Eurovision Song Contest

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wiki Eurovision Heart (Infobox).svg For den næste udgave af Eurovision Song Contest, se: Eurovision Song Contest 2015
Eurovision Song Contest
Eurovision Song Contest logo.png
Logoet for Eurovision Song Contest
Information
Originaltitel
Også kendt som {{{alias}}}
Genre Melodigrandprix
Oprindelige kanal
Instruktør(er)
Producer(e) {{{producer}}}
Skrevet af
Medvirkende
Tema musik komponist Indledningen af Marc-Antoine Charpentiers "Te Deum"
Åbnings tema {{{tmusik}}}
Komponist(er) {{{komponist}}}
Produktionsland
Sprog Engelsk og fransk
Antal sæsoner {{{sæson}}}
Antal serier {{{serie}}}
Antal episoder
Produktion
Selskab European Broadcasting Union
Ledende producer {{{lederproducer}}}
Beliggenhed
Kameraopsætning {{{opsætning}}}
Billedformat {{{billedformat}}}
Lydformat {{{lydformat}}}
Produktionsår
Spilletid
Oprindelige forløb {{{forløb}}}
Udsendt
Sendt første gang 1956
Sendt første gang (i DK) {{{først sendt dk}}}
Sendt sidste gang 2014
Sendt sidste gang (i DK) {{{sidst sendt dk}}}
Kronologi
Relaterede shows {{{relateret}}}
Tidligere serie
Efterfølges af
Hjemmeside
Officiel Hjemmeside
Eksempel på det show, der opføres under Eurovision Song Contest (her fra ESC 2012 i Baku).

Eurovision Song Contest, eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Deltagerlandene stiller med hver sin sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregår ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pågældende land findes bedst. Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer, men fra slutningen af 90'erne har seerafstemninger (televote) været anvendt i de fleste lande. Fra og med 2009 har hvert lands points i finalen bestået af en 50/50-kombination af hhv. stemmer fra tv-seerne og stemmer en national jury. Sangen med det højeste antal samlede points udråbes som vinder af konkurrencen, og vindernationen har derefter ret til at afholde næste års show, som normalt finder sted i maj.

Til og med 2003 udgjordes arrangementet kun af selve finalen. Fra 2004 tilføjedes endvidere en semifinale, og siden 2008 har showet bestået af to semifinaler og en finale, som afholdes på tre forskellige dage i den samme uge. De ti sange fra hver semifinale med det højeste antal stemmer går videre til den afgørende finale. Storbritannien, Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert år, da de er de lande, der betaler mest til EBU. Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller på engelsk "The Big Five" (Italien var dog fraværende fra ESC til og med 2010, hvorfor de øvrige fire lande blev omtalt som "The Big Four"). Også værtslandet, der normalt også er sidste års vindernation, er automatisk sikret en plads i finalen.

I 2005 afholdtes showet Congratulations i Forum, København, der kårede den bedste ESC-deltager i de første 50 år af dets historie. Vinder blev Waterloo med Abba fra Sverige (1974).

EBUs supervisor har siden 1. januar 2011 været nordmanden Jon Ola Sand.

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Showets engelske navn, Eurovision Song Contest, ofte forkortet ESC, er i dag den hyppigst anvendte betegnelse i en international sammenhæng, som det f.eks. kan ses på ESC's hjemmeside.[1] Der er dog forskellige betegnelser for arrangementet i forskellige lande. I Nederlandene kaldes det f.eks. Eurovisie Songfestival,[2], i Italien Concorso Eurovisione della Canzone,[3] mens det på fransk i dag er kendt som Concours Eurovision de la chanson, tidligere Grand-Prix Eurovision de la Chanson européenne.[4]. I Danmark omtales showet normalt som Det Europæiske Melodi Grand Prix eller blot Melodi Grand Prix (undertiden forkortet MGP), f.eks på DR's officielle side.[5] Denne betegnelse er strengt taget misvisende, da der er flere lande, der har deltaget, som ikke ligger i Europa, heriblandt Israel, som har deltaget siden 1973, og Marokko, der stillede op en enkelt gang i 1980.[6] Desuden ligger deltagerlande som Tyrkiet og Aserbajdsjan kun delvist i Europa.

