Personlighedsforstyrrelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Personlighedsforstyrrelser er som ordet antyder en forstyrrelse af personlighed og adfærd. En personlighedsforstyrrelse viser sig på den måde man føler, tænker, opfatter og forholder sig til andre på. Det skønnes, at 12-15% af befolkningen opfylder de diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse.[1]

Personlighed er, defineret psykologisk, de vedvarende adfærdsmæssige og mentale egenskaber, der kendetegner mennesket. Personlighedsforstyrrelser er derfor defineret som oplevelser og adfærd, der afviger fra samfundets normer og forventninger.[2] Ofte starter forstyrrelsen i barndommen, og varer livet igennem.[3]

Om personlighedsforstyrrelser[redigér | redigér wikikode]

For en personlighedsforstyrrelse defineres en række forskellige symptomer, men ens for dem alle er:

  • Være gennemgribende, unuancerede, utilpassede og uhensigtsmæssige
  • Gå ud over personen selv eller omgivelserne
  • Have varet siden ungdommen
  • Ikke skyldes en anden psykisk eller fysisk sygdom
  • Være til stede på mindst to af følgende områder: 1) erkendelse og holdninger, 2) følelser, 3) evne til at kontrollere impulsive handlinger og udskyde behovstilfredsstillelse, 4) relationer til andre

Årsager til personlighedsforstyrrelse[redigér | redigér wikikode]

Den mere præcise baggrund for de forskellige tilstande varierer mellem personlighedsforstyrrelser, men der er ingen tvivl om, at der er tale om et samspil mellem en medfødt biologisk sårbarhed og nogle miljømæssige eller udviklingspsykologiske faktorer. Den psykoanalytiske teori, som oprindelig er udviklet af Freud i begyndelsen af 1900-tallet og siden er videreudviklet af hans efterfølgere, har detaljerede modeller for hvordan de vilkår, man udsættes for i barndommen, har betydning for om man får en personlighedsforstyrrelse; f.eks. fokuserer man på Freuds tese om den orale fase hvis man lider af dependent personlighedsforstyrrelse.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

En personlighedsforstyrrelse er en psykisk lidelse og ikke en psykisk sygdom. Tidligere anså man lidelsen for at være kronisk, men med indførelsen af nye moderne behandlingsmetoder er det ikke længere tilfældet.[Kilde mangler]

Medicin: Indtil videre findes der ikke nogen medicin der virker på personligheden og dermed kan man ikke få medicin imod personlighedsforstyrrelser. Personer med personlighedsforstyrrelser er ofte mere sårbare overfor at få andre psykiske sygdomme som angst, depression eller psykose, hvilket der findes medicin imod. Det ændrer dog ikke på ens personlighed.

Psykoterapi: Mennesker med personlighedsforstyrrelse har mulighed for at få psykoterapi. Behandlingen strækker sig er ofte over 1-3 år og tager udgangspunkt i at man får indblik i sine psykiske mekanismer, og på den måde bliver i stand til at ændre dem.

Hjælp til omgivelserne[redigér | redigér wikikode]

Mennesker med personlighedsforstyrrelser vil – uden at ville det – være vanskelige at have med at gøre for deres medmennesker. Men for at udvikle sig, har man brug for, at andre forstår lidelsen og kan møde én på den rigtige måde. Derfor er det vigtigt, at både pårørende og professionelle får undervisning og støtte i at forholde sig til mennesker med personlighedsforstyrrelser. [4]

Patientforeninger[redigér | redigér wikikode]

Patientforeningen Forstyrret.dk blev stiftet i november 2009, af en gruppe mennesker der selv har personlighedsforstyrrelser. Foreningen henvender sig til alle uanset hvilke typer personlighedsforstyrrelser man måtte have. Forstyrret.dk ønsker at skabe bedre vilkår for berørte og pårørende, samt at øge kendskabet og forståelsen for lidelserne i den brede offentlighed.

Diagnosticering af personlighedsforstyrrelse[redigér | redigér wikikode]

I WHOs diagnosefortegnelse ICD-10 samt den Amerikanske Diagnostics and Statistics Manual DSM-IV findes en række meget forskellige personlighedsforstyrrelser.

I DSM er forstyrrelserne delt i tre grupper, de excentriske/underlige (f.eks. skizoid), de dramatiske/uberegnelige (f.eks. psykopati) og de ængstelige/hæmmende(f.eks. dependent).

Der findes to forskellige systemer til bestemmelse af psykiske lidelser: ICD-10 (International Classiofication of Diseases) og DSM-IV (Diagnostical Statistical Manual). ICD-10 er udarbejdet af WHO, mens DSM-IV er det Amerikanske Psykiatriske Selskabs diagnosekriterier. ICD-10 systemet bliver betegnet som det internationale system, men alligevel anvendes DSM-IV i de fleste lande. I Danmark dianosticeres efter ICD-systemet.

Personlighedsforstyrrelser i ICD-10[redigér | redigér wikikode]

Tidlige personlighedsforstyrrelser

Paranoid, overfølsom overfor afvisning og nederlag.

Optaget af indre tankeliv, foretrækker at være alene, ringe evne til at udtrykke følelser og opnå kontakt.

Borderlineorganiserede personlighedsforstyrrelser

(Psykopati) Manglende ansvars- og hensynsfølelse overfor andre mennesker og normer, manglende evne til at erkende eller føle skyld, aggressivitet.

Impulsiv, ustabile følelser og humør.

    • .31 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Impulsiv, ustabile følelser og humør, usikker identitetsfølelse, kan ikke være alene, tendens til selvdestruktivitet.

Dramatiserer; overdrevne, overfladiske og ustabile følelsesudtryk; opmærksomhedssøgende adfærd.

Neuroselignende personlighedsforstyrrelser

Perfektionistisk, overdreven ordenssans og samvittighedsfulhed, virker "stiv".

Ængstelig, overfølsom overfor kritik og afvisning, anspændt, usikker, tilbageholdende, markante mindreværdsfølelser.

Afhængig af andre, underordner sig, hjælpeløs alene, har svært ved at tage beslutninger.

Derudover findes også F60.8 Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstrukturen, hvorunder den narcissistiske personlighedsstruktur og den passiv-aggressive personlighedsstruktur findes plus en F60.9 Uspecificeret forstyrret personlighedsstruktur.

Personlighedsforstyrrelser i DSM-IV[redigér | redigér wikikode]

Excentriske

Indadvendthed, dyrkelse af indre/private tankesystemer, overtro, magisk tænkning.

Dramatiske


Ængstelige

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. statistik fra psykiatrifonden.dk
  2. Psykiatriskforskning: Personlighedens Biologi
  3. Psykiatrifonden: Fakta om personlighedsforstyrrelser
  4. Socialrådgiver Bente Foged og psykolog Christian A. Stewart-Ferrer: At overleve i borderline-land. Socialrådgiveren nr. 18, 22. oktober 2008