Ridning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hest og rytter under konkurrence

Ridning er en sportsgren, hvor en rytter bruger sine evner til få en hest til at udføre forskellige øvelser.

De mest almindelige discipliner er:

Derudover findes konkurrencer for handicappede ryttere. Særlige racer har deres egne shows- og gangartskonkurrencer, som f.eks. islandske heste og tennessee walking horse. En anden disciplin, der har specielt vundet indpas det seneste årti er mounted games.

Military[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Military

Military er den danske betegnelse for en gammel militær gren indenfor ridesporten, som sætter hesten på prøve i udholdenhed og mod, og rytteren i mod og kundskaben i at mestre sin hest. En konkurrence gennemføres typisk på én, to eller tre dage. Den indledende gren er dressur, som siden følges af ridebanespringning og afsluttes med øvelser i uholdenhed, som oftest i form af terrænridt.

Dressur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Dressur

I dressur kræves fuld koncentration fra både hest og rytter. Hesten skal adlyde de signaler, rytteren giver, og rytterens signaler til hesten skal være meget præcise og næsten helt usynlige. Rytteren skal have mørk jakke, hvide ridebukser, hvid skjorte med plastron, høj hat og sorte lange ridestøvler. Hesten har en dressursadel, et bid. Til større konkurrencer som OL eller VM rides der ofte med kandarbid som er et almindeligt bridonbid og et stangbid hvor man så rider med to tøjler. Dette bid er et meget kraftigt bid da man jo rider med to på en gang og bruges ikke i de mindre klasser.

Rytteren får dressurprogrammet nogen tid før stævnet, i modsætning til springning hvor rytteren først ser banen lige inden han/hun skal ride. Der findes to forskellige slags baner som dressurkonkurrencer udføres på:

  • Bane A er 20 meter bred og 60 meter lang.
  • Bane B er 20 meter bred og 40 meter lang.

På en dressurbane er der bogstaver, der viser rytteren, hvor denne skal lave de forskellige øvelser. På banen er bogstaverne A, B, C, E, F, H, K, M, P, R, S, og V markeret på barrieren. Der er også bogstaver inde på selve banen: G, I, X, L og D, som normalt er lagt ned i grusbanen. Markeringerne hjælper til at lokalisere, hvor de forskellige øvelser skal udføres. Til store stævner er der normalt fem dommere, hvoraf en er hoveddommer. Hoveddommeren sidder ved C i den ene ende af banen, mens de andre fire dommere sidder ved M, H, B, og E. Hver dommer giver point på en skala fra 1-10 for hver øvelse og for hvor godt hesten adlyder.

Der er forskellige dressurklasser, man kan deltage i og de har forskellige sværhedsgrader. De mest normale er:

  • LD1-2 på B bane
  • LC1-2-3 på A og B bane
  • LB1-2-3 på A og B bane
  • LA1-2-3-4-5-6 på A og B bane.
  • MB1-2-3 på A og B bane.
  • MA1 på A og B bane og MA2 på A bane.

Ridebanespringning[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ridebanespringning

I springkonkurrencer skal hest og rytter (ekvipage) så hurtigt som muligt forcere en række forhindringer. Den med færrest fejl og bedste tid vinder klassen. Man får fejl, hvis hesten stopper (refuserer) eller bare krydser sit eget spor, river bommene ned eller overskrider den i forvejen fastsatte tidsbegrænsning. Inden klassens start "går rytteren bane" for at lære rækkefølgen af springene og gennemskue eventuelle "genveje", som kan mindske ekvipagens tid.

Det er først og fremmest springenes højde, der afgør klassernes sværhedsgrader, men andre faktorer som "tilbehør/pynt" spiller også ind. Som eksempler kan nævnes vandgrave og mure, som nogle heste kan blive bange for og er derfor med til at øge banens sværhedsgrad. De mest normale klasser er:

LE – Højde for heste: 80 cm., 1'er ponyer: 60 cm., 2'er ponyer: 50 cm., 3'er ponyer: 40 cm.

LD – Højde for heste: 90 cm., 1'er ponyer: 70 cm., 2'er ponyer: 60 cm., 3'er ponyer: 50 cm.

LC – Højde for heste: 100 cm., 1'er ponyer: 80 cm., 2'er ponyer: 70 cm., 3'er ponyer: 60 cm.

LB – Højde for heste: 110 cm., 1'er ponyer: 90 cm., 2'er ponyer: 80 cm., 3'er ponyer: 70 cm.

LA – Højde for heste: 120 cm., 1'er ponyer: 100 cm., 2'er ponyer: 90 cm., 3'er ponyer: 80 cm.

MB – Højde for heste: 130 cm., 1'er ponyer: 110 cm., 2'er ponyer: 100 cm., 3'er ponyer: 90 cm.

MA – Højde for heste: 140 cm., 1'er ponyer: 120 cm., 2'er ponyer: 110 cm., 3'er ponyer: 100 cm.

S – Højde for heste: 150 cm., 1'er ponyer: 130 cm., 2'er ponyer: 120 cm., 3'er ponyer: 110 cm.

Om ponyen betragtes som 1'er, 2'er eller 3'er pony afhænger af dens højde (stangmål):

3'er: under 130 cm.

2'er: mellem 130 cm. og 140 cm.

1'er: mellem 140 cm. og 148 cm. (149 med sko)

Hest: over 148 cm. (149 med sko)

De, der afholder springstævnet, kan vælge forskellige metoder til de forskellige klasser. Metoden bestemmer, hvordan klassen afvikles samt reglerne. De mest anvendte metoder er følgende:

B0: Her skal hest og rytter blot gennemføre banen fejlfrit og får som præmie en sløjfe. Her er der altså ingen egentlig konkurrence mellem de deltagende ryttere.

B1: Først rider alle klassens deltagere en hovedrunde (første runde), hvorefter springene kan sættes 10 cm. op og de fejlfrie ryttere fra hovedrunden prøver igen. Rytteren med hurtigste tid og færrest fejl vinder klassen.

B2: Efter alle ryttere har været igennem hovedrunden, rider de videregående endnu en omgang uden højdeændring.

B3: Først rider de enkelte ryttere en hovedrunde, og idet hest og rytter passerer mållinjen, har rytteren 45 sekunder til at få styr på hesten og gentage banen. Inden de 45 sekunders udløb skal rytteren påbegynde anden omgang, hvis de har gennemført den første uden fejl.

B4: Hvis rytteren er fejlfri i hovedrunden, starter anden omgang i samme øjeblik denne passerer mållinjen. Denne metode kaldes også "flyvende start".

B12: Denne metode benyttes ofte ved større konkurrencer eller holdstævner. Når alle ryttere har været igennem en hovedrunde, rider alle uanset fejl en ny hovedrunde. Herefter sættes banen 10 cm. op og de fejlfrie ryttere rider endnu en omgang.

Ved holdstævner er reglerne for, hvem der går videre til næste omgang en smule anderledes.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]