Format[redigér | redigér wikikode]

Arena[redigér | redigér wikikode]

Eurovision Song Contest afholdtes tidligere typisk i en koncertsal, et auditorium eller lignende. Eksempelvis fandt ESC 1964 sted i Tivolis Koncertsal i København.[7] I de senere år har man imidlertid ofte afviklet showet i større arenaer med plads til mange tilskuere, som f.eks. ESC 2010, der fandt sted i Telenor Arena ved Oslo med plads til mere end 20.000 mennesker.[8] Fra arenaen sendes showet direkte til de involverede tv-stationer fra hvert deltagerland. Til den pågældende tv-station kommenteres showet af en eller flere kommentatorer fra arenaen.

Finalens forløb[redigér | redigér wikikode]

Showet indledes med Eurovisions tema: en instrumentalversion af begyndelsen af den franske barokkomponist Marc-Antoine Charpentiers motet "Te Deum". Herefter følger gerne et kort filmklip, inden der stilles om til selve arenaen. Efter en velkomst og introduktion fra værten eller værterne på engelsk og fransk præsenteres de enkelte landes bidrag. Rækkefølgen af disse findes ved lodtrækning.[9] Hver sang indledes normalt med et kort videoklip (kaldet "postkort"), hvorunder kommentatorerne fra de enkelte lande typisk fortæller om den pågældende sang. Til og med 1998 blev sangene akkompagneret af et orkester, idet de enkelte bidrag hver især blev dirigeret af en dirigent fra det pågældende land. I 1999 blev orkestret dog sparet væk bl.a. pga. pladshensyn,[10] og siden har deltagerne sunget til præindspillede instrumentalspor. Al vokal er dog fortsat live.

Efter den sidste sangs fremførelse følger afstemningsperioden (i dag ca. 15 minutter), hvor publikum kan afgive stemmer enten pr. telefon eller pr. sms. Under den efterfølgende stemmeoptælling vises et underholdende indslag, der i de senere år ofte har inkluderet dans af forskellig art. Et velkendt eksempel er pauseunderholdningen fra 1994, Riverdance, der efterfølgende opnåede stor popularitet. Før indførelsen af televote voterede juryerne under indslaget, der desuden fulgte efter den sidste fremførelse. Efter underholdningsindslaget afgiver de enkelte lande deres points, og når vinderen er fundet, fremføres vindersangen igen som afslutning på showet.

Format for semifinalerne[redigér | redigér wikikode]

Konkurrencen var indtil 2003 et éndagsforetagende, som kun bestod af selve finalen. Pga. et stadigt stigende antal lande, der ønskede at deltage, tilføjedes i 2004 endvidere en semifinale. De fire store vesteuropæiske lande, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig (og fra 2011 endvidere Italien) var dog fortsat automatisk sikret en plads i finalen, og det samme var landene med de ti højeste placeringer fra konkurrencen året før. Øvrige lande måtte først kvalificere sig gennem semifinalen, hvorfra sangene med de ti højeste antal stemmer gik videre.[11]

I 2008 udvidede man arrangementet med to semifinaler, hvorfra de ni sange med flest publikumsstemmer fra hver gik videre. Den sidste, 10. sang blev udpeget på baggrund af points fra de enkelte landes back up-juryer, hvis stemmer ellers kun blev anvendt, hvis der i det pågældende land var problemer med seerafstemningen. Fra 2008 er kun de fire (fra 2011 fem) store og værtslandet automatisk kvalificerede til finalen. Alle andre må igennem en semifinale først.[12] Samme model anvendtes i forbindelse med semifinalerne i ESC 2009, hvor dog stemmerne i finalen var en 50/50-kombination af jury- og televote. I 2010 blev 50/50-modellen udvidet til også at omfatte semifinalerne, således at de ti sange med flest kombinerede points gik videre. Denne model var stadig i brug i 2012.[13]

I modsætning til finalen udpeges de lande, der går videre fra semifinalerne, i tilfældig rækkefølge, og de enkelte landes points i semifinalerne offentliggøres først, når finalen er slut.[14]

Deltagerlande efter debutår[redigér | redigér wikikode]

År Debutant
1956 Belgien Belgien Frankrig Frankrig Tyskland Tyskland Luxembourg Luxembourg Holland Nederlandene Italien Italien Schweiz Schweiz
1957 Østrig Østrig Danmark Danmark Storbritannien Storbritannien
1958 Sverige Sverige
1959 Monaco Monaco
1960 Norge Norge
1961 Finland Finland Spanien Spanien Kroatien Jugoslavien
1964 Portugal Portugal
1965 Irland Irland
1971 Malta Malta
1973 Israel Israel
1974 Grækenland Grækenland
1975 Tyrkiet Tyrkiet

