Ritzaus Bureau

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ritzau)
Gå til: navigation, søg

Ritzaus Bureau A/S, ofte forkortet RB og Ritzau (egen skrivemåde: /ritzau/) er Danmarks største nyhedsbureau. Ritzau er baseret på et abonnementssystem, så bureauet mod betaling leverer nyheder til aviser, radio- og tv-stationer og websites.

Ritzaus Bureau blev grundlagt af Erik Nicolai Ritzau i København den 1. februar 1866 under navnet Nordisk Centralbureau for Telegrammer. Nyhederne fra udlandet kom via telegrafen fra Wolffs Bureau (det nuværende Deutsche Presse-Agentur DPA) i Berlin. Ritzau samarbejder i dag med tilsvarende nyhedsbureauer over hele verden, herunder deltager Ritzau i samarbejdsaftalen ved navn Gruppe 39.

Ritzau var til 1947 ejet af familien Ritzau og derefter som interessentskab af den samlede danske presse. Danmarks Radio (DR) blev medejer fra 1. januar 2007. I 2011 blev selskabet omdannet til aktieselskab. Berlingske Media udtrådte af ejerkredsen i 2012.

Ritzau beskæftiger i alt 150 medarbejdere, hvoraf omkring 100 er redaktionelle. Hovedparten arbejder på bureauets hovedredaktion i Store Kongensgade i København, men bureauet har desuden redaktioner i Århus, Odense (siden 2007), Bruxelles, Berlin og på Christiansborg.

Adm. direktør og chefredaktør var Uffe Riis Sørensen til 1. januar 2008, hvorefter den tidligere DR-programdirektør Lars Vesterløkke overtog direktørstolen.

Virksomhedsform[redigér | redigér wikikode]

Ritzaus Bureau er moderselskab i en større dansk nyhedskoncern, der ydermere omfatter to mindre datterselskaber med aktieselskabsform, hvis hovedopgaver er følgende:

  • RB-Børsen A/S er leverandør af danske finansnyheder til virksomheder, herunder primært den finansielle erhvervssektor og børsmedier i Danmark. Oprindeligt blev RB-Børsen etableret som et samarbejde mellem Telebørsen og Ritzau Finans. Indtil august 2004 var RB-Børsen ligeligt ejet af Ritzaus Bureau og Bonnier, men siden har Ritzaus Bureau ejet virksomheden 100%.
  • Ritzaus Medieservice A/S udarbejder oversigter over blandt andet sportsresultater, biograffilm samt tv- og radioprogrammer med udgangspunkt i præferencerne hos abonnenterne. Ritzaus Medienet A/S er en teknologivirksomhed, som organiserer forskellige datakommunikationssystemer mellem Ritzaus Bureau I/S, den danske presse samt billedbureauerne Polfoto og Scanpix.
Citat Ritzau er ikke en forretning i gængs forstand. Jeg plejer at sige til en socialdemokrat, at vi er en slags brugsforening. Og til en venstremand så siger jeg, at vi er en slags andelsmejeri Citat
Uffe Riis Sørensen, tidl. Ritzau-chefredaktør i radioudsendelse på P1[1]

Konkurrence[redigér | redigér wikikode]

Ritzaus Bureau er det største danske nyhedsbureau. En mindre konkurrent er Dagbladenes Bureau, der ejes af en række danske regionale og lokale dagblade. En anden konkurrent, Newspaq, blev i 2012 opkøbt af Ritzau.

TV 2's forhenværende adm. direktør Per Mikael Jensen erklærede efter tiltrædelsen den 1. maj 2006, at TV 2 havde planer om at etablere sit eget nyhedsbureau. Ligeledes erklærede Nyhedsavisens David Trads i 2006, at avisen ville opstarte et nyhedsbureau under navnet DNY (forkortelse for Dansk Nyhedsbureau). Disse to opstarter er dog aldrig blevet realiseret, hvilket også gjaldt planerne hos DR's tidligere nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen. Danmarks Radio (DR) skrinlagde nemlig sine planer om et nyhedsbureau i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den 1. januar 2007.

Derimod gjorde Berlingske Media – under Lisbeth Knudsens ledelse – i 2012 alvor af at udtræde af ejerkredsen bag Ritzau og etablerede Berlingske Nyhedsbureau, der leverer nyheder til koncernens egne udgivelser, delejede medier samt en gruppe eksterne kunder.

Cavlingprisen[redigér | redigér wikikode]

Jens Jørgen Espersen, journalist ved Ritzaus Bureau, modtog Cavlingprisen i januar 1988 på baggrund af en skarpsindig journalistisk fremdragelse af thorotrast-sagen. Denne sag havde indtil november 1987 været upåagtet af den danske offentlighed.

40-procents-reglen[redigér | redigér wikikode]

Konkurrencerådet godkendte den 30. november 2005, at Ritzaus Bureau fra den 1. januar 2007 fik mulighed for at begrænse sine abonnenters (især gratisaviserne Urban og MetroXpress) overforbrug af utilsigtede faksimileudgaver fra bureauets nyhedstjeneste. Denne godkendelse blev vedtaget på baggrund af en opfordring fra Ritzaus øvrige abonnenter (især betalingsaviserne), der – i kraft deres egne og selvfinansierede avisredaktioner – anså det for dels uacceptabelt og dels at bryde med ideen om interessentskabet, at de pågældende gratisaviser havde foretaget en outsourcing af deres journalistiske redaktioner til Ritzaus Bureau. Konkurrencerådet fastlagde begrænsningen til maksimalt 40% af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25%. Konkurrencerådet begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25% ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende position i den danske presse, som Ritzaus Bureau udgør på baggrund af sin virksomhedsform.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Ole Olsen (red.), Tegn & tema – Ritzaus journalister gennem 50 år, Ritzaus Redaktionelle Medarbejderforening, 1995. ISBN 87-985483-0-1.
  • Jørgen Fastholm, Ude, hjemme og Ritzau : det danske nyhedsbureau i de seneste 25 år : februar 1966-februar 1991, Ritzaus Bureau, 1991.
  • Gunnar R. Næsselund & Hans Tage Jensen, Nyhedsformidling gennem 100 år – Ritzaus Bureau 1. februar 1866-1. februar 1966, København, 1966.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]