Eem-mellemistiden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Eem-mellemistiden, Eem-varmeperioden (Sangamon-mellemistiden i Nordamerika, Ipswich-mellemistiden i Storbritannien, Riss-Würm-mellemistiden i Alperne) indledte den senpleistocæne subepoke for ca. 131.000 år siden og bestod af en varmeperiode på ca. 3.000-4.000 år – efterfulgt af en hurtig afkøling og derefter en gradvis afkøling, som gik over i næste istidWeichsel-istiden.

I den varmeste periode på 3.000-4.000 år groede der hassel og egetræer helt op til Oulu i Finland. Havoverfladen var højere end nu, hvilket indikerer større afisning af Jorden. Indlandsisen på Grønland var ikke helt bortsmeltet, men fyldte sandsynligvis kun halvdelen af, hvad den gør i dag. [1] Skandinavien var en ø, og det nuværende Sjælland var dækket af vand pga. den højere vandstand.

Desuden kender man fra denne mellemistid de første spor af menneskelig aktivitet højere oppe i Danmark. Ved Hollerup i Gudenåens brinker er der fundet marvspaltede dådyrknogler, men det kan kun have været neandertalere – og disse mennesker kan således ikke på nogen måde have været blandt vores forfædre. Vores direkte forfædre i form af moderne Homo sapiens var (ved at være) udviklet i Afrika, men var endnu ikke indvandret til Europa. Neandertalerne havde derimod på dette tidspunkt været i Europa i mere end 100.000 år og forsvandt først tæt på slutningen af den efterfølgende Weichsel-istid.

Vegetation[redigér | redigér wikikode]

Lysåben skov eller skov-steppe var almindelig i meget af Eem

I hele Eem var klimaet varmere end i dag. Den klimatiske udvikling indenfor Eem afspejler sig i 7 pollenzoner, som er kendt fra Nordtyskland, men også afspejlet i Danmark.

  • I starten af Eem indvandrede birk (1. zone) og siden også fyr (2. zone). Det var pionerplanter, der koloniserede landet fra refugier i Sydeuropa. Meget tyder på, at klimaet mildnedes hurtigere, end planterne kunne nå at kolonisere landet. Herefter en 3. zone karakteriseret af eg. I alle 3 perioder var der tale om lysåben skov.
  • Midt i Eem skoven tæt og mørk. Eg, hassel og siden gran og avnbøg var dominerende
  • Sidst i Eem blev klimaet igen koldere. Gran blev dominerende og siden fyr, og skoven var igen lysåben.

Dyrelivet tyder på, at i visse områder forblev skoven lysåben igennem hele perioden.

Dyreliv[redigér | redigér wikikode]

Canadisk skov-bison minder på flere måder om den uddøde steppebison

I modsætning til den senere varmeperiode Atlantisk tid var skoven generelt mere åben, hvilket favoriserede et andet dyreliv. Samtidig var mere af den pleistocæne megafauna fortsat til stede i Europa, hvorfor der både optræder elefanter og næsehorn, der var uddøde i atlantisk tid. Steppebison og dådyr hørte til i den åbne skov, mens kronhjort foretrak den tætte skov.

Fundne fossiler i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 5. jul 2007, Ing.dk: Dansk forskningssensation: Grønlands is overlever det globale drivhus Citat: "...Fundet af det gamle dna under indlandsisen viser nemlig, at iskappen ikke smeltede væk under sidste mellemistid (Eemtiden) for 130.000 til 115.000 år siden...I Eemtiden var der fem grader varmere i Grønland end nu..."

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Tidsnavigation:

Geologisk periode: Kvartær
Subepoke/epoke: ← Mellem Pleistocæn Sen Pleistocæn Holocæn
Istid/mellemistid: Holsten-mellemistiden Saale-istiden Eem-mellemistiden Weichsel-istiden Flandern-mellemistid (den aktuelle
mellemistid), Postglacial
Tidlig Weichsel Højglacial Senglacial
Kronozone: Mammutsteppen Jylland-stadialen Ældste dryas Bøllingtid - Yngre dryas Præboreal tid - Subatlantisk tid
Kulturhistorisk periode: Ældste stenalder Ældre stenalder - nutiden