Popmusik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Pop er som musikgenre den mest udbredte musikstilart i moderne tid - væsentlig mere udbredt end fx rock, jazz og folkemusik. Navnet er en afledning af ordet "populær" (eng. "popular").

Definitionen på pop er flydende og foranderlig, da den jævne folkelige smag hele tiden ændrer sig over tid. Men karakteristisk for denne stærkt kommercialiserede musikgenre er, at den i modsætning til både den klassiske europæiske kunstmusik, jazzmusikken og til dels også rockmusikken, ikke motiveres af nogen som helst bagvedliggende musikalske, kunstneriske eller samfundskritiske intentioner - men alene af størst mulig økonomisk profit til såvel de optrædende som til den altdominerende, magtfuldt styrende popmusik-industri (dvs. musikselskaberne, radio- & TV-kanalerne, de kulørte musik-ugeblade, de stærkt meningsdannende hit-liste redaktioner, osv.).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Betegnelsen popsang blev første gang anvendt i USA i 1920'erne om en sang "der appellerede til den brede befolkning". Senere betegnede pop mere specifikke musikgenrer, som schlagere, country, hillbillies o.lign.

Musikalsk og kulturelt fik betegnelsen dog først sit egentlige større gennembrud i tilknytning til 1950- og 1960'ernes rock'n-roll og beatmusik. Men hvor disse rytmiske musikgenrer ofte opstod eller dyrkedes i et undergrundsmiljø med samfundsproblematiserende, evt. ligefrem provokerende temaer, blev popmusikken hurtig udskilt som den pæne, overfladiske, virkelighedsfjerne og udglattende musikstil, med hovedvægten lagt på sangstemmen på bekostning af de akkompagnerende spilleinstrumenter.

Set ud fra en musikpsykologisk synsvinkel skal pop'ens aktuelle meget store succes utvivlsomt søges i dens evne til at skabe kortvarig mental velvære ved at aflede og fortrænge dagliglivets mange problemer og udfordringer. Denne funktion hos popmusikken blev således ret hurtigt opdaget og udnyttet af bl.a. handelsstandens supermarkedkæder i de vestlige samfund. Under afspilning af langsom, dæmpet non-stop popmusik i baggrunden kunne supermarkederne forstærke kundernes midlertidigt oplevede velvære, hvilket medførte en gennemsnitlig øget omsætning på mere end 35 % som resultat.[1]

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Popmusikken benytter sig gerne af akkord- og melodiforløb fra andre musikgenrer/numre - ofte i en forenklet eller endog forsimplet form, og sjældent ved at tilføre noget originalt.

Mens instrumentale soli stort set er fraværende, er den vokale side som nævnt absolut dominerende i musikgenren - et meget enkelt og fængende refræn gentages mange gange med korte intervaller i hele sangen og gør det lettere at huske musiknummeret. Tekstmæssigt er der i reglen kun tale om de mest banale budskaber - hovedsagelig med et kærligheds-tema - i mere eller mindre fragmenteret form. Rytmisk laves der heller ikke mange eksperimenter, da popmusikkens rytmer i langt overvejende grad styres af fabriksfremstillede automatiserede rytmebokse.

Navnlig disse virkemidler gør popmusikken til en let tilgængelig musikstil med korte og ikke særlig "langtidsholdbare" enkeltnumre. Men netop dette gør til gengæld også denne musik til en kommercielt set meget lukrativ vare, fordi den ofte skal fornys, eftersom lytterne hurtigt bliver trætte af de musikalsk set ret sterile sangnumre på et både tekstmæssigt og kompositorisk relativt fattigt niveau. Sangenes succes (eller mangel på samme) hænger som oftest uløseligt sammen med solistens image, udseende eller adfærd. Musikere og især sangere inden for denne genre er ikke desto mindre hyppigt genstand for intens idoldyrkelse, især blandt det yngre publikum.

Popmusik kan bl.a. opleves i det årligt tilbagevendende Melodi-grandprix, hvor den fremstår som lydsiden af et glamour-show, styret af både TV-kanalernes seer-tal og den bagvedliggende stærkt profitorienterede business. Herfra styrkes opfattelsen af, at den, der optræder med pop, hurtigt kan blive endog meget berømt og overmåde rig. Alt imens de tilsvarende mere seriøse komponister og musikudøvere sjældent eller kun langsomt plejer at blive anerkendte - og i givet fald da til en noget mere beskeden indtjening.

Nu om stunder kræves ikke mere nogen særlige musikalske forudsætninger eller færdigheder hos popmusikkens udøvere.[2] I vore dage står en lang række forskelligartede "kosmetiske" elektroniske hjælpemidler til rådighed med henblik på kunstig raffineret lydforbedring og lignende, hvor dette tiltrænges. Det gælder ikke mindst brugen af de meget avancerede elektroniske lydfiltre som "Auto-Tune", "Melodyne" eller "Waves Tune", o.lign., som bl.a. korrigerer for falske toner, dårlig timing, og utilstrækkelig beherskelse af såvel stemmeføring som stemmevibrato, m.m. Disse hjælpemidler benyttes i dag i stærkt stigende omfang blandt popmusikkens udøvere under såvel indspilningen af studiealbums som under afviklingen af popkoncerter - og praktisk taget altid, når det er nødvendigt at måtte skulle dække over en popsangers evt. manglende musikalske færdigheder.

Popmusikken ses i øvrigt ofte fusioneret med andre musikgenrer, som f.eks. pop-rock og soul-pop, og kan i den forbindelse ses tilført visse musikalske kvaliteter.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Ronald E. Milliman: "Using Background Music to Affect the Behavior of Supermarket Shoppers", Journal of Marketing, vol. 46, p 86-91 (1982).
  2. En verdensberømt popsangerinde, som fx Britney Spears, er således kendt for at råde over en overraskende beskeden sangstemme.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: