Pleistocæn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Havniveauet stiger betydeligt i Pleistocæn fra ca. 22.000-11.000 år siden.
Inddeling af Pleistocæn
Subepoke Istid/mellemistid
Sen/øvre Pleistocæn
(Tarantien)
Weichsel-istiden
Eem-mellemistiden
Mellem Pleistocæn
(Ionien)
Saale-istiden
Holsten-mellemistiden
Elster-istiden
Cromer-mellemistiden
Tidlig/nedre Pleistocæn
(Calabrien)
Bavel-komplekset
Menap-istiden
Waal-mellemistiden
Eburon-istiden
Tidlig/nedre Pleistocæn
(Gelasien)
Tegelen-mellemistiden
Prætegelen-istiden

Den pleistocæne (græsk: pleistos, dansk: ~ mest og kainos, dansk: ~ nyt; 'mest nyt') epoke er defineret palæomagnetisk fra Gauss-Matuyama reversalen og "iltisotop stadium 103" som er dateret til 2,588 millioner år siden til 10.000 kulstof-14 år-niveauet (år 9600 f.Kr.). Tidligere kaldet Diluvium (syndflodsaflejringer). Havniveauet steg voldsomt mod slutningen af denne epoke.

Pleistocæn opdeles i tre subepoker: Tidlig Pleistocæn følger Matuyama-reversalen (2,588 – 0,781 mio. år siden) og indeholder fra Prætegelen-istiden til Menap-istiden. Mellem Pleistocæn afgrænses opad af "iltisotop stadium 5e" (126.000 år siden) og indeholder fra Cromer-mellemistiden til Saale-istiden. Sen Pleistocæn er sidst og indeholder Eem-mellemistiden og Weichsel-istiden.

Israndslinjer omkring nordtyskland. Rød: Weichsel, gul: Saale, blå: Elster

En af de væsentligste forhold ved Pleistocæn var forekomsten af en række istider, herunder flere der påvirkede Danmark direkte. Specielt de sidste tre; Weichsel, Saale og Elster har efterladt direkte spor. Saale og Elster dækkede i perioder Danmark helt med is, mens Weichsel efterlod dele af Danmark isfri i hele perioden. Isen var dog aldrig langt væk, så selv i Weichsel var klimaet i Danmark arktisk og Danmark var dækket af tundra.

Dyreliv[redigér | redigér wikikode]

En række kendte forhistoriske dyr opstod i eller kort før Pleistocæn, og uddøde kort efter. Flere af disse var meget store og disse omtales ofte som den "pleistocæne megafauna". En del var specialiseret i livet på tundraen omkring istidernes gletsjere, og vandrede sydpå eller nordpå i takt med indlandsisens fremrykning og tilbagetrækning. Da det skete over lange perioder skete der også en vis ændring i arterne undervejs i perioden. Mange, f.eks. mammutten, kendes som fund fra dansk område. Se også Pleistocæn fauna. I mellem istiderne – de såkaldte mellem-istider – var klimaet i nogen perioder varmere end i dag, og man kunne træffe elefanter og næsehorn også i Danmark.

Menneskets udvikling[redigér | redigér wikikode]

Menneskets udviklingslinje fra abemenneske til moderne menneske afsluttedes i løbet af Pleistocæn. Ved indgangen til Pleistocæn fandtes flere arter af slægten Australopithecus og slægten Homo var relativt ny (med én kendt art). Ved udgangen af Pleistocæn fandtes kun slægten Homo og i denne kun én art, Homo sapiens, det moderne menneske. Starten af Pleistocæn betragtes som nogenlunde sammenfaldende med Ældste stenalder internationalt set (i Danmark regnes ældste stenalder som startende efter tilbagetrækningen af de sidste iskapper i Bøllingtid).

De ældste beviser på redskabsbrug hos fortidsmennesker, fundet ved Gona, er dateret som værende 2,52-2,6 millioner år gamle. Disse redskaber var bl.a. primitive "nævesten" der tilskrives menneskearterne H. rudolfensis, H. habilis og H. ergaster. Denne form for redskaber var i brug til for ca. 1 mio. år siden og måske længere og betegnes Oldowan-kulturen. Kulturen spredte sig via H. erectus uden for Afrika ca 1,7 mio. år før nu og kom til Europa ca. 1 mio. år før nu (Menap-istiden).

