Sagn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Sagn er en fortælling, en genre indenfor mundtlig tradition. Mange sagn er senere blevet nedskrevet og udgivet som led i indsamling af folkeminder. Ordet sagn betyder oprindeligt "udsagn" eller "beretning" og hænger sprogligt sammen med ord som sagde og sige. Begrebet legende sidestilles til tider i dag med sagn i almindelig tale. En legende er oprindeligt en opbyggelig, from fortælling med kristent indhold - fx om en helgens eller helgenindes liv.

Sagnene kan fortælle om bemærkelsesværdige hændelser, mærkelige menneskeskæbner, navngivne og historiske personer, som ved dåd eller lidenskab hævede sig over det almindelige, og derved satte dette i relief. Det jævne, daglige arbejdsliv interesserede ikke de senere slægters opmærksomhed. Krigerfærd, som vikingetogter mod de fremmede folk og fejder indbyrdes mellem nordiske stammer og høvdinge, eller til historiske eller mytologiske personer, som Muhammed, Sankt Peter, Jomfru Maria, Rolf Krake og Olav den hellige kan også optræde i sagn. I modsætning til eventyr, som er en fiktionsgenre, kan sagn ofte indeholde en kerne af sandhed, der fx kan verificeres i skriftlige kilder.

Scene fra filmen Barbara (film)

Eksempel på et sagn

Romanen Barbara (roman) fra 1939 bygger på et gammelt færøsk sagn fra 1700-tallet om kvinden Beinta.

"Kvinden Beinta var ond mod sine tre ægtemænd, der alle var præster. En fjerde præst nåede at bryde forlovelsen før de blev gift. Man var i følge overleveringerne overbevist om, at hun var skyld i sine ægtemænds død, og at hun også var ond imod sit tyende.

[redigér] Eksterne henvisninger

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
Personlige værktøjer