Portal:Rumfart/Månedens Artikel/april 2009

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Copenhagen Suborbitals forventer at få en bemandet rummission af sted senest i 2018.

Copenhagen Suborbitals er en dansk organisation bestående af to personer er ved at udvikle (2008) et rumfartøj, der skal fragte den ene af de to ejere ud i rummet. Kristian von Bengtson er designeren af fartøjet og Peter Madsen skal være astronaut på den måske første danske bemandede rummission.

Med det faste brændstof epoxy og det flydende iltningsmiddel lattergas skal hybridraketten HATV (Hybrid Atmospheric Test Vehicle) i 1/3 størrelse demonstrere konceptet. Den større HEAT (Hybrid Exo Atmospheric Transporter) med flydende ilt skal opsende The micro spacecraft (MSC) op over 100 km grænsen og dermed rummet. Tyngdekraften vil derefter automatisk få MSC til at genindtræde i atmosfæren og lande ved hjælp af faldskærme.

Opsendelsen af HATV skal muligvis ske fra Sydnorge og HEAT fra Island - de forventer at få en bemandet mission af sted senest i 2018.

Den 8. marts 2009 blev den første HATV raket afprøvet i en prøvestand på jorden. Testen forløb i følge Dagbladet Ingeniøren tilfredsstillende.

  • Kristian von Bengtson - har deltaget i NASA-projekter om at rense marsdragter for støv, designe nye månelandere og som medforfatter på deres nye designmanual HIDH
  • Peter Madsen - har bygget ubådene Freya (2002), Kraka (2005) og UC3 Nautilus (2008)


Læs hele artiklen