1980 Marokko

1981 Cypern Cypern
1986 Island Island
1993 Bosnien-Hercegovina Bosnien og Hercegovina Kroatien Kroatien Slovenien Slovenien
1994 Estland Estland Ungarn Ungarn Litauen Litauen Polen Polen Rumænien Rumænien Rusland Rusland Slovakiet Slovakiet
1998 Makedonien Makedonien
2000 Letland Letland
2003 Ukraine Ukraine
2004 Albanien Albanien Andorra Andorra Hviderusland Hviderusland Serbien og Montenegro Serbien og Montenegro
2005 Bulgarien Bulgarien Moldova Moldova
2006 Armenien Armenien
2007 Tjekkiet Tjekkiet Georgien Georgien Montenegro Montenegro Serbien Serbien
2008 Aserbajdsjan Aserbajdsjan San Marino San Marino

Vindere af Eurovision Song Contest[redigér | redigér wikikode]

År Land Titel Kunstner(e)
1956 Schweiz Schweiz Refrain Lys Assia
1957 Holland Holland Net Als Toen Corry Brokken
1958 Frankrig Frankrig Dors mon amour André Claveau
1959 Holland Holland Een beetje Teddy Scholten
1960 Frankrig Frankrig Tom Pilibi Jacqueline Boyer
1961 Luxembourg Luxembourg Nous les amoureux Jean-Claude Pascal
1962 Frankrig Frankrig Un premier amour Isabelle Aubret
1963 Danmark Danmark Dansevise Grethe & Jørgen Ingmann
1964 Italien Italien Non ho l'età (per amarti) Gigliola Cinquetti
1965 Luxembourg Luxembourg Poupée de cire, poupée de son France Gall
1966 Østrig Østrig Merci Chérie Udo Jürgens
1967 Storbritannien Storbritannien Puppet On a String Sandie Shaw
1968 Spanien Spanien La, la, la ... Massiel
1969 Spanien Spanien Vivo cantando Salomé
Frankrig Frankrig Un jour, un enfant Frida Boccara
Holland Holland De troubadour Lennie Kuhr
Storbritannien Storbritannien Boom Bang a Bang Lulu
1970 Irland Irland All Kinds of Everything Dana
1971 Monaco Monaco Un banc, un arbre, une rue Séverine
1972 Luxembourg Luxembourg Après toi Vicky Leandros
1973 Luxembourg Luxembourg Tu te reconnaîtras Anne-Marie David
1974 Sverige Sverige Waterloo ABBA
1975 Holland Holland Ding-a-dong Teach-In
1976 Storbritannien Storbritannien Save Your Kisses for Me Brotherhood of Man
1977 Frankrig Frankrig L'oiseau et l'enfant Marie Myriam
1978 Israel Israel A-ba'ni-bi Izhar Cohen & Alphabeta
1979 Israel Israel Hallelujah Gali Atari & Milk and Honey
1980 Irland Irland What's Another Year Johnny Logan
1981 Storbritannien Storbritannien Making Your Mind Up Bucks Fizz
1982 Vesttyskland Vesttyskland Ein bisschen Frieden Nicole
1983 Luxembourg Luxembourg Si la vie est cadeau Corinne Hermès
1984 Sverige Sverige Diggi-loo-diggi-ley Herreys
1985 Norge Norge La det swinge Bobbysocks
1986 Belgien Belgien J'aime la vie Sandra Kim
1987 Irland Irland Hold Me Now Johnny Logan
1988 Schweiz Schweiz Ne partez pas sans moi Céline Dion
1989 Jugoslavien Jugoslavien Rock Me Riva
1990 Italien Italien Insieme 1992 Toto Cutugno
1991 Sverige Sverige Fångad av en stormvind Carola
1992 Irland Irland Why Me Linda Martin
1993 Irland Irland In Your Eyes Niamh Kavanagh
1994 Irland Irland Rock'n Roll Kids Paul Harrington & Charlie McGettigan
1995 Norge Norge Nocturne Secret Garden
1996 Irland Irland The Voice Eimear Quinn
1997 Storbritannien Storbritannien Love Shine a Light Katrina and the Waves
1998 Israel Israel Diva Dana International
1999 Sverige Sverige Take Me to Your Heaven Charlotte Nilsson
2000 Danmark Danmark Fly on the Wings of Love Brødrene Olsen
2001 Estland Estland Everybody Tanel Padar, Dave Benton & 2XL
2002 Letland Letland I Wanna Marie N
2003 Tyrkiet Tyrkiet Everyway That I Can Sertab Erener
2004 Ukraine Ukraine Wild Dances Ruslana
2005 Grækenland Grækenland My Number One Elena Paparizou
2006 Finland Finland Hard Rock Hallelujah Lordi
2007 Serbien Serbien Molitva Marija Šerifović
2008 Rusland Rusland Believe Dima Bilan
2009 Norge Norge Fairytale Alexander Rybak
2010 Tyskland Tyskland Satellite Lena Meyer-Landrut
2011 Aserbajdsjan Aserbajdsjan Running Scared Eldar og Nigar
2012 Sverige Sverige Euphoria Loreen
2013 Danmark Danmark Only Teardrops Emmelie de Forest
2014 Østrig Østrig Rise Like a Phoenix Conchita Wurst

