre oprør og afsætte styret. Staten kan påvirke, men ikke tvinge. Staten kan lave regler og tvinge borgerne til at fremsige en mening, men den kan ikke påtvinge borgerne en bestemt overbevisning. Det virker forvirrende, at Locke umiddelbart går ind for tolerance i trosvalg, men at han ikke tolererer katolikker og ateister. ”Hverken troskab, pagt og ed kan være noget helligt og varigt for en ateist, og det er i den grad det menneskelige samfunds bånd”. Lockes tekst udkom anonymt og i udlandet. Det skyldes sandsynligvis både en beskyttelse af ham selv og den engelske censur; bogen indeholdt direkte kritik af de gamle autoriteter som kirke og kongemagt.

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. William Uzgalis: "John Locke", The Stanford Encyclopedia of Philosophy, Edward N. Zalta (red.)

Se også[redigér | redigér wikikode]


filosofi Stub
Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.