Raffaele Casimiri
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Raffaele Casimiri | |
|---|---|
| Født |
3. november 1880  Gualdo Tadino, Italien |
| Død |
15. april 1943 (62 år) Rom, Italien |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Musikolog, universitetsunderviser, katolsk præst, komponist, organist |
| Fagområde |
Orgeloptræden, musikvidenskab, gregoriansk sang, religious vocal music[1] |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Raffaele Casimiri (født 3. november 1880 i Gualdo Tadini, død 15. april 1943 i Rom) var en italiensk komponist.
Casimiri var fra 1911 leder af det Sixtinske Kapel, skrev kirkemusik og nogle verdslige kor, men har navnlig ry som kordirigent og fornyer af gammel italiensk kirkemusik; han udgav blandt andet Tresore delle melodie religiose populari dei seculi XV e XVI. Giovanni Pierluigi da Palestrina (1918), Orlando di Lasso (1920) og Ercole Bernabei (1920).
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Casimiri, Raffaele i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, supplement, 1930)