H. habilis der blev fundet ved Turkanasøen i Kenya havde relativt store hjerner. I Olduvaikløften i Tanzania blev der fundet flinteskrabere og nævesten ved H. habilis' fossiler. Senere opstod H. ergaster (det arbejdende menneske), fundet ved Koobi Fora, Kenya. Homo-slægten må have været altædende til kødædende, måske blot ådselædere. Større hjerner kræver en mere kødholdig føde under opvæksten og har udviklet sig synergisk. De har kunnet skaffe sig adgang til den næringsrige knoglemarv ved at banke de lange rørknogler i stykker med nævestenene – bortset fra hyæner er mennesker nogle af de få ådselædere der æder knoglemarv.

Fra ca. 1,5 mio. år før nu finder man i Østafrika mere avancerede redskaber fra den såkaldte Acheuléen-kultur. Denne kultur tilskrives H. ergaster og kendes fra Europa fra for ca. 0,5 mio. år siden til for ca. 135.000 år siden (svarende til de sidste 2/3 af Mellem Pleistocæn).

For ca. 250.000 år siden opstod neandertalerne i Europa, og repræsenterede en mere avanceret redskabskultur kaldet Mousterien-kulturen. De levede i Europa indtil de uddøde for ca. 30.000 år siden, og kendes også fra enkelte fund i Danmark fra Holsten-mellemistiden – det ældste kendte spor af mennesker fra Danmark – og fra Eem-mellemistiden.

Det moderne menneske udvandrede fra Afrika og spredte sig over hele jorden i mellem pleistocæn

Det moderne menneske, i sin tidlige form ofte kaldet Cro-Magnonmennesket, opstod i Afrika for ca. 100.000 år siden – disse nedstammer altså ikke fra neandertalerne i Europa! De ældste fund fra Europa er ca. 35.000 år gamle. Her skabte de bl.a. Aurignacienkulturen. Fra Cro-Magnon udviklede sig det moderne menneske som vi kender i dag. Cro-Magnon og dets moderne efterfølgere udviklede stadig bedre redskaber af sten, ben og tand – men kulturformen forblev jæger- og samlerkulturen. Agerbrug og anvendelse af metal hører først til i den efterfølgende epoke Holocæn.

Under istiderne var store mængder vand bundet i isen og i perioder var Asien og Nordamerika landfaste ved Beringstrædet. Dette muliggjorde at mennesket kunne indvandre til Amerika – dette skete én gang sidst i Pleistocæn, måske flere gange.

I Danmark indledes Danmarks forhistorie med Ældste stenalder omkring 12.800 f.Kr. med perioderne Bøllingtid og Allerødtid hvor man har fundet spor af bopladser i Danmark, bl.a. fra Brommekulturen. Herfter følger kuldeperioden Yngre dryas hvor mennesket måske igen forlod Danmark for en periode på 500-1000 år. Herefter sluttede Pleistocæn, og gik over i den periode der kendes som Holocæn eller Flandern-mellemistiden. Den indledtes med Ældre stenalder og Præboreal tid og mennesket vendte for altid tilbage til Danmark.


Tidsnavigation:

Geologisk æra: Kænozoikum
Geologisk periode: Neogen Kvartær
Epoke: Miocæn Pliocæn Pleistocæn Holocæn
Tidlig Mellem Sen
Istid/mellemistid: Prætegelen - Menap Cromer-mellemistiden - Saale Eem-mellemistiden Weichsel-istiden Flandern-mellemistid (den aktuelle mellemistid)
Kronozone: Ældste dryas Bøllingtid - Yngre dryas Præboreal tid - Subatlantisk tid
Kulturhistorisk periode (DK): Ældste stenalder Ældre stenalder - nutiden

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Geografi/geologi Stub
Denne artikel om geografi eller geologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.