Pygmalioneffekten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Pygmalioneffekten eller Rosenthaleffekten henviser til et psykologisk fænomen, at jo større forventninger man stiller personer, ofte børn og studerende, desto bedre fungerer de.

Navnene på fænomenet stammer[1] dels fra den græske sagnfigur Pygmalion, som kunne gøre sine skulpturer levende ved tankens kraft. Dels fra psykologen Robert Rosenthal, som i 1960'erne gennemførte en række psykologiske eksperimenter som bekræftede, at man kan påvirke både dyrs og andre menneskers præstationer gennem forventningerne til dem.

Pygmalioneffekten er en selv-forstærkende effekt i både negativ og positiv retning.

Personer med negative forventninger forstærker deres negative tendenser medens positive mennesker har succes med deres forventninger pegende i den rigtige retning.

Indenfor det sociale område sammenkædes effekten ofte i forbindelse med uddannelse og social position.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Forvent det bedste – få det bedste - artikel af Ida Hammerich Nielson, UNIvers nr. 7, 7. juni 2011, Folkeuniversitet, fra 20 psykologiske eksperimenter, red. Henrik Høgh-Olesen og Thomas Dalsgaard