Arrangementer[redigér | redigér wikikode]

Dato Værtsland Værtsby Sted Vært(er) Artikel
24. maj 1956 Schweiz Schweiz Lugano Teatro Kursaal Lohengrin Fihpello ESC 1956
3. marts 1957 Vesttyskland Vesttyskland Frankfurt am Main Grosse Sendesaal des HR Anaid Plikjan ESC 1957
12. marts 1958 Holland Holland Hilversum AVRO-studios Hannie Lips ESC 1958
11. marts 1959 Frankrig Frankrig Cannes Palais des Festivals Jacqueline Joubert ESC 1959
29. marts 1960 Storbritannien Storbritannien London Royal Festival Hall Catherine Boyle ESC 1960
18. marts 1961 Frankrig Frankrig Cannes Palais des Festivals Jacqueline Joubert ESC 1961
18. marts 1962 Luxembourg Luxembourg Luxembourg Grande Auditorium de Luxembourg Mireille Delanoy ESC 1962
23. marts 1963 Storbritannien Storbritannien London BBC Television Centre Catherine Boyle ESC 1963
21. marts 1964 Danmark Danmark København Tivolis Koncertsal Lotte Wæver ESC 1964
20. marts 1965 Italien Italien Napoli Sala di concerto della RAI Renata Maura ESC 1965
5. marts 1966 Luxembourg Luxembourg Luxembourg Villa Louvigny Josiane Shen ESC 1966
8. april 1967 Østrig Østrig Wien Wiener Hofburg Erica Vaal ESC 1967
6. april 1968 Storbritannien Storbritannien London Royal Albert Hall Katie Boyle ESC 1968
29. marts 1969 Spanien Spanien Madrid Teatro Real Laurita Valenzuela ESC 1969
21. marts 1970 Holland Holland Amsterdam RAI Congrescentrum Willy Dobbe ESC 1970
3. april 1971 Irland Irland Dublin Gaiety Theatre Bernadette Ni Ghallchoir ESC 1971
25. marts 1972 Storbritannien Storbritannien Edinburgh Usher Hall Moira Shearer ESC 1972
7. april 1973 Luxembourg Luxembourg Luxembourg Nouveau Theatre Helga Guitton ESC 1973
6. april 1974 Storbritannien Storbritannien Brighton The Dome Katie Boyle ESC 1974
22. marts 1975 Sverige Sverige Stockholm St Eriksmässan Karin Falck ESC 1975
3. april 1976 Holland Holland Den Haag Congresgebouw Corry Brokken ESC 1976
7. maj 1977 Storbritannien Storbritannien London Wembley Conference Centre Angela Rippon ESC 1977
22. april 1978 Frankrig Frankrig Paris Palais des Congres Denise Fabre og Leon Zitrone ESC 1978
31. marts 1979 Israel Israel Jerusalem Binyaney Ha'ouma Centre Daniel Pe'er og Yardena Arazi ESC 1979
23. marts 1980 Holland Holland Den Haag Congresgebouw Catherine Boyle ESC 1980
4. april 1981 Irland Irland Dublin Royal Dublin Society Doireann Ní Bhríain ESC 1981
24. april 1982 Storbritannien Storbritannien Harrogate Harrogate Conference Centre Jan Leeming ESC 1982
23. april 1983 Vesttyskland Vesttyskland München Rudi Sedlmayer Halle Marlene Charell ESC 1983
5. maj 1984 Luxembourg Luxembourg Luxembourg Theatre Municipal Desiree Nosbusch ESC 1984
4. maj 1985 Sverige Sverige Gøteborg Scandinavium Lill Lindfors ESC 1985
3. maj 1986 Norge Norge Bergen Grieghallen Åse Kleveland ESC 1986
9. maj 1987 Belgien Belgien Bruxelles Palais du Centenaire Viktor Lazlo ESC 1987
30. april 1988 Irland Irland Dublin Royal Dublin Society Pat Kenny og Michelle Rocca ESC 1988
6. maj 1989 Schweiz Schweiz Lausanne Palais de Beaulieu Lolita Morena og Jacques Descenaux ESC 1989
