Rolandskvadet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 30. jul. 2014, 14:28 af Edoderoo (diskussion | bidrag) Edoderoo (diskussion | bidrag) ((Script) File renamed: File:Roland Klein.jpgFile:Roland Kleine.jpg now made a mistake in the last name :-()
Rolands død, illustration fra et manuskript fra omkring 1455-1460.

Rolandskvadet (fransk: La Chanson de Roland) er et oldfransk skrift fra omkring midten af 1100-tallet. Det handler om en af Karl den Stores vasaller Grev Roland, der i 778 faldt under et bagholdsangreb ved Roncevaux – et fjeldpas i Pyrenæerne. Angrebet var ifølge sagnene gennemført af maurerne, men var i virkeligheden arrangeret af en frankisk forrædder, Ganelon. Roland blev martyr for sin tro mod Karl den Store.

Et illumineret manuskript til Chanson de Roland, fra 1300-tallet.

Historisk baggrund

Heltedigtet handler om et nederlag: slaget ved Roncevaux. Slaget udkæmpedes i et bjergpas i Pyrenæerne den 15. august år 778, og var hverken stort eller vigtigt. Karl den Store havde hærget i Spanien og belejret Zaragoza, men havde ikke erobret byen. Han trak sig tilbage for at beskytte sit rige mod sakserne, som angreb ham fra øst.

I Rolandskvadet er slaget gjort til en kamp mellem de kristne og de hedenske saracenerne, men i virkeligheden var det baskere, som lagde sig i baghold og nedkæmpede Karls bagtropper. Den eneste næsten samtidige kilde til slaget ved Roncevaux og Rolands fald er Einhards biografi om Karl den store skrevet nogle få år efter hans død.

Rolandskvadet omtaler også en ridder, Ogier le Danois, som menes at være grundlaget for myterne om Holger Danske.

Andet

På pladsen foran rådhuset i Bremen står den store Rolandstatuen, der er en statue af Grev Roland. Denne statue er på UNESCOs Verdensarvsliste.