Porter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fullers London Porter

Porter er en meget mørk, overgæret øltype med oprindelse i England. Historien og udviklingen af porter og stout er nært beslægtet og sammenflettet.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Der findes mange forskellige historier om porterens oprindelse, og selv i dag er typens opståen ikke fastslået med sikkerhed. Én historie fortæller, at porteren blev opfundet ved en fejltagelse. Efter kornet er forspiret for at blive til malt, skal det tørres på en stor rist og vendes engang imellen med en stor skovl. Den mand, der skulle vende kornet var så faldet i søvn en dag, og kornet var blevet brændt og helt sort. Man lavede dog alligevel en portion øl af det, som så skulle sælges billigt til havnearbejderne, der jo drak næsten hvad som helst. Havnearbejderene kunne godt lide den næsten sorte øl og bad om mere. Derfor begyndte man at brænde kornet med vilje, og det er i dag en meget anerkendt øl. Navnet "porter" kommer af det engelske ord for "havnearbejder", som jo netop er "porter".

Baltisk porter[redigér | redigér wikikode]

I det 18. århundrede begyndte engelske bryggerier at eksportere øl til landene omkring Østersøen. Deriblandt eksporterede man en variant af porter, som havde en højere alkoholprocent end andre portere. Denne variant blev meget populær og de lokale bryggerier overtog hurtigt produktionen. Denne variant var oprindeligt overgæret, men da undergæring begyndte at vinde frem i disse lande, begyndte de lokale bryggerier at brygge deres porter med undergær. Dette giver en meget frisk porter, som ikke er så sød, som traditionelle portere. Eksempler på denne øltype er Carlsbergs Carls Porter (tidligere Gl. Carlsberg Porter), Royal Unibrews Royal Stout (tidligere Ceres Porter) samt Willemoes og Nøgne Øs Porter.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]