5. maj 1990 Jugoslavien Jugoslavien Zagreb Vatroslav Lisinki Hall Helga Vladhovic og Oliver Mlakar ESC 1990
4. maj 1991 Italien Italien Rom Studio 15 di Cinecitta Gigliola Cinquetti og Toto Cutugno ESC 1991
9. maj 1992 Sverige Sverige Malmø Malmö Isstadion Harald Treutiger og Lydia Cappolicchio ESC 1992
15. maj 1993 Irland Irland Millstreet Green Glens Arena Fionnuala Sweeney ESC 1993
30. april 1994 Irland Irland Dublin The Point Theatre Cynthia Ni Mhurchu og Gerry Ryan ESC 1994
13. maj 1995 Irland Irland Dublin The Point Theatre Mary Kennedy ESC 1995
18. maj 1996 Norge Norge Oslo Oslo Spektrum Morten Harket og Ingvild Bryn ESC 1996
3. maj 1997 Irland Irland Dublin The Point Theatre Ronan Keating og Carrie Crowley ESC 1997
9. maj 1998 Storbritannien Storbritannien Birmingham National Indoor Arena Terry Wogan og Ulrika Jonsson ESC 1998
29. maj 1999 Israel Israel Jerusalem International Congress Center Sigal Shahmon, Yigal Ravid og Dafna Dekel ESC 1999
13. maj 2000 Sverige Sverige Stockholm Globen Kattis Ahlström og Anders Lundin ESC 2000
12. maj 2001 Danmark Danmark København Parken Natasja Crone og Søren Pilmark ESC 2001
25. maj 2002 Estland Estland Tallinn Saku Suurhall Anneli Peebo og Marko Matvere ESC 2002
24. maj 2003 Letland Letland Riga Skonto Arena Renars Kaupers og Marija Naumova ESC 2003
12., 15. maj 2004 Tyrkiet Tyrkiet Istanbul Abdi Ipekci Stadium Meltem Cumbul og Korhan Abay ESC 2004
19., 21. maj 2005 Ukraine Ukraine Kijev Sports Palace Marija Efrosnina og Pavlo Shylko ESC 2005
18., 20. maj 2006 Grækenland Grækenland Athen Olympic Indoor Arena Sakis Rouvas og Maria Menounos ESC 2006
10., 12. maj 2007 Finland Finland Helsinki Hartwall Areena Jaana Pelkonen og Mikko Leppilampi ESC 2007
21., 22., 24. maj 2008 Serbien Serbien Beograd Beogradska Arena Jovana Janković og Željko Joksimović ESC 2008
12., 14., 16. maj 2009 Rusland Rusland Moskva Olimpiisky Indoor Arena Natalya Vodyanova, Andrey Malakhov, Alsou og Ivan Urgant ESC 2009
25., 27., 29. maj 2010 Norge Norge Oslo Telenor Arena Erik Solbakken, Haddy N'jie og Nadia Hasnaoui ESC 2010
10., 12., 14. maj 2011 Tyskland Tyskland Düsseldorf Esprit Arena Anke Engelke, Judith Rakers og Stefan Raab ESC 2011
22., 24., 26., maj 2012 Aserbajdsjan Aserbajdsjan Baku Baku Crystal Hall Leyla Aliyeva, Eldar Qasımov og Nargiz Birk-Petersen ESC 2012
14., 16., 18., maj 2013 Sverige Sverige Malmø Malmö Arena Petra Mede og Eric Saade ESC 2013
6., 8., 10., maj 2014 Danmark Danmark København B&W Hallerne Nikolaj Koppel, Lise Rønne og Pilou Asbæk ESC 2014
Eurovision Song Contest (Europa2)
Red pog.svg
Alle værtsbyer gennem tiderne

Nul point[redigér | redigér wikikode]

Få sange har formået ikke at score ét eneste point fra de stemmekyndige lande. Før i tiden skete dette for flere lande, da juryerne kun kunne dele ganske få point ud, men efter at 1-8, 10 og 12-systemet indførtes i 1975, skulle man tro, at det var sværere at score nul point - især henset til at så mange lande stemmer, og at hvert land har hele 10 stemmer at dele ud af. Dog er det sket 16 gange, at et land slet ikke har fået point - senest i 2009 for Tjekkiet i den første semifinale.

