Pretty Maids

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pretty Maids
Information
Oprindelse Horsens, Danmark
Genre Heavy metal, Hard rock
Aktive år 1981 - nu
Pladeselskab Frontiers Records
Medlemmer Ronnie Atkins
Ken Hammer
Rene Shades
Allan Tschicaja
Morten Sandager
Eksterne henvisninger
prettymaids.dk

Pretty Maids er et dansk heavy metal-band fra Horsens, som blev dannet af Ronnie Atkins og Ken Hammer i 1981. Bandet havde sin storhedstid i 1980'erne, men er stadige aktive på den danske så vel som den udenlandske musikscene. Bandet er mest kendt for deres coverversion af John Sykes/Thin Lizzy sangen "Please Don't Leave Me", som blev udgivet på albummet "Sin-Decade" fra 1992.

Efter de 2 seneste anmelderroste album "Pandemonium" og "Motherland", har bandet har udgivet en genindspilning af gamle numre fra 1995 til 2006, "Louder than ever" som udkom marts 2014 og indeholder 4 nye sange.

Bandet består i dag af medlemmerne Ronnie Atkins (vokal), Ken Hammer (guitar), Allan Tschicaja (trommer), Morten Sandager (keyboard) og Rene Shades (bas).

Bandet har i tidens løb solgt flere hundredetusinde albums, men de har aldrig slået igennem for alvor, bortset fra et lokalt gennembrud i Japan i 90'erne. Igennem tiden har bandet varmet op for navne som Black Sabbath, Rainbow, Whitesnake, Deep Purple, Alice Cooper og Saxon. Desuden spillede de til Monsters of Rock i Tyskland i 1987 sammen med hovednavnene Metallica og Deep Purple. I 1983 blev bandet kåret til årets band af det ansete engelske blad Kerrang!. Albummet "Future World" fra 1987 skulle have været det store gennembrud i USA, prduceret af Eddie Kramer, og på udgivelsestidspunktet var det den dyreste producerede CD fra et dansk band. Det store gennembrud udeblev, men albummet præsterede at tjene sig hjem. På albummet "Jump the Gun" fra 1990 medvirkede trommeslageren Ian Paice og det blev produceret af Roger Glover, begge fra Deep Purple.

I dag spiller bandet jævnligt rundt omkring i Danmark, Sverige,Tyskland Spanien og Japan, hvor de stadig har en relativ stor fanskare.

Diskografi

Pretty Maids har siden deres begyndelse i 1981 udgivet 13 studiealbums og 4 EP'er. De har desuden udgivet 3 opsamlingsalbum, samt tre liveudgivelser.

Studiealbums

  • Red Hot and Heavy (1984)
  • Future World (1987)
  • Jump The Gun (1990)
  • Sin-Decade (1992)
  • Stripped (1993)
  • Scream (1994)
  • Spooked (1997)
  • Anything Worth Doing Is Worth Overdoing (1999)
  • Carpe Diem (2000)
  • Planet Panic (2002)
  • Wake Up to the Real World (2006)
  • Pandemonium (2010)
  • Motherland (2013)

EP'er

  • Pretty Maids (1984)
  • In Santa's Claws (1990)
  • Offside (1992)
  • Massacre Classix Shape Edition (1999)

Livealbums

  • Screamin' Live (1995)
  • Alive At Least (2003)
  • It Comes Alive (2012)

Opsamlingsalbum

  • The Best Of: Back To Back (1998)
  • First Cuts and Then Some (1999)
  • Louder than ever (2014)