I 2012 opnåede det franske bidrag "Echo (You And I)" med Anggun desuden nul point fra sms-stemmerne (televote). Sangen fik dog 85 point fra fagjuryerne, og nummerets kombinerede pointtal var 21.[15]

I 2005 skrev den britiske forfatter Tim Moore en bog om de kunstnere, der indtil da havde fået nul point. Det lykkedes ham at få fat i Jahn Teigen, Finn Kalvik, Kojo, Seyyal Taner, Daníel Ágúst, Ovidijus Vyšniauskas, Tor Endresen, Celia Lawson og Jemini, som viste sig at havde taklet deres Eurovision-ydmygelse på vidt forskellige måder.

År Land Titel Kunstner(e)
1978 Norge Norge Mil Etter Mil Jahn Teigen
1981 Norge Norge Aldri I Livet Finn Kalvik
1982 Finland Finland Nuku Pommin Kojo
1983 Spanien Spanien ¿Quién maneja mi barca? Remedios Amaya
1983 Tyrkiet Tyrkiet Opera Çetin Alp og Short Wave
1987 Tyrkiet Tyrkiet Şarkım Sevgi Üstüne Seyyal Taner og Grup Locomotif
1988 Østrig Østrig Lisa, Mona Lisa Wilfried
1989 Island Island Það sem enginn sér Daníel Ágúst
1991 Østrig Østrig Venedig Im Regen Thomas Forstner
1994 Litauen Litauen Lopšinė mylimai Ovidijus Vyšniauskas
1997 Norge Norge San Francisco Tor Endresen
1997 Portugal Portugal Antes Do Adeus Celia Lawson
1998 Schweiz Schweiz Lass Ihn Gunvor
2003 Storbritannien Storbritannien Cry Baby Jemini
2004 Schweiz Schweiz (i semifinalen) Celebrate Piero and the MusicStars
2009 Tjekkiet Tjekkiet (i 1. semifinale) Aven Romale Gipsy.cz7
2012 Frankrig Frankrig (televote) Echo (You And I) Anggun

Seertal[redigér | redigér wikikode]

År Antal seere (mio.)
2014[16] 195
2013[16] 170
2012[16] 102,9
2011[16] 114,5
2010[16] 108,2
2009[16] 124
2008[16] 106

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Hjemmeside for Eurovision Song Contest. Hentet 26-06-2012.
  2. "Kijk de uitzendingen terug!". Songfestival.nl (på nederlandsk). Hentet 26-06-2012.
  3. Info om ESC 1991 på eurovision-tv. Hentet 26-05-2012
  4. Eurovision-tv – The Story (på engelsk). Hentet 26-06-2012
  5. Dr.dk/melodigrandprix. Hentet 26-06-2012
  6. Info om ESC 1980 på eurovision.tv. Hentet 26-06-2012
  7. Info om ESC 1974 på Eurovision.tv (på engelsk). Læst 30-06-2012
  8. Telenorarena.no – Info (på norsk). Hentet 30-06-2012
  9. Eurovision.tv – Shows (på engelsk). Læst 30-06-2012
  10. Info om ESC 1999 på Eurovision.de (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  11. Info om ESC 2004 på Eurovision.de (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  12. Info om ESC 2008 på Eurovision.de (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  13. Info om stemmesystemet i ESC 2010 på Eurovision.tv (på engelsk). Hentet 30-04-2012.
  14. Eurovision.tv – Voting (på engelsk). Hentet 01-07-2012
  15. Siim, Jarmo (2012): "Eurovision 2012 split jury-televote results revealed". Artikel, eurovision.tv (på engelsk). Hentet 25-06-2012.
  16. 16,0 16,1 16,2 16,3 16,4 16,5 16,6 Seertallet slår rekord: 195 millioner så Eurovision fra København | DR.dk Den 3. juni 2014

Se også[redigér | redigér wikikode]

For at se de danske bidrag, gå til: Dansk Melodi Grand